tirsdag den 25. maj 2010
Om medfølelse og meningen med livet
Livets mening har intet at gøre med rigdom og skønhed, men om at have en medfølende og empatisk tilgang til andre mennesker. Medfølelse og empati er den evne, som gør, at mennesket kan føle empati og sympati med andre væsners lidelser. Og derfor er empati og medfølelse også en helt grundlæggende forudsætning for enhver social relation og ethvert samfund. I Dalai Lamas bog The Power of Compassion eller (på dansk) At leve i barmhjertighed forklarer han yderligere, hvorfor medfølelse også er en grundlæggende forudsætning for et lykkeligt liv. Man kan sagtens læse Dalai Lamas bog uanset, hvilken religion man har eller selvom man er ateist. For faktisk går et af mine yndlings citater af Dalai Lama således: "This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple; the philosophy is kindness." Og der kan da slet ikke være nogen tvivl om, at venlighed og medfølelse må være langt mere fundamentale værdier end nogen form for religiøs tradition eller skrift. At kalde sig selv for et godt menneske på baggrund af udøvelsen af en religiøs tradition, sang eller ritual virker fuldkommen tåbeligt og meningsløst, hvis man ikke samtidig som minimum udviser venlighed og medfølelse med andre mennesker. Derfor må det, at man behandler andre mennesker med respekt og venlighed, også være en helt grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kan tale om, hvorvidt man er et godt menneske eller ej. Uanset om man er ateist eller religiøs (og uanset ens religion) så er empati et helt grundlæggende træk ved mennesket. Og derfor har Dalai Lama også sagt således: ”We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.” “Love and compassion are necessities, not luxuries. Without them humanity cannot survive.” For mennesket bliver umenneskeligt uden kærlighed og medfølelse. I videoen forklarer Dalai Lama yderligere, hvorfor medfølelse og empati ikke bare handler om, hvordan vi behandler andre mennesker, men også om, hvordan empati og medfølelse er en helt grundlæggende forudsætning for et lykkeligt og meningsfuldt liv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Louise. Det er virkelig en spændende blog du har! Bliv ved med det.
Kommentar:
Smukt og stærkt på én gang. Er meget enig. Kom til at tænke på at religion egentlig kommer af religo (latin) og betyder 'forbinde'. Man kan selvfølgelig binde sig på en uhensigtsmæssig måde, fortøje sig til en bestemt ideologi, eller fortøje sig i en dogmatisk spændetrøje. Men det er ikke i denne betydning religion er ønskværdig. Hvis vi skal have religion, skal det virke i os, således at vi bliver forbundne med os selv, med hinanden, med naturen, med Gud, med livet i det hele taget. Dette er religion for mig. Religion er relationelt! Jeg er meget enig med Lama'en, bortset fra at jeg ikke deler den negative definition på religion. Det Dalai Lama taler om, er for mig netop essensen af ordentlig religion. :)
Hej Louise
Jeg er så begejstret for din blog, at jeg har tildelt dig en Beatiful Bloggers Award.
Kig indenfor på min blogg og find ud af, hvad det går ud på.
:-) Inge
Hej Tommy!
Mange tak for de pæne ord – det varmer virkelig! :-D Men jeg forstår ikke helt, hvorfor du mener, at Dalai Lama skulle have en negativ definition af religion?? Det ville jeg egentlig gerne have uddybet! :-) Men jeg mener også helt klart, at hans budskab burde være essensen af enhver religion, selvom religion desværre alt for tit handler om alt mulig andet. Det mest relevante burde vel være (uanset, hvilken religion (heriblandt også ateisme) man har) hvorvidt man er et godt menneske eller ej. Mange tak for din kommentar!
Med venlig hilsen
Louise
Hej Inge
Tusind tak for awarden og tak for at gøre mig opmærksom på den med en kommentar! :-D
Med venlig hilsen
Louise
Send en kommentar