Sådan lød dommen over danskerne i går fra den højtuddannede og velformulerede udenlandske arbejdskraft i Danmark i DR1s program Penge Magasinet (som man kan se her). Ifølge de adspurgte udlændinge (som både bor og arbejder i Danmark) så rækker den danske umiddelbare gæstfrihed og imødekommenhed kun til max. at vise, hvordan kopimaskinen virker. En amerikaner bemærker ligefrem, at danskerne i starten hverken vil smile eller hilse. Generelt er det øjensynlig så svært for udlændingene at forstå os danskere og begå sig iblandt os, at flere og flere firmaer opstår med netop dette problem for øje. Derfor følger man i programmet også, hvordan et kursus (med navnet Danes Today) hos Living Institute skal forberede de stakkels udlændinge på den barske sociale virkelighed i Danmark, hvor vi f.eks. er for generte til at kysse hinanden på kinderne. Generelt er problemet øjensynligt så stort, at et andet nyt firma Life in Denmark nu også ligefrem vil tilbyde en 24 timer hotline. Det endelige bevis for danskernes manglende interesse og ligegyldighed overfor udlændingene er, da programmet også viser, at problemet findes på Danmarks førende arbejdsplads Microsoft. Her har udlændingene heller ikke nogen danske venner, selvom at arbejdssproget rent faktisk er engelsk og dermed ikke burde være nogen forhindring. Det endelige fældende bevis er en undersøgelse som viser, at kun 14 % af udlændingene mener, at danskerne er åbne og inviterende, mens hele 43 % mener det modsatte.
Det var noget af en opsang. De adspurgte danskere i programmet hævder ellers, at danskerne generelt er både venlige, åbne og gode til at tage imod. En person siger ligefrem, at en fremmed er en ven, som man endnu ikke kender. Men noget tyder på, at danskerne generelt ikke ønsker at lære nogle nye venner at kende. Det minder mig en del om min gymnasietid, hvor vi faktisk også havde en del exchangestudents, men dem var der nu heller ikke den store interesse for. Hvis man spurgte folk, så gav de tit den undskyldning, at de ikke gad at tale engelsk eller at tage sig tid til at tale dansk (i et niveau som de kunne følge og give de eventuelle forklaringer osv.) Det undrede mig meget, for det forekom ikke mig at være det store problem, hvis man altså bare GAD at bruge sin energi og tid på det. Men sprogbarrierer er nok heller ikke den rette forklaring (som de også fremhæver i programmet). Nej, det er nok mere en dårlig undskyldning. For vi havde også en meget intelligent japansk pige som exchangestudent og hun formåede faktisk, at lære at tale flydende (og ja, jeg mener flydende) dansk på 3 måneder. Men det flydende dansk førte nu ikke til, at hun fik flere danske venner. Og det forstår jeg simpelthen ikke! Hvorfor er det ikke MEGA spændende, at få muligheden for at lære en person at kende fra et helt andet kontinent, kultur eller land? Jeg spørg bare, for jeg forstår det ikke. Danskerne har så travlt med kritiserer den manglende åbenhed og tolerance i samfundet, men åbenhed og tolerance handler jo om mere end bare forståelse - det handler også om interesse. Men når det kommer til stykket, så rækker humanismen for det meste ikke længere end til tomme ord. Der er generelt ikke nogen særlig stor interesse for det ukendte eller fremmede. Min japanske veninde er et af de sødeste mennesker, som jeg nogensinde har kendt og vi skrev også sammen i flere år efter hun tog hjem - på dansk! Jeg lærte meget af hende og jeg forstår ikke, hvorfor andre ikke kan se disse muligheder! I Penge Magasinet udtaler en meget smilende og sympatisk udseende irakisk mand, at han glæder sig meget til at få nogle danske venner. Jeg sidder allerede med en meget ubehagelig fornemmelse af, at hans smil meget snart blegner, når virkeligheden går op for ham. Og hvor er det egentlig ærgerligt. Man får jo næsten lyst til selv at gribe nærmeste telefon og spørge, om han har lyst til at se KBH’s seværdigheder. Manden har jo tydeligvis masser at byde på, men jeg har set det masser af gange før - det gør ikke nødvendigvis nogen forskel. For det er slet ikke det, som det handler om. Nej, det handler om at danskerne (eller mange danskere) generelt har en frygt overfor det fremmede. Altså ikke bare udlændinge, for det handler ikke nødvendigvis om racisme eller fordomme. Nej, det er en generel frygt overfor det ukendte, det fremmede og måske i sidste ende også overfor nærhed og det menneskelige. Vi har lært hinanden (danskerne indbyrdes) at omgås på en bestemt måde med vis form for distance og reservation. I programmet bliver vi kaldt direkte kolde og uimødekommende. (Jeg har omtalt dette før i min artikel Åbenhed overfor fremmede mennesker). Men hvordan skal man så egentlig møde nye mennesker eller venner? Måske er dette en af forklaringerne på, hvorfor flere og flere danskere bor alene. De kan simpelthen ikke møde nogen andre end dem, som de allerede kender. For det er jo direkte upassende, at spørge én som man ikke allerede kender om noget og dermed er det også næsten umuligt at møde nye mennesker! I Danmark er venner tit noget man har med fra sin ungdom og det er her udlændingene får et problem, for det har de jo ikke. Men behøver det virkelig at være sådan? Behøver vi virkelig, at være så bange for andre mennesker, som vi endnu ikke kender. Altså fremmede? For en fremmed er jo en ven, som man endnu ikke kender - eller hvad?
6 kommentarer:
Som (ung) dansker der har boet næsten halvdelen af mit liv i udlandet og for nylig er vendt tilbage Danmark med min engelske kæreste kan jeg kun give både dig og personerne i programmet ret. Jeg kan fortælle at det hverken er let at 'bevenne' danskere som udlænding eller som hjemvendt dansker. Mit indtryk er at folk er tilfredse og har nok i sig selv og deres etablerede vennekreds, så de gidder ikke besværet med at have med nye mennesker at gøre. De fleste forstår heller ikke hvad det vil sige at skulle bo i et fremmed land og alle de problemer som det indebærer -man har hverken viden, venner eller familie til at hjælpe- så på et medmenneskeligt niveau er der heller ikke hjælp at hente fra danskerne. For mig synes danskerne ikke kolde, men derimod satte, tilfredse og navleskuende og uden interesse for verden uden for med mindre den er præsenteret i et debatprogram på DR...
Ja, det er trist. Du har helt sikkert fat i noget, når du siger, at de er tilfredse med deres allerede etablerede vennekreds! Måske hænger det også sammen med stress, altså at folk har så travlt i hverdagen, at de ikke kan overskue at lære nye mennesker at kende - hvilket egentlig både er en trist og tragisk udvikling. Jeg håber i hvert fald, at udviklingen fremover vil gå i en anden og mere menneskelig retning, for ellers forudser jeg at vi vil få endnu større samfundsmæssige problemer i fremtiden.
Kære begge to.
jeg kan kun bekræfte det i udveksler om og belyse for jer at vi har startet et netværk . hjemvendte danskere kal også integreres- da vi ikke længere kun anskuer livet ud fra at være dansk men nu kan se meget bredere på livet i Danmark. Succes ligger i accept og i at forsøge at integrere og ikke lave sig selv om. Find andre internationale venner at dele oplvelser med og forsøg selv at være et eksempel på det i gerne vil se og møde i andre danskere. Håber i kigger forbi Founder. hjemvendte.dk
Jamen tak for både mailen og oplysningen! Gad vide, hvorfor du mon antager, at jeg skulle være en hjemvendt dansker (i din mail)? :-D Det er både lidt sjovt og tankevækkende, at du sådan helt automatisk antager, at jeg skulle være en hjemvendt dansker. For selvom jeg har rejst en del i mit liv, så har jeg aldrig været væk så længe, at jeg ligefrem vil kalde mig selv for en hjemvendt dansker. Selvom jeg naturligvis er vendt hjem, så afhænger definitionen vel også af en vis (lang) tidsperiode. Men tak, jeg vælger at tage det som et kompliment. Selvom jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvorvidt du mener, at jeg har brug for mere integration? *G* Du skriver, at danskerne ikke kan se bredt på livet? Er det ikke lidt en grov generalisering? Med hensyn til det med integrationen af de hjemvendte danskere, så er det lidt svært at tage stilling til, når du ikke har uddybet din pointe med nogen konkrete eksempler.
Hej jeg er nydansk (fra Iran) jeg kom til DK da jeg var 3 år gammel med min familie. Vi har boet i DK næsten 25 år nu og min familie og jeg har dansk statsborgerskab det samme med min familie. Nu vil jeg ikke sidde og brokke mig for jeg ønsker ingen medlidenhed el. at folk kommer med den kommentar at hvis det ikke er så godt her så kan du bare skride hjem til din mullah land iran.
Jeg føler mig helt bestemt hjemme her men også siger jeg men. Jeg har gjort alt i min magt til at blive accepteret som en dansker herhjemme men det har næsten aldrig hjulpet. Jeg har taget en gym-udd fra Rungsted Gymnasium også taget en international BA fra universitet men synes stadigvæk ikke det hjælper.
Jeg taler flydende dansk og mit dansk er bedre end mit modersmål som er iransk.
Det er svært for da jeg gik på Rungsted Gym. var det som om at lærer alllerede havde stemplet dig som en udlædning!! Endda før jeg har afleveret min første dansk stil henvendt han sig til mig og spurgte om jeg havde brug for hjælp da jeg er 2 sporgede elev!! Det kom helt bagpå mig at han kunne spørge om sådan noget.. men lad det ligge så.. I hele mit studieforløb skulle jeg hører hele tiden prøve at leve op til mine skolekammeraters forvetning fordi de alle havde fordomme om (proletar. Jeg havde utroligt svært ved at få venner, da folk altid havde en eller slags fordomme for folk som mig. Det var som om jeg hele tiden skulle bevise dem at jeg ikke var sådan en person der lavede ballade eller overfaldte gamle damer. Selv til festen blev jeg ikke inviteret fordi de var bange for jeg skulle stjæle deres forældre dyrer arne jacobsen´s stole el. møbler...
Da så jeg blev inviterede med skulle vi i byen også kunne jeg selvfølgelig ikke komme ind da kvoten for (perker) var fyldt i klubben. Alt igennem det har jeg svært ved at føle mig dansk for jeg for hele tiden vide jeg ikke er.
Da jeg så læste på CBS følte alle de folk som kom på erasmus at dansker var meget kolde og lukket mennesker men jeg prøvede at forklarer dem at jeg har oplevet det hele mit liv.
Selv da jeg skulle søge oparbejde som ung havde jeg måske sendt 300 ansøgninger afsted før jeg så fik arbejde på Shell i Holte, men fik da vide af min gammel chef (holdkæft du er en sød dreng du ikke ligesom alle de andre som løber rundt nede på Nørrebro)
Jeg har boet i DK næsten 25 år men føler mig ikke hjemme eller værdsat. Jeg glæder mig til at færdiggøre min udd. også vil jeg gerne tage til USA og arbejder.
DK har mange gode ting men det bare synd at man mister folk som virkelig gerne vil være her men ikke føler sig værdsat fordi man ikke har blå øjne og lysthår...
jeg har haft en del diskussioner med dansker og de sige hvis du ikke kan lide det kan du bare fisse hjem min ven el. tror du det bedre i iran!! det da på tide at vi accepterer folk istedet for at være så fordomsfulde...
mvh hilsen iranerne
Hej
Mange tak for din beretning. Jeg kan sagtens forstå, at du oplevede din tidligere gymnasielærers og chefs kommentarer som nedladende, men de mente ikke nødvendigvis noget ondt med det. Det kan bare være misforstået hensynstagen. Mange mennesker evner desværre ikke at sætte sig ind i andre menneskers situation og derfor kan de også hurtigt sige noget, som virker nedladende - uden at de selv er klar over det og hvor det overhovedet ikke var deres intention. Det tror jeg sagtens kunne være tilfældet i de to situationer – det håber jeg i hvert fald. Derfor skal man også altid passe på med at lægge for meget betydning i andres menneskers kommentarer. Man er hjemme der, hvor man føler sig hjemme. Så hvis folk kommer med dumme kommentarer om, at du skal tage hjem – så syntes jeg, at du skal svare: at du allerede er hjemme. Man skal ikke lade tilfældige mennesker dikterer, hvor man føler sig hjemme. Bare, fordi du har en anden etnisk baggrund, så burde det jo ikke ændre noget ved dit tilhørsforhold eller hvordan du har det med Danmark. I og med du er dansk statsborger, så er du også dansker – det kan ingen tage fra dig. Du mener vel heller ikke, at du er dum, bare fordi en eller anden tilfældig idiot siger det, vel? :-D Der er ikke nogen forskel på de to ting. I det hele taget er det vigtigt, at man sorterer de dumme kommentarer fra og kun tager de vigtige ting med sig. For man skal altid huske på, at mange mennesker har det dårligt med sig selv og derfor prøver de også nogle gange på at få det bedre med sig selv ved at se ned på andre mennesker. Her går det måske ud over dig pga. din baggrund, men det sker altså også for andre folk pga. deres udseende, alder, tøjstil, handikaps eller noget andet ligegyldigt. Her mener jeg, at det er langt mere positivt og lærerigt at overveje, hvilke problemer vedkommende selv kunne have - frem for blot at fokusere på indholdet af deres ubehagelige kommentarer. Mennesker er desværre svage og derfor bruger de også nogle gange nogle feje metoder til at prøve at styrke sig på.
Derudover mener jeg også, at det er tragisk, hvorledes nogle etniske unges kriminelle adfærd kan få lov til at ødelægge det for alle andre mennesker med etnisk baggrund. Her er jeg bange for, at kriminaliteten blandt nogle unge med anden etnisk baggrund desværre er blevet lidt af en generator for racisme, men her må danskerne lære at skelne mellem adfærd og hudfarve! Det tror jeg også fuldt og fast på, at danskerne nok skal lære med tiden – men det sker desværre ikke fra den ene dag til den anden. Derfor håber jeg også, at du vil blive i DK. For det er jo netop unge mennesker som dig, som vi har brug for i Danmark - ikke bare i erhvervslivet - men også for at sætte et positivt forbillede for andre unge med etnisk baggrund og for at bryde med de fordomsfulde danskeres billede af unge med anden etnisk baggrund.
Men derudover så vil jeg da også gerne lige understrege, at vi altså også er en hel del danskere i Danmark, som godt kan skelne mellem hudfarve og kriminel adfærd og som derfor heller ikke generalisere fra det ene til det andet. Og ethvert positivt bidrag til det danske samfund er i høj grad værdsat – der er bare ikke altid nogen til at sige det. Jeg har selv altid haft venner med forskellig etnisk baggrund og derfor mener jeg også, at det vigtigste er, hvordan man behandler andre mennesker – ikke hvordan man ser ud. Mange tak for din kommentar og held og lykke med uddannelsen!
Med venlig hilsen
Louise
Send en kommentar