torsdag den 12. juni 2008

Filosof eller akademisk vrøvlehoved? – Seks krav til en rigtig filosof

Kan enhver kalde sig filosof? Der kan de øjensynlig. I hvert fald findes der ikke nogen objektiv bestemmelse af, hvilke evner eller kompetencer der skal til, for at man er en rigtig filosof. Jeg kan føle mig særdeles desillusioneret, når jeg ser mig omkring på nettet, over, hvordan både ordet filosofi og filosof bliver misbrugt. Alt for meget vrøvl bliver betegnet som filosofi og det har desværre den uheldige konsekvens, at folk generelt får det indtryk, at filosofi ikke kan bruges til noget. Derfor spurgte Morten også fornyeligt meget berettiget; Hvad skal vi med filosofi? Her var jeg naturligvis en af de første til at forsvare disciplinen. Men et eller andet sted, så kan jeg sagtens forstå, hvorfor Morten spørg. For der findes simpelthen alt for meget akademisk vrøvl, som går under betegnelsen filosofi. At have tillært sig nogle filosofiske begreber og at have et vist kendskab til filosofisk litteratur er ikke det samme, som man er en filosof. Men hvad kendetegner så egentlig en rigtig filosof?

Her er mine seks bud på, hvad der kendetegner en rigtig filosof:

1. En filosof udtænker nye mulige metoder og teorier. Gennem tiden har filosofiens spekulationer og hypoteser medført en masse nye opdagelser og viden. En rigtig filosof overvejer ikke kun den givne videnskab, men bidrager også til at skabe ny viden. Dermed imiterer en filosof heller ikke bare andre filosoffer, men udtænker selv nye, kreative og selvstændige tanker. (Dermed har jeg ikke sagt, at tankerne ikke kan bygge videre på tidligere traditioner indenfor området.)

2. En filosof forholder sig altid åbent og kritisk overfor enhver form for teori eller holdning – også sine egne. Enhver form for teori eller holdning skal altid være åben overfor angreb. Derfor er det også meget ufilosofisk, hvis man nægter at se kritisk på f.eks. ens egne holdninger eller teorier. For hele pointen med filosofi burde jo gerne være, at man fik en bedre erkendelse af virkeligheden og dermed verden. Det er både ufilosofisk og uvidenskabeligt, hvis man bare stædigt og ureflekteret fastholder sine egne holdninger og teorier, når man bliver præsenteret for ny viden eller nye argumenter.

3. En filosof tænker og argumenterer rationelt, konsekvent og logisk. En af filosoffens spidskompetencer skulle gerne være evnen til at tænke logisk og rationelt. Dvs. at man umiddelbart evner at finde frem til diverse fejlslutninger og skjulte præmisser i en given argumentation, således at man hurtigt kan identificere, når (og hvorfor) en given argumentation er ulogisk og usammenhængende.

4. En filosof afklarer og afgrænser betydningen og definitionen af diverse begreber og filosofiske spørgsmål – ikke det modsatte. Derfor kan en filosof også altid forklare sine tanker og teorier på en meget klar, enkelt og entydig måde. For jeg mener simpelthen, at der må være en klar og logisk sammenhæng mellem det at have gennemtænkt sine tanker og så det at kunne formulere dem. At gemme sine holdninger eller overvejelser bag en masse faglig eller akademisk retorik - det er ikke filosofi – men et udtryk for manglende sproglige kompetencer. Selvom det naturligvis er helt i orden at bruge faglige eller akademiske udtryk i den grad, som det er relevant for diskussionen. Bare fordi flere af de store filosoffer gennem tiderne har haft en uforståelig og tvetydig retorik (som man efterfølgende har brugt langt tid på at forstå) så er det ikke ensbetydende med, at uforståelig retorik i sig selv er filosofisk - tværtimod.

5. En filosof kender forskellen på en personlig overbevisning og et videnskabeligt udsagn. Dvs. forskellen mellem, hvad der hører til indenfor videnskabens område og hvad der blot handler om personlige overbevisninger.

6. En filosof har en stor faglig viden og er altid up-to-date med den nyeste og relevante fagvidenskabelige forskning indenfor det givne filosofiske forskningsområde. (Da filosofi ikke har sit eget fagområde, så er filosofi stort set altid en tværfaglig disciplin.) Jeg vil direkte hævde, at det er uvidenskabeligt, hvis man som filosof nægter at forholde sig til den nyeste fagvidenskabelige forskning på området.

10 kommentarer:

Søren Engelsen sagde ...

Det er altid kærkomment med forsøg på definitioner af filosoffen! Det sætter selve filosofien til debat.

Et par af dine kriterier forekommer mig lige lovligt 'stramme':

1. fx: Her udelukker du fx det, man kan kalde en 'dårlig filosof'? Findes de ikke? Kan *idealet* om vidensfremskridt ikke være tilstrækkeligt?

5. er også lige lovlig skrap, synes jeg. Bestemmelsen af denne forskel er vel i sig selv et kæmpe filosofisk problem, der er åben til debat. Igen er idealet om en overskridelse af skellet mellem overbevisning og viden vel tilstrækkeligt?

MVH

Louise sagde ...

Søren: 1. Kan idealet om vidensfremskridt ikke være tilstrækkeligt?

Jo, det vil jeg da umiddelbart mene. Men hvad mener du så forskellen er på ny viden og vidensfremskridt? Min egen definition af ny viden er heller ikke én som udelukkende bygger på en forståelse af viden, som værende f.eks. grænseoverskridende eller revolutionerende. Viden kan f.eks. også være en begrebsafklaring eller en specifikation af, hvor det problematiske er ved et givent filosofisk problem. Men jeg står dog ved mit krav om, at en filosof må bidrage med ny viden (filosofi) og dermed udtænke noget nyt, hvad enten det så er begrebsafklarende eller et mere konkret bidrag til videnskabens udvikling.

Søren: Her udelukker du fx det, man kan kalde en 'dårlig filosof'?

Ha ha! Det er et rigtig godt spørgsmål. Det gør jeg jo faktisk - ud fra min egen definition af en filosof, som værende én med de førnævnte evner. Dermed har jeg jo også udelukket, at man kan være en dårlig filosof, da de manglende evner jo vil stå i modsætning til min egen definition. Altså tillægger jeg muligvis ordet filosof en vis betydning af talent. Men ordet filosof bliver jo brugt på to forskellige måder: 1. som en uddannelsesbetegnelse og 2. om en person med store filosofiske evner. Jeg vil meget gerne høre, hvis du selv har en tredje (fjerde, femte osv.) definition! Hvilket jeg faktisk mener, at du havde, sidst vi diskuterede emnet. Selvom jeg da må indrømme, at jeg også selv nogle gange bruger ordet filosof, om folk, som har en uddannelse i filosofi (altså 1), så mener jeg ikke, at man kan sige 1 = 2. Det mener jeg, da det jo desværre ikke er alle med en uddannelse i filosofi som besidder (store) filosofiske evner. Og omvendt, så kan folk uden nogen form for formel uddannelse i filosofi også sagtens have (store) filosofiske evner. Filosofiske spekulationer er jo ikke forbeholdt universiteterne (og det er bøgerne forresten heller ikke). Altså foretrækker jeg en definition af en filosof som (2) ud fra mine førnævnte seks krav.

Søren: 5. er også lige lovlig skrap, synes jeg. Bestemmelsen af denne forskel er vel i sig selv et kæmpe filosofisk problem, der er åben til debat. Igen er idealet om en overskridelse af skellet mellem overbevisning og viden vel tilstrækkeligt?

Ja, det er det helt sikkert og derfor er det HELT klart også åbent til debat. For det er bestemt ikke uproblematisk at definere, hvad der er en personlig overbevisning og hvad der er videnskab, hvilket jeg heller ikke (her) har forsøgt på. For det komme jo helt an på ens filosofiske holdninger på diverse områder. Derfor vil jeg også give dig fuldkommen ret i, at man (om ikke andet) må blive enige om idealet om skellet mellem overbevisning og viden. Men der er jo dem, som vil hævde, at der ikke findes noget skel!

Anonym sagde ...

1 + 2 + 3 er for brede. De formår for mig at se ikke at adskille filosoffen fra videnskabsmanden i øvrigt.

Og 4 + 5 + 6 hjælper ikke afgørende med afgrænsningen. 4 + 6 forudsætter en definition af "filosofi" og er borderline cirkulære, og 5 forudsætter en definition af "viden", "overbevisning" og "videnskab" og er altså også problematiske.

Derudover forekommer i hvert fald 3 + 4 også at være for smalle. 3 i den forstand at en række filosoffer netop har taget afstand fra den rationelle/logiske diskurs - ud fra et filosofisk standpunkt. 4 i den forstand at "manglende sproglige kompetencer" vel ikke i sig selv diskvalificerer et udsagn som filosofisk eller en tænker som filosof.

Muligvis kan man adskille en definition af "filosofi" og "filosof". Derfor betegner jeg altså kun 4 + 6 som borderline cirkulære. Men i så fald mener jeg faktisk at termonilogien/diskursen/traditionen er afgørende (hvilket du fuldstændig underkender). Hvis man antager at man kan have ufilosofiske filosofiske udsagn (f.eks. et ordsprog der beskriver grundlæggende værensmæssige forhold), bliver det vel netop filosofisk ved at blive oversat til filosofiske termer og indsat i en filosofisk tradition...


Mvh :)

Louise sagde ...

Henrik: 1 + 2 + 3 er for brede. De formår for mig at se ikke at adskille filosoffen fra videnskabsmanden i øvrigt.

Nej, det gør de vel ikke og det skyldes, at jeg grundlæggende mener, at der ikke er nogen forskel. (Nu syntes jeg, at videnskabsmand lyder sådan lidt forældet, så jeg foretrækker det lidt mere brede og moderne udtryk forsker.) Hvis du fastholder denne kritik, så må jeg jo spørge, hvad du mener, adskiller forskeren (videnskabsmanden) fra filosoffen? Desuden, så er det jo meget let (bare) at sige, at de er for brede, frem for selv at komme med nogle alternative bud - så har du nogen alternative bud? (Selvom jeg da helt klart værdsætter kritikken! :-D)

Henrik: 4 + 6 forudsætter en definition af "filosofi" og er borderline cirkulære, og 5 forudsætter en definition af "viden", "overbevisning" og "videnskab" og er altså også problematiske.

Jeg kan ikke se, at de er mere problematiske end, at de netop har brug for en definition. Hvis jeg skal sige noget kritisk, så vil jeg da gerne selv påpege, at mine definitioner næsten fremstår intetsigende, når jeg ikke samtidig har givet en definition af f.eks. (som du selv nævner) filosofi, overbevisning og videnskab. Så der er vi vel ret enige!? ;-D

Henrik: Derudover forekommer i hvert fald 3 + 4 også at være for smalle. 3 i den forstand at en række filosoffer netop har taget afstand fra den rationelle/logiske diskurs - ud fra et filosofisk standpunkt.

Her er vi muligvis uenige. (Hvilket nok skyldes, at du har et helt andet udgangspunkt og så er vi sikkert også uenige i definitionen af filosofi og videnskab! Ja, det ved jeg jo ikke - jeg gætter bare.) Det korrekt, at der gennem filosofihistorien har været mange opgør med forskellige forståelser af det rationelle. Men vil du hævde, at de opgør med rationaliteten har været irrationelle, inkonsekvente eller ulogiske? Igen kunne man jo også påpege, at det afhænger af definitionen af rationalitet! Men det er lidt svært at tage stilling til dine argumenter, når jeg ikke ved, hvilke filosoffer du mener!

Henrik: ...4 i den forstand at "manglende sproglige kompetencer" vel ikke i sig selv diskvalificerer et udsagn som filosofisk eller en tænker som filosof.

Nej, det diskvalificerer ikke nødvendigvis et udsagn som filosofisk eller en tænker som filosof. Da jeg skrev mine krav, så tænker jeg mere på kravene som betragtninger om, hvordan den moderne filosof er. (Selvom jeg da også mener, at langt de fleste ældre filosoffer lever op til mine krav.) Hvis du læser moderne fagfilosofi, så syntes jeg helt klart, at stort set alle seriøse forskere indenfor filosofi er imponerende gode til at formidle deres filosofiske holdninger på en meget præcis og utvetydig måde. Jeg vil næsten hævde, at det er et alment krav, at man skal kunne gøre sig selv forståelig og ikke gemme sig bag uforståelig retorik.

Henrik: Men i så fald mener jeg faktisk at termonilogien/diskursen/traditionen er afgørende (hvilket du fuldstændig underkender). Hvis man antager at man kan have ufilosofiske filosofiske udsagn (f.eks. et ordsprog der beskriver grundlæggende værensmæssige forhold), bliver det vel netop filosofisk ved at blive oversat til filosofiske termer og indsat i en filosofisk tradition...

