If Everyone Cared...

Enhver, der har erkendt livets korthed, har også forstået, hvorfor at det er så vigtigt at engagere sig i andre mennesker. Medfølelse begynder ikke med, at man giver 50 kroner til Haiti, men med, at man behandler sine medmennesker med menneskelig indlevelse og medfølelse. Det er ligegyldigheden og bekvemmeligheden, der råder, hvis man kun kan føle medfølelse med fattige mennesker i ulandene - men ikke med den deprimerede kollega eller den hjemløse på gaden. Det allerfattigste menneske er nemlig det, som kun kan tale ordentligt til sin chef og sin mand, men ikke til ekspedienten i butikken, den underordnede kollega eller endnu værre sine egne børn. Det egocentriske menneske. Medfølelse og medforståelse begynder der, hvor man behandler ALLE andre mennesker, som man ønsker, at de også skal behandle én. Livet er alt for kort til at være et mentalt fattigt menneske og man får ikke altid muligheden for at gøre tingene anderledes en anden gang. Derfor handler det om at være et godt menneske i dag. Intet er vigtigere og intet er større i denne verden end menneskeligt engagement.

From underneath the trees, we watch the sky
Confusing stars for satellites
I never dreamed that you'd be mine
But here we are, we're here tonight

Singing Amen, I, I'm alive
Singing Amen, I, I'm alive

Chorus:
If everyone cared and nobody cried
If everyone loved and nobody lied
If everyone shared and swallowed their pride
Then we'd see the day when nobody died…

And as we lie beneath the stars
We realize how small we are
If they could love like you and me
Imagine what the world could be…

30 gode bøger om filosofi

Her er nogle af de filosofibøger, som jeg har stående på min bogreol, som jeg gerne vil anbefale til andre, som skulle være interesseret i at læse lidt filosofi:

1. Arthur Schopenhauer: Die Kunst, Recht zu behalten (Sjov læsning om, hvilke former for argumentation man IKKE skal bruge i en diskussion, men som andre kan finde på at bruge imod én.)

2. Axel Honneth: Kampf um Anerkennung (Honneths tankevækkende bog om anerkendelsens betydning i samfundet.)

3. Carl Koch: Den danske filosofis historie: Den danske idealisme: 1800-1880 (bind 4) og I positivismens tidsalder 1880-1950 (bind 5) (Fantastisk serie om den danske filosofis historie – særligt disse to bind.)

4. David Favrholdt: Filosofisk Codex - Om begrundelsen af den menneskelige erkendelse (Spændende og velformuleret opgør med skepticismen og relativismen.)

5. David Favrholdt m. fl.: Hvad er tid? (En yderst spændende diskussion af tidsbegrebet.)

6. Erich G. Klawonn: Udkast til en teori om moralens grundlag (Det mest velgennemtænkte filosofiske værk om metaetik, der er skrevet i nyere tid.)

7. Erich G. Klawonn: Jeg'ets Ontologi (Klawonns første mesterværk.)

8. Frans De Waal: Politik blandt chimpanser (De Waals meget tankevækkende og omdiskuterede bog omkring politik og magt hos en flok chimpanser.)

9. Harry G. Frankfurt: The Importance of What We Care About (Bør læses af alle uden en fri vilje.)

10. Henrik R. Wulff m.fl.: Medicinsk filosofi (Grundbogen i medicinsk filosofi igennem flere år på medicinstudiet.)

11. Immanuel Kant: Kritik der reinen Vernunft (Kants betydningsfulde erkendelsesteoretiske værk.)

12. Jean-Jacques Rousseau: Du contrat social ou Principes du droit politique (Rousseaus bog om forudsætningerne for demokrati.)

13. Jean-Paul Satre: L'Existentialisme est un humanismer (Satres berømte værk om, hvorledes mennesket gennem sine frie eksistentielle valg og engagement gør livet muligt.)

14. John Rawls: A Theory of Justice (Rawls værk om den objektivt retfærdige fordeling af goderne i samfundet.)

15. John Stuart Mill: Utilitarianism (Nytteetikkens grundbog)

16. Jürgen Habermas: Strukturwandel der Öffentlichkeit: Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft. (Spændende betragtninger over samtalens grundprincipper.)

17. Jørgen Hass: Illusionens filosofi (Spændende tanker over Nietzsches deprimerende filosofi.)

18. Karl Popper: The Open Society and Its Enemies og The Poverty of Historicism (Poppers velgennemtænkte argumentation imod enhver form for historicisme.)

19. Lars F. H. Svendsen: Frygt (Spændende læsning om frygtens indflydelse på mennesket.)

20. Mogens Skadborg, Torben Andreasen og Kamma Bertelsen: Etiske spørgsmål i medicinen (To lægers spændende overvejelser over forskellige etiske problemstillinger.)

21. Morten Kringelbach: Hjernerum – Den følelsesfulde hjerne (Spændende bog om, hvad hjerneforskning kan fortælle om menneskets følelser, hukommelse, bevidsthed osv.)

22. Peter Singer & Helga K.: A Companion to Bioethics (Glimrende oversigtsværk til et meget stort og spændende filosofisk område.)

23. Platon: Symposion (Platons smukkeste dialog om kærlighed.)

24. Rehné Christensen og Martin Vinding: Erhvervsfilosofi - filosofiske bidrag til virksomheder og organisationer (Spændende bog omkring, hvorledes filosofi kan bruges indenfor erhvervslivet.)

25. Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen: Ergo - Naturvidenskabens filosofiske historie (Fantastisk bog omkring naturvidenskabens filosofiske udvikling.)

26. Søren Harnow Klausen: Hvad er videnskabsteori? (Spændende og særdeles velskrevet introduktion til videnskabsteori.)

27. Søren Kierkegaard: Kjerlighedens Gjerninger (Kierkegaards smukke værk om kærlighed.)

28. Thomas W. Jensen m.fl.: Følelser og kognition (Spændende bog omkring følelsernes neurobiologi.)

29. V.S. Ramachandran: The Emerging Mind - The Reith Lectures (Spændende bog omkring den menneskelige bevidsthed set ud fra moderne hjerneforskning.)

30. Øjvind Larsen: Forvaltning, etik og demokrati (Tankevækkende læsning omkring de etiske problemstillinger indenfor den offentlige sektor.)

Derudover vil jeg også gerne anbefale 3 gode opslagsværker på dansk:

31. Politikens filosofileksikon (Et meget omfattende opslagsværk med meget korte og præcise forklaringer.)

32. Hvem tænkte hvad? - Filosofiens Hvem Hvad Hvor (Et gammelt spændende filosofisk opslagsværk, der hører hjemme i enhver større filosofisk bogsamling.)

33. Politikens bog om de store filosoffer - fra Sokrates til Popper (Flot visuelt opslagsværk fyldt med billeder og meget lettilgængelig tekst omkring de største filosoffer.)

Disney er tilbage med Prinsessen og frøen

Der er ingen tvivl om, at Disney er tilbage med deres nye animationsfilm Prinsessen og frøen. Efter hele seks år er det endelig gået op for Disney, at de naturligvis skal satse på deres egen gammeldags 2D stil frem for bare at producere, hvad alle andre potentielt også kan lave. Prinsessen og frøen er derfor tegnet på den gammeldags måde og instrueret af John Musker og Ron Clements, som tidligere har stået bag nogle af Disneys allerstørste succeser som Den lille havfrue og Aladdin. Derudover står Randy Newman, som har tilbragt samtlige af hans barndomsferier i New Orleans, bag den forrygende Broadway-inspirerede musik, som byder på flere gode numre som f.eks. Almost There. Prinsessen og Frøen er baseret på Ed Bakers roman The Frog Princess og udspiller sig i 1920’ernes New Orleans.

