Don’t Tempt Me

For et stykke tid siden fik jeg en af de mails, som man får en del af, når man har en blog med et vist antal besøg - nemlig et tilbud om at tjene penge på min blog ved at reklamere for et eller andet. Det afviser jeg stadig ud fra den begrundelse, at penge ikke skal styre, hvad jeg skal skrive om. Men modsat mange andre tilbud om at tjene penge på ens blog, så indeholdte mailen også en specifik opfordring til at skrive et blogindlæg omkring min ynglings bil med et link til den her onlinespil-side. (Jeg nævner naturligvis ikke sidens navn, da jeg ikke ønsker at få flere af disse henvendelser.) Det var lidt pudsigt eller lidt tilfældigt, da den lokale bilforhandler, som jeg passere hver dag fra arbejde, netop havde fået en af mine absolutte yndlings biler til salg. En Ford Mustang. Den stod i et specielt lokale helt ud mod vejen. Den var sort med to gule striber og så blinkede den til mig hver dag, når jeg kørte forbi. Ok, måske blinkede den ikke ligefrem til mig - men køleren fangede sollyset og reflekterede det tilbage hver gang. Først var der genkendelsesglæde. Er det? Ja, det er en Ford Mustang. Derefter beundringen over dens skønhed. Det var helt klart kærlighed ved første blik. Derefter begyndte de mere alvorlige overvejelser. Kan man overhovedet parkere og efterlade sådan en bil? Det duer ikke, hvis jeg ikke kan bruge den i dagligdagen og den kun kan holde i en garage. Men mon ikke, at det er lettere at få en Mustang til at blende ind blandt de andre biler end en Ferrari og en Lamborghini? (Jeg har hørt, at folk gerne efterlader autografer og hilsner, hvis man har en af de biler og parkere et offentligt sted eller tager bilen på en prøvetur.) Hvad kan jeg mon få for min nuværende bil? Mon ikke banken gerne vil låne mig resten? Der er ingen tvivl om, at jeg ville elske den bil til evig tid... men det stopper jo ikke der. For alle smukke væsner er for det meste også meget dyre i drift og her er Mustangen desværre ingen undtagelse, da den også er meget dyr i forsikring og kun kører meget få kilometer på literen. Efter cirka en uges overvejelser og fristelser, så blev skønheden heldigvis blevet solgt - og så kunne sjælen igen få fred med tanken om, at de fleste andre kvinder der ejer sådan en smuk bil (og selv har betalt for den) typisk er minimum 20 år ældre end mig.