Ha ha! Ufilosofiske filosofiske udsagn! Men det er godt set og jeg må også give dig ret. Mine krav til en filosof underkender faktisk den tradition, som du her omtaler. Spørgsmålet er så bare, om den tradition du her omtaler i virkeligheden er litteraturvidenskab? Det hænger muligvis sammen med, at mine krav skal forstås, som krav til en moderne filosof. Og jeg mener ikke, at nogen moderne filosof kan slippe af sted med at forklare sig ved at bruge uforståelig retorik. (Altså retorik som først skal sættes ind i en filosofisk tradition eller filosofiske termer.) Uforståelig retorik findes hverken i den moderne fagfilosofiske litteratur eller på konferencerne, så jeg antager, at det er forbeholdt fortidens filosoffer. (Der findes dog nogle enkelte, som stadig ikke har forstået dette, men de falder så udenfor min definition af en rigtig moderne filosof.)

Anonym sagde ...

Hej Louise. Jeg kritisere din artikel her: http://deleet.dk/2008/06/15/louises-filosoffer/

Mvh, Emil.

Louise sagde ...

Hej Emil

Tak for dit blogindlæg. Jeg har desværre lidt travlt i dag, men jeg skriver et længere svar på din blog i morgen. Jeg har fået et login til din side!

Med venlig hilsen Louise

Anonym sagde ...

"Nu syntes jeg, at videnskabsmand lyder sådan lidt forældet, så jeg foretrækker det lidt mere brede og moderne udtryk forsker."

Jamen fint med mig :)

"Hvis du fastholder denne kritik, så må jeg jo spørge, hvad du mener, adskiller forskeren (videnskabsmanden) fra filosoffen? Desuden, så er det jo meget let (bare) at sige, at de er for brede, frem for selv at komme med nogle alternative bud - så har du nogen alternative bud?"

Tja, du sætter dig jo for specifikt at fastslå hvad der kendetegner filosoffen, så jeg mener egentlig at kritikken er berettiget - også uden positive alternative bud fra min side. (Jeg er nemlig ikke interesseret i at definere filosoffen - men se dog nedenfor.)

"Jeg kan ikke se, at de er mere problematiske end, at de netop har brug for en definition. Hvis jeg skal sige noget kritisk, så vil jeg da gerne selv påpege, at mine definitioner næsten fremstår intetsigende, når jeg ikke samtidig har givet en definition af f.eks. (som du selv nævner) filosofi, overbevisning og videnskab. Så der er vi vel ret enige!? ;-D"

Ja, og det er nok kernepunktet i min kritik. Hvorfor ikke bare give en slags minimalbestemmelse af filosoffen som én der er uddannet inden for og/eller beskæftiger sig med filosofi - og så derefter gå i gang med det mere afgørende spørgsmål om hvad filosofi så er for en størrelse.

Og det er jo straks en anden sag. Problemet for filosofien er vel at den ikke længere har et blot nogenlunde afgrænset genstandsfelt (hvilket vel blandt andet har noget at gøre med (a) opdelingen af filosofi og naturvidenskab og (b) den efterfølgende kritik af filosofien som førstefilosofi (altså metafysik).)

Altså står filosofien i en situation hvor den enten kan være en slags metavidenskab (dvs. reelt en slags udvidet videnskabsteori) eller også er nødt til at genfinde og/eller genformulere ideen om filosofien som en slags første- eller grundlagsvidenskab (selvom denne forestilling indtil nu er blevet kritiseret sønder og sammen).

Husserl var vel den sidste i en kontinental kontekst der forsøgte den sidste mulighed - og af den grund forekommer "fænomenologi" også at være løsenet for mange i disse tider. Lidt polemisk sagt.

"Men vil du hævde, at de opgør med rationaliteten har været irrationelle, inkonsekvente eller ulogiske? Igen kunne man jo også påpege, at det afhænger af definitionen af rationalitet! Men det er lidt svært at tage stilling til dine argumenter, når jeg ikke ved, hvilke filosoffer du mener!"

Ja, det afhænger af hvordan man definerer rationalitet, men når du samtidig taler om filosofi som begrebsafklaring osv., ligner det en rationalitets- eller måske snarere sprogforståelse som f.eks. Heidegger, Adorno og Foucault (uden sammenligning i øvrigt) har kritiseret ganske vedholdende og ganske overbevisende. (Du kan eventuelt læse nogle af Lauras indlæg om den "talevanskelighed" der kendetegner disse tænkere (på Abgrund).)

"Da jeg skrev mine krav, så tænker jeg mere på kravene som betragtninger om, hvordan den moderne filosof er."

Ja, det har selvfølgelig bidraget til uenigheden, men disse overvejelser er vel sekundære i forhold til spørgsmålet om hvad filosofien i grunden er - og kan bruges til?

"Ha ha! Ufilosofiske filosofiske udsagn! Men det er godt set og jeg må også give dig ret. Mine krav til en filosof underkender faktisk den tradition, som du her omtaler. Spørgsmålet er så bare, om den tradition du her omtaler i virkeligheden er litteraturvidenskab?"

Litteraturvidenskab? Det forstår jeg ikke.

"Det hænger muligvis sammen med, at mine krav skal forstås, som krav til en moderne filosof. Og jeg mener ikke, at nogen moderne filosof kan slippe af sted med at forklare sig ved at bruge uforståelig retorik. (Altså retorik som først skal sættes ind i en filosofisk tradition eller filosofiske termer.)"

Jf. ovenfor er problemet for mig at se at filosofiens eneste genstand enten er netop filosofien selv (traditionen (og så ender den som et rent faginternt anliggende)) eller også de øvrige videnskaber (og så ender den som videnskabsteori).)

Louise sagde ...

@Henrik: Tak for at svare på min kommentar! Jeg beklager mit lidt sene svar, men jeg har haft lidt travlt og så skulle jeg jo lige læse et par artikler på Abgrund!

Henrik: Tja, du sætter dig jo for specifikt at fastslå hvad der kendetegner filosoffen, så jeg mener egentlig at kritikken er berettiget - også uden positive alternative bud fra min side.

Ja, det har du naturligvis ret i!

Henrik: Ja, og det er nok kernepunktet i min kritik. Hvorfor ikke bare give en slags minimalbestemmelse af filosoffen som én der er uddannet inden for og/eller beskæftiger sig med filosofi - og så derefter gå i gang med det mere afgørende spørgsmål om hvad filosofi så er for en størrelse.

Ja, men det kan man jo hævde om enhver definition – at den er uvæsentlig. Her hænger mit valg af fokus på filosoffen frem for filosofien nok sammen med min store interesse for mennesker/sociologi!

Henrik: Altså står filosofien i en situation hvor den enten kan være en slags metavidenskab (dvs. reelt en slags udvidet videnskabsteori) eller også er nødt til at genfinde og/eller genformulere ideen om filosofien som en slags første- eller grundlagsvidenskab (selvom denne forestilling indtil nu er blevet kritiseret sønder og sammen).

Aha, men det er vist heller ikke en helt uproblematisk definition af filosofi, som du her kommer med!

Henrik: Ja, det afhænger af hvordan man definerer rationalitet, men når du samtidig taler om filosofi som begrebsafklaring osv., ligner det en rationalitets- eller måske snarere sprogforståelse som f.eks. Heidegger, Adorno og Foucault (uden sammenligning i øvrigt) har kritiseret ganske vedholdende og ganske overbevisende. (Du kan eventuelt læse nogle af Lauras indlæg om den "talevanskelighed" der kendetegner disse tænkere (på Abgrund).

Igen syntes jeg, at din kritik af mit 3. punkt er noget uklar og upræcis. Men så må jeg jo selv spørge lidt nærmere ind til det. Du mener, at min forståelse af rationalitet minder om den form for rationalitet som Heidegger, Adorno og Foucault har kritiseret. Fint, så lad os tage dem en af gangen. Hvordan mener du helt præcist, at deres kritik af rationaliteten rammer mit 3. punkt? Jeg mener både, at Heidegger og Adorno har kritiseret rationalismen på nogle vigtige punkter, som f.eks. Heideggers kritik af rationalitetens forsimpling og manglende anvendelse i diverse sammenhæng og Adornos kritik af begrebsdannelsen og identitetstænkningen. Men den kritik ændrer altså ikke på mine krav til filosoffen, for det afhænger jo helt af, hvordan man definerer rationalitet. Hvorfor