Eventyret begynder med, at den meget forkælede Prins Naveen fra Maldonia, som aldrig har arbejdet en dag i hans liv, bliver forført af den onde shadowman (voodoo-doktor) Dr. Faciliers løfter om hurtig rigdom, hvor Naveen ender med at blive tryllet til en frø. Samtidig kæmper den fattige pige Tiana for at realisere hendes afdødes fars drøm om en restaurant i hjertet af det franske kvarter i New Orleans. Tiana tror ikke på eventyr eller hurtige penge og knokler derfor med to jobs hver dag i håbet om, at hun en dag kan købe den restaurant, som hendes far altid drømte om, for de opsparede penge. Da Tiana endelig er ved at opnå sin livslange drøm, så bliver den knust, da en anden overbyder hende i sidste øjeblik. Tianas rige barndomsveninde forsøger at trøste Tiana ved at låne hende en smuk kjole til et bal. Det er her, hvor Naveen fejlagtig tror, at Tiana er en prinsesse og det romantiske eventyr begynder. Jeg vil ikke afsløre mere af filmens fantastiske historie, men anbefale, at man ser den i biografen. Her vil jeg også gerne rose Palads for at vise den originale film i den digitale udgave, hvor filmens skønhed virkelig kan komme til udtryk. Derudover bør det også bemærkes, at Prinsessen og frøen uden tvivl er en af Disneys allersjoveste film til dags dato (i hvert fald på engelsk). Prinsessen og frøen har en helt utrolig stemning og er enormt gennemført lavet. Den har en perfektionisme, som man ellers kun kender fra Pixar, og derfor er det heller ikke særlig overraskende, at det er Pixars kreative direktør John Lassetter, der er filmens executive producer. Prinsessen og frøen har bragt Disney tilbage til det, som Walt Disney gjort firmaet kendt for. Det eneste man kan undre sig over er, hvorfor det skulle tage Disney seks år at erkende det, som virker så selvindlysende for os andre. Og derfor glæder jeg mig også til at se filmen endnu en gang med min bedste veninde i næste uge.

Ubesvarede filosofiske spørgsmål

Efter at jeg har afsluttet min filosofiuddannelse på universitetet, så har jeg fået svar på de fleste store filosofiske spørgsmål, men der er stadig nogle mindre filosofiske spørgsmål, som jeg overvejer:

• Hvis du forsøger at fejle og det lykkes, hvad har du så gjort?

• Hvad gør man, når et udryddelsestruet dyr lever af en udryddelsestruet plante?

• Hvor vigtig skal man være for, at man kan kalde et mordforsøg for et attentat?

• Hvor langt skal man helt præcist rejse, før man kan sige, at man rejser sydpå?

• Kan man forestille sig en verden uden hypotetiske situationer?

• Er dyr, der lægger æg, drægtige, inden de lægger ægget?

• Hvordan kan det være, at der findes opvaskemiddel med ægte citron og citronjuice med kunstig smag?

• Hvorfor er der ikke faldskærme (frem for redningsveste) i fly?

• Havde Noah også to spætter med på arken?

• Hvad sker der, når en uimodståelig kraft rammer et ubevægeligt objekt?

• Hvis nogen ejer et stykke land – ejer de det så helt ind til centrum af jorden?

• Hvis man sætter en kamæleon i spejlbeklædt rum, hvilken farve får kamæleonen så?

• Hvor gammel skal et menneske være for, at man kan sige, at vedkommende døde af alderdom?

• Hvis ingen køber billetter til en film – viser de den så stadig?

• Hvorfor er det lovligt at slå en hjort ihjel og hænge den på væggen, men ulovligt at holde den som kæledyr?

Guide: 10 pointer om god kommunikation - kom op af skyttegraven!

1. Vær konkret og drop de unødvendige forklaringer. Alt for mange mennesker kaster sig ud i lange og unødvendige forklaringer i stedet for bare at fokusere på det væsentlige.

2. Lad være med at inddrage andre parter i jeres dialog. At indkalde ”vidner” eller ”advokater” hører til i en retssal – ikke i en god dialog. Forsvar dig selv og lyt til den anden. Måske har du misforstået noget?

3. Spørg, hvis du er i tvivl om, hvad den anden part mener. Der er jo ikke nogen grund til at blive sur, hvis I blot har talt forbi hinanden. Måske har du misforstået intentionen eller meningen med det sagte – derfor er det altid en god ide at stille opklarende spørgsmål.

4. Hold fakta og meninger adskilt (hvis det er muligt). Alt for ofte ender en diskussion i ligegyldigt mundhuggeri omkring, hvem der sagde hvad eller en anden form for ligegyldig tvist om fakta. Hvorfor ikke fokuserer på det væsentlige? For det er jo for det meste ikke særligt afgørende, hvad vedkommende sagde, men mere, hvad vedkommende rent faktisk mente. Og, hvis det blot handler om en faktuel strid, så google det – så det kan blive afklaret.

5. Prøv at forstå den anden ud fra vedkommendes eget perspektiv - frem for at gå i forsvarsposition. Giv den anden en chance for at forklare sig og lad være med at ”jump to conclusions”.

6. Ha’ tillid til dine medmennesker. En gensidig tillid giver altid det bedste udgangspunkt for enhver dialog og samarbejde. Derudover så er der nok også en vis sandhed i udtrykket: ”Tyv tror hver mand stjæler”, da det ofte er folks egne fejl, som de projekterer over på andre. Så stol på, at dine medmennesker vil dig det bedste - så kan du altid blive klogere senere. Der er stor forskel på at have et åbent sind og være naiv.

7. At lytte uden forbehold. Lad være med at antage, at du på forhånd ved, hvad den anden mener. Lyt og prøv at forstå den anden, så godt du kan. God kommunikation handler ikke om at grave skyttegrave.

8. Ha’ et åbent kropssprog og vis, at du lytter. Hvis du har et åbent kropssprog, så viser du også, at du stoler på den anden person. Korslagte arme giver et indtryk af usikkerhed og fjendtlighed.

9. Vær bevidst omkring, hvordan I bruger de forskellige ord. Alt for ofte opstår der en diskussion på baggrund af en forskellig brug af de essentielle ord i debatten.

10. Tænk dig om, inden at du siger noget. Det lyder simpelt og det er det også. Alt for ofte siger folk en masse vrøvl uden først at gennemtænke, hvad det egentlig medfører og implicerer. Derfor begynder enhver god dialog også med, at man bruger hjernen.

Hvis du vil læse mere omkring psykologien bag god kommunikation, så kan du også læse mit blogindlæg: 10 forklaringer på hvorfor kommunikation mislykkes.

10 tegn på at du elsker dit job

10. Når du har mulighed for at bruge dine kompetencer og videreudvikle dem i forhold til dine arbejdsmæssige interesser.

9. Når du har mulighed for selvstændigt at planlægge dit arbejde og har medindflydelse på, hvordan arbejdet foregår.

8. Når dine chefer ikke udøver micromanagement, men stoler på at du godt kan arbejde selvstændigt (uden at de konstant holder øje med dig).

7. Når du kan have en åben og ærlig dialog omkring de problemstillinger, der er indenfor dit arbejdsområde, med dine kollegaer og chefer.

6. Når du har et spændende og velafgrænset ansvars- og arbejdsområde med nogle gode brugbare værktøjer.

5. Når dine chefer stoler på dine evner og overlader ansvaret til dig uden hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved dine beslutninger.

4. Når du føler, at dit arbejde er meningsfuldt.

3. Når du syntes, at samtlige af dine kollegaer og chefer er super dygtige og professionelle!

2. Når du godt kan savne dit arbejde lidt, hvis du har haft fri i mere end to dage.

1. Når du skriver et blogindlæg, hvor du overvejer, hvorvidt du elsker dit job.

Om det at lykkes

Succes er altid noget midlertidigt, men i øjeblikket findes succesen. I nuet findes erkendelsen af succes. Der findes ingen garanti for, at det stadig vil være en succes i morgen eller nogensinde bliver det igen. Succes afhænger af øjnene der ser. Men man skal aldrig overlade sin lykke i andre menneskers varetægt. For sand lykke er ikke at lykkes i andres øjne – men i sine egne. Ingen anden anerkendelse er lige så stor. Hvis man ikke har den, så vil ingen anden anerkendelse nogensinde havde nogen betydning.

Succesen er altid størst, når man intet har. Mennesket med den mest ulykkelige skæbne kan hurtigt føle en meget større lykke end det menneske, hvis liv har været en leg. Livet har været for let. For når man ikke har mærket livets brutalitet, så kan det også være svært at mærke livets skønhed. For i enhver stor sorg eller ulykke findes der også et håb om forandring. Et håb om noget anderledes. Når det håb bliver til virkelighed, så kan man tale om succes og om at lykkes.