Mail fra Videnskabsministeriet

Forleden fik jeg en henvendelse fra Videnskabsministeriet angående videnskab.blogbot.dk. Det syntes jeg umiddelbart må være noget af en anerkendelse af videnskab.blogbots status som videnskabeligt samlingspunkt for blogs. Formålet med Videnskabsministeriets henvendelse var nemlig at få tilføjet deres egne blogs på videnskab.blogbot. Det ønske blev også opfyldt – men først efter en grundig vurdering af, hvorvidt bloggene reelt kunne siges at have et videnskabeligt indhold. Derudover vil jeg da også gerne lige benytte lejligheden til endnu en gang at reklamere for alle de spændende blogs, som man kan finde på videnskab.blogbot.

Om fascinerende mennesker og tillid

Der findes ikke noget mere fascinerende i den her verden end mennesker. Jeg ved ikke, hvorvidt jeg bare er heldig, men jeg har altid været omgivet af nogle enormt fascinerende mennesker. Det jeg finder allermest fascinerende ved mennesker er, hvorledes et andets menneskes personlighed kommer til udtryk. Hvordan de tænker, hvordan de udtrykker deres følelser, hvordan de ser på verden og hvordan deres personlighed kommer til udtryk i alle deres handlinger, overvejelser og beslutninger. Der er intet større i denne verden end personlighed og derfor er det også enormt fascinerende, når folk tør være dem selv. Det gør mig glad helt ind i hjertet. Det er ikke noget mere livsbekræftende eller fantastisk end at kunne tale med det rigtige menneske frem for en eller anden kold, ligegyldig og overfladisk (=kedelig) facade. Det er også et tegn på tillid, når et andet menneske tør åbne op og dele, hvem de er, så man kan se det rigtige menneske bag facaden. Jeg finder det til gengæld enormt anstrengende at skulle være sammen med mennesker, som ikke tør åbne op og som ikke har nogen tillid til andre mennesker, da det også i en eller anden grad tvinger mig til at være mistroisk og overfladisk. For tillid er jo netop et spørgsmål om gensidig bekræftelse af tiltro og hvis tilliden ikke er gensidig fører den lynhurtigt til mistro. Derfor gør selvtillid det også altid meget lettere at have tillid til andre mennesker, da selvtilliden giver trygt udgangspunkt for at være sig selv.

Tillid er en helt grundlæggende forudsætning for ethvert menneskeligt socialt bånd. Tillid er dybest set en hensigtserklæring om, hvor pålidelig man vurderer, at et andet menneske er, selvom man ikke nødvendigvis har nogen begrundet viden om, hvorvidt det er fornuftigt. At have tillid til nogen er en tillidserklæring om, at man er villig til at risikere at blive forrådt af vedkommende. Og derfor er den åbne og ærlige samtale med en fremmed også langt mere fascinerende end med ens nærmeste, da den samtale jo i høj grad må bygge på en forholdsvis blind tillid. Problemet med tillid illustrerer man tit indenfor samfundsvidenskab med det klassiske Prisoner’s dilemma:

To mistænkte er blevet anholdt af politiet. Politiet har tilstrækkeligt med beviser for en domfældelse og efter at have holdt fangerne adskilt, tilbyder man dem hver især den samme aftale. Hvis den ene kun vidner, så kan man retsforfølge den anden (tavse) fange. Hvilket vil sige, at forræderen går fri og den tavse medskyldige får 10-års fængsel. Hvis de begge forbliver tavse, så får de kun seks måneders fængsel for en mindre alvorlig tiltale. Hvis de begge røber den anden, så får de begge en hård fængselsstraf. Hvad skal den isolerede fange nu vælge: at forråde den anden eller at tie stille?

Selvom eksemplet er lidt groft, så er det præcis de samme overvejelser, som mennesker gør sig hver eneste dag (enten bevidst eller ubevidst) når de viser et andet menneske deres tillid. At have tillid til et andet menneske er at turde åbne op, gøre sig sårbar og dermed også satse en lille del af sig selv. Hvis man aldrig tør vise andre mennesker den form for tillid, så vil det formentlig også give nogle sociale problemer, da tillid er en helt grundlæggende forudsætning for, at man kan etablere nye sociale relationer og samarbejde med andre mennesker. Ligeledes gør en manglende tillid det også umuligt for andre menneske at etablere et tillidsbånd til den mistroiske, da den mistroiske ikke tør være sig selv og derfor heller ikke giver de andre nogen grund til at tro, at de kan stole på vedkommende. Og det er trist, for mennesker er i sandhed fascinerende og derfor har man også kun alt at vinde (og meget lidt at miste) ved at vise andre mennesker ens tillid, så længe man blot formår at sige fra, når tilliden er blevet brudt.

Mest romantisk (R&B på dansk)

Jeg vil gerne reklamere lidt for Burhan Gs første album på dansk, der netop er udkommet sammen singlen Mest ondt, som Burhan har lavet sammen med Danmarks svar på Lady Gaga Medina. Efter signende skulle der også snart komme en fræk video, som de har optaget i Malaga i bedste Wicked Game stil, men indtil da må vi nøjes med sangen (nedenfor). På Burhans plade kan man også finde de to hits Jeg vil ha’ dig for mig selv og (den super romantiske) Kun dig.

Update: Så kom der både en live-version og videoen:

Kvinder - få styr på jeres økonomi!

Hvis kvinder gerne vil tages seriøst og ønsker ligestilling imellem kønnene, så ville det være rigtigt godt, hvis de også alle sammen gad at tage et medansvar for deres privatøkonomi. Jeg bliver direkte forarget, når jeg hører, hvordan nogle kvinder bare overlader det økonomiske ansvar fuldkommen til deres mand, fordi det er det er det lettest. Ja, men hvor længe? For det første så er det da en helt essentielt ting ved at være et voksent menneske, at man ved, hvad ting koster og hvad man bruger sine penge på. Kun børn indtil en vis alder bør vel være undtaget fra dette. For det andet, så forstår jeg slet ikke, hvordan man kan få en fællesøkonomi til at fungere, hvis den ene part ikke deltager aktivt i de økonomiske overvejelser? Hvordan fungerer det i praksis? Får kvinderne lommepenge af deres mand eller får de bare et bestemt beløb, som de må bruge af på deres konto? Eller bruger kvinderne bare penge i fuldkommen blinde uden at vide, hvorvidt de overhovedet har råd til det? For det tredje, så er det også meget svært for mig at se, hvordan man kan have et ligeværdigt og jævnbyrdigt forhold, hvis kvinden er sat fuldkommen udenfor indflydelse i forhold til de økonomiske overvejelser omkring, hvordan man skal bruge pengene. Kvinden bliver jo nærmest degraderet til et barn. Og hvordan kan man som en moderne kvinde (der påstår at kæmpe for ligestilling) vælge at sætte sig selv i den position? Det undrer mig virkelig meget. Det undrer mig også, hvorfor kvinderne ikke selv kan se, at de burde have en interesse i at få indsigt i, hvad pengene bliver brugt til og hvordan man f.eks. laver et skattefradrag. For hvad ville de egentlig gøre, hvis deres mand gik fra dem eller døde? (Specielt, hvis de har børn!) Og her gider jeg ikke at høre nogle dårlige undskyldninger om, hvad mænd og kvinder er bedst til. For der findes ikke nogen biologiske begrænsninger for, hvad kvinder kan sætte sig ind i forhold til privatøkonomi. Og derfor findes der også kun dårlige undskyldninger for ikke at tage det (voksne) medansvar, som det er, at sætte sig ind i sin egen privatøkonomi. Og derudover så bidrager kvinder også aktivt til at fastholde en forståelse af kvinden som mindreværdig (dum?) i forhold til manden. For hvorfor skulle manden ellers automatisk have hele ansvaret for økonomien og ikke have en ligeværdig partner (men et barn?) til at diskutere de økonomiske overvejelser med? Det syntes jeg er værd at overveje også i forhold til, hvad man lærer sine børn. Så kvinder, få styr på jeres privatøkonomi – ikke bare for jeres egen skyld, men også for os andre og for ligestillingen.

Keep Ya Head Up – mere hiphop for ligestilling

…2pac cares, if don't nobody else care
And uhh, I know they like to beat ya down a lot
When you come around the block brothers clown a lot
But please don't cry, dry your eyes, never let up
Forgive, but don't forget, girl keep your head up
And when he tells you, you ain't nothing, don't believe him
And if he can't learn to love you, you should leave him
Cause sister you don't need him
And I ain't tryin to gas ya up, I just call em, how I see em
You know it makes me unhappy (what's that)
When brothers make babies, and leave a young mother to be a pappy
And since we all came from a woman
Got our name from a woman
And our game from a woman
I wonder
Why we take from our women?
Why we rape our women?
Do we hate our women?
I think, it's time to kill for our women
Time to heal our women
Be real to our women
And if we don't, we'll have a race of babies
That will hate the ladies, that make the babies
And since a man can't make one
He has no right to tell a woman, when and where to create one
So will the real men get up
I know you're fed up ladies, but keep your head up

Chorus:
Keep ya head up
Things are gonna get easier
Keep ya head up
Things'll get brighter
Keep ya head up
Things are gonna get easier
Keep ya head up
Things'll get brighter…

Engagement kan ses på resultaterne og på bundlinjen

En amerikansk undersøgelse viser, at medarbejderengagement har en større indflydelse på vidensbaserede virksomheders succes end nogle andre faktorer og derudover tjener virksomheder med mange engagerede medarbejdere også dobbelt så meget i forhold til deres konkurrenter med færre engagerede medarbejdere. Ifølge Wikipedia er en engagerede medarbejder en, der er fuldt involveret i og begejstret for vedkommendes arbejde og derfor vil handle på sådan en måde, der fremmer virksomhedens interesser. Paula Sainthouse har skrevet en del om, hvad der kendetegner en engageret medarbejder. Hun skriver, at engagerede medarbejdere er dedikerede til deres arbejde og derfor er de mindre tilbøjelige til at forlade det. De er mere produktive og giver en bedre kundeservice. De tager en ære i deres arbejde og tænker sig selv i sammenhæng med virksomheden og beriger dermed virksomheden med deres personlige kompetencer og perspektiver. De er i høj grad villige til at give af sig selv til virksomheden og bruger derfor også gerne ekstra tid på at få udført en opgave for at opnå en højere kvalitet – ikke pga. økonomiske årsager - men fordi det betyder noget for dem på det personlige plan. Engagerede medarbejdere udgør også tit den innovative drivkraft i virksomhederne, der igennem deres engagement sikrer virksomheden kreativitet og nytænkning. Derudover er de også sjældent fraværende på grund af sygdom og mange af dem mener ligefrem, at deres arbejde har en positiv indvirkning på deres fysiske sundhed (se f.eks. Steve Crabtree: ”Engagement Keeps the Doctor Away”, 2005). Hvorimod uengagerede medarbejdere ”sover” sig igennem deres arbejde, hvor de kun gør det allermest nødvendige uden nogen form for passion eller personlig investering i arbejdet. Derfor er de heller ikke villige til at yde en ekstra indsats uden f.eks. økonomisk kompensation eller trusler. Derudover kan man også tale om en tredje gruppe af medarbejdere, der er fuldkommen ligeglade med deres arbejde og derfor heller ikke går op i, hvem der ved det. De er utilfredse og derfor udfører de deres arbejde sjusket og så er de ofte syge. De er meget kritiske overfor virksomheden og de undergraver også gerne ethvert forsøg fra kollegaerne på at fastholde en positiv holdning til arbejdet og det kan også have en demotiverende effekt på de andre medarbejdere.

Flere undersøgelser har vist, at det kun er omkring 30 % af befolkningen, som er så aktivt engageret i deres job, at de føler en dyb passion for deres arbejde. Men der er 84 % af de engagerede medarbejdere som mener, at de kan have en positiv effekt på kvaliteten af deres arbejdsplads produktion. Derfor er der mange gode grunde til at se nærmere på, hvorledes man som arbejdsplads kan påvirke ens medarbejderes engagement i en positiv retning. Det påpeger Thomas Heilskov og Kirsten Grumstrup også i deres artikel ”Engagement er penge”, hvor de tager udgangspunkt i den amerikanske psykolog Frederick Herzbergs skelnen mellem vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer. Herzberg mente, at vedligeholdelsesfaktorer har en meget stor indflydelse på ens demotivation og dermed skal vedligeholdelsesfaktorerne også være i orden på en arbejdsplads, hvis man vil fastholde medarbejderne. Vedligeholdelsesfaktorer kan f.eks. være de fysiske og sociale rammer på arbejdspladsen. Hvis disse faktorer ikke er i orden, så risikerer man, at medarbejderen bliver mere fokuseret på at ”overleve” end at fremme virksomhedens interesser. Men vedligeholdelsesfaktorerne siger ikke nødvendigvis særlig meget omkring, hvor engageret medarbejderne er i deres arbejde. For engagement knytter sig mere til følelsen af at udrette noget og selvrealisering og derfor er motivationsfaktorerne også indbefattet i selve arbejdet. Motivationsfaktorer kan f.eks. være at have et stort ansvar, at have medindflydelse på virksomhedens udvikling, at ens arbejde gør en forskel, at man kan udvikle sig og at man får anerkendelse for sin arbejdsindsats. Derfor er regelmæssig feedback fra den nærmeste leder, muligheder for faglig og personlig udvikling, en åben og ærlig kommunikation og medindflydelse på arbejdets udvikling også helt afgørende faktorer for, hvorvidt ens medarbejdere er engageret i deres arbejde. Ligegyldighed og manglende medindflydelse er (som sædvanlig) roden til al ondt. Det er også meget vigtigt for følelsen af engagement, hvis virksomheden har en overordnet vision eller et fælles mål, som medarbejderne kan relatere til - frem for bare at fokusere på de individuelle arbejdsopgaver. Derudover er det også vigtigt med nogle gode samarbejdsrelationer på arbejdspladsen hele vejen igennem hierarkiet, da medarbejdernes engagement ofte er en direkte afspejling af, hvordan medarbejdernes har det med chefen. Undersøgelser har vist, at en af de værdier, der virker allermest motiverende på medarbejderne, er inspirerende lederskab – frem for incitamenter og belønning (som dog også kan have en vis engagerende effekt). Og som sædvanlig viser det sig også, at dårlig intern kommunikation og fraværende ledelse har den mest ødelæggende effekt på medarbejdernes engagement. Hvilket endnu en gang sætter fokus på, at den moderne leder ikke bare skal have nogle gode evner indenfor økonomi og organisation – men også indenfor kommunikation og psykologi, hvis man altså vil skabe en arbejdsplads, der formår at kunne tiltrække og fastholde de engagerede medarbejdere.