Her er en guide til dig, der er fuldstændig ligeglad med både færdselsloven og andre menneskers liv og førlighed:
- Man overhaler ikke i inderbanen på motorvejen – men derimod i (med det passende navn) overhalingsbanen - og slet ikke ved samtidig at overskride hastighedsbegrænsningen!
- Man parkerer ikke lige inden eller efter et hjørne på en smal vej - således at alle andre bilister herefter skal spille russisk roulette med både bilens form og liv for blot at passere hjørnet!
- Man placerer ikke bilen så tæt på midterstriben som muligt i høj fart - særligt ikke i sving eller på smalle snoede landeveje!
- Man holder ikke en afstand af en cm til den forankørende (heller ikke på motorvejen) - blot fordi man selv er fuldstændig ligeglad med fartreglerne og mener, at den forankørende også burde være det! (De mennesker burde tvinges til at se film omkring bremselængder og kropskader ved sammenstød ved diverse hastigheder.)
- Man drikker ikke lige inden, at man sætter sig ud i en bil – medmindre der står taxi på taget eller en ædru person sidder ved rettet. (Det er ufatteligt, hvor lidt mennesker der ved, at alkoholpromillen er 0 ved trafikuheld ifølge færdselsloven – også selvom man ikke selv forårsagede uheldet!! )
- Man parkerer ikke helt ovre i den højre side at båsen, så det er umuligt for føreren af bilen til højre at komme ind i bilen, når vedkommende skal derfra.
- Man kører ikke meget langsommere end fartgrænsen tillader for derefter at træde speeden i bund i netop det øjeblik, hvor den bagvedkørende bilist har fået nok og beslutter sig for at overhale - og slet ikke når der er modkørende trafik!
- Man generer ikke køreskolebiler ved at dytte af dem - da det alligevel ikke får noget som helst til at gå hurtigere – tværtimod.
- Man kan ikke bare køre direkte ud foran en anden bil, når man skal svinge ud - blot fordi der er meget trafik og man er træt af at vente på et hul i trafikken.
- Man antager ikke, at det nødvendigvis må være den forankørende bilist, som kører langsomt, når man som erfaren bilist ved, at der kan være en eller flere biler oppe foran, som tvinger den forankørende til at køre i det pågældende tempo.
1 kommentar:
Super godt indlæg! Og er vild med den løftede pegefinger! :) http://speedbandit.dk/oekonomisk-i-trafikken/
Send en kommentar