• At være sur
Hvis du vidste, at du skulle dø i morgen – ville du så være sur over alle mulige ligegyldige ting? Nej, naturligvis ikke. Så ville du bekymre dig om, at du skulle dø. Så hvad med at bruge tiden lidt mere fornuftigt, indtil du ved, at du skal dø - for det vil jo ske før eller siden. Det er heller ikke sikkert, at du får en advarsel, inden at det sker. Så derfor er det eneste rationelle i virkeligheden at være glad og værdsætte sit liv – mens man stadig har det. Hvis det er umuligt for dig at forstå, hvad det vil sige at skulle dø, så bliv besøgsven for ældre mennesker på sygehuset. Det vil både glæde dem og give dig en større forståelse af, hvad døden er for en størrelse og hvilken betydning den burde have for dit liv.
• At bære nag
Der findes desværre rigtig mange idioter i den her verden og derfor behandler alle mennesker dig måske heller ikke altid, som du fortjener, men det bør ikke have nogen negativ effekt på dit liv. Sig fra, sæt dig i respekt og tag konsekvensen, hvis vedkommende forsætter sin adfærd. Hvis det handler om ting, der er sket i fortiden, så kom videre med livet. Det er sundt at overveje fortiden og se på, hvad der påvirker dig nu, men det er ikke sundt at lade fortidens negative oplevelser præge dit nuværende liv i en negativ retning. Mennesker i dit nuværende liv skal heller ikke bøde for fortidens idioter. Tilgiv for din egen skyld – så vil du også få det meget bedre.
• At bruge energi på sure menneskers negative kommentarer
Sure mennesker skal per definition komme med negative kommentarer – ellers så ville de jo slet ikke være sure. Jo flere negative ting man siger, jo mere negativ bliver man jo også. Heldigvis gælder det også for positive kommentarer! Tænk på, hvor dårligt de sure mennesker må have det med dem selv og deres liv, siden at de gider at bruge deres energi på at komme med negative kommentarer. Vis næstekærlighed og medlidenhed med de stakkels mennesker. Overbærenhed gør dig også til et større menneske. Vis dem, hvor stort et menneske du er - ved ikke at synke ned på deres niveau eller komme med lige så uforskammede kommentarer. Du er naturligvis et meget bedre menneske end det!
• At være misundelig
Hvis du er misundelig, så ved du også godt, hvorfor. Fordi du er passiv og ikke foretager dig noget i forhold til dine drømme. I stedet så burde du hellere overveje, hvad du kunne gøre for at opnå dine egne drømme i stedet for at misunde andre, at de har fulgt deres drømme. Og hvis du har alt for urealistiske drømme, så burde du måske overveje, hvad der ellers kunne gøre dig glad eller hvordan du på alternative måder kunne få opfyldt dine drømme. Derudover er det også altid væsentligt at være opmærksom på, hvad der virkelig betyder noget i livet - penge og titler har ingen betydning i sig selv - det har forventninger og drømme til gengæld.
• At være ondskabsfuld
Det at være ondskabsfuld er udelukkende forbeholdt fiktionens skurke og kedelige mennesker med alt for dårlig selvtillid. Alle andre burde have bedre ting at tage sig til og bruge deres liv på.
• At være uærlig eller ikke at udtrykke sine følelser
Benjamin Disraeli har udtryk det meget simpelt: ”Life is too short to be little. Man is never so manly as when he feels deeply, acts boldly, and expresses himself with frankness and with fervor.” Man kommer altid længst med ærlighed. For ved at udtrykke sine negative følelser, så letter man sit hjerte og dermed giver man også andre mulighed for at handle i overensstemmelse med dem. Og ved at udtrykke sine positive følelser, så glæder man tit andre. Åbenhed og ærlighed skaber i sig selv en naturlig glæde.
For livet er i sandhed alt for kort til at bruge på andet end at glæde sig over dets skønhed og nyde, hvor fantastiske andre mennesker er. For at opsummere det meget kort:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar