Dette udtryk har jeg desværre hørt mere end en gang i løbet af mit studie. Jeg har aldrig rigtig forstået hensigten med, at nogle filosofi studerende udråber dette til verden. Udtrykket stammer oprindeligt fra Nietzsches filosofi, hvor det handler om, at man gennem filosofi prøver på at bortforklare sin eksistentielle ulykke. (Dette skal ikke forstås, som en kritik af Nietzsches filosofi, men mere en kritik af, hvordan udtrykket bliver brugt.) Det er jo både en påstand og en anklage imod enhver som nogensinde har læst filosofi. Personligt føler jeg mig nu ikke særlig ramt af anklagen, selvom jeg læser filosofi, da jeg ikke føler mig specielt mislykket. Men det undrer mig alligevel, hvorfor nogen siger sådan noget, når de selv læser filosofi.
Jeg er egentlig enig med udtrykket, da det jo er meget naturligt, at livets ulykkelige stunder får én til at tænke nærmere over tilværelsen og derved filosofere. Personligt begyndte jeg nok at filosofere over tilværelsen, dengang jeg oplevede min brors lange og svære sygdomsperiode og hans efterfølgende død. Det jeg ikke kan lide ved udtrykket, det er den måde udtrykket bliver brugt på. Det var først for nyligt, at det gik op for mig, hvilket livssyn og hvilken filosofi der ligger bag dette udtryk. Grunden til at det gik op for mig, skyldes nok hovedsaglig to ting; en bog og mødet med en tidligere medstuderende som droppede ud. Det som min tidligere medstuderende gjorde mig opmærksom på var, hvilket livssyn der ligger til grund for dette udtryk.
Det er et livssyn som bygger på, at verden grundlæggende er et koldt og kynisk sted og livet er en lang lidelse. For at undskylde sin egen ulykke i livet, så kan man gennem filosofi finde en masse dårlige undskyldninger for at fremstå som om man er eksistentiel vellykket. Så hvis man vil se virkeligheden som den er, så må man forkaste enhver form for samfundsnorm også videnskab, religion og moral. For der findes intet godt eller ondt, sandt eller falsk, det er alt sammen bare opfindelser til at undskylde ens egen ulykke.
Sådan et syn på verden og livet ender efter min mening bare i egoisme og meningsløshed. Jeg bryder mig ikke om, at se verden som et koldt og kynisk sted, selvom jeg desværre er fuldt ud bevidst om, hvor mange kolde og kyniske mennesker der findes. Men jeg har svært ved at se, hvordan man skal blive lykkelig, når man ser sådan på verden. Men dette er der en meget simpelt løsning på, for lykken er bare en illusion. De afviser nemlig ideen om lykke som en form for selvbedrag, det samme gælder for øvrigt også for moral, videnskab og ens kærlighed til andre mennesker. Det er alt sammen selvbedrag for ikke at virke eksistentielt mislykket. Dermed er det kun dem, som kan se at lykke et selvbedrag, som kan se verden som den virkelig er.
Konklusionen er altså, at hvis du er lykkelig, så er du bare ikke intelligent nok til at indse dit eget selvbedrag. Dette kan man heller ikke argumentere imod uden samtidig at indrømme - ud fra deres præmisser - at man bedrager sig selv. Da jeg ikke direkte kan pege på et objekt, nemlig lykken og sige: Se! Så må jeg jo nøjes med fastholde min subjektive oplevelse af lykke rent faktisk er en del af virkeligheden. Men her vil de selvfølgelig hurtigt indvende, at det fuldkommen uvidenskabeligt at gå ud fra en subjektiv oplevelse. Derefter kan jeg kun pege på det intersubjektive aspekt, nemlig at andre også oplever lykke, men dette argument kan også let afvises, for bare fordi flere mennesker hævder noget, så behøver det jo ikke være sandt. Derefter kunne de være så irriterende at gå over til at hævde, at min påstand om lykkens eksistens er på linje med andres tro på krystal healing og ufo bortførsler. Jeg er nu nået til et tragisk lavpunkt i min argumentation, da jeg ikke længere kan finde på flere argumenter til fordel for lykkens eksistens. Så måske har de afskaffet lykken, men uanset hvad, så vil jeg vil foretrække at leve i selvbedrag, frem for at tage konsekvensen, nemlig at leve i en verden uden moral, uden videnskab, uden lykke og uden at skulle tage hensyn til nogen andre end mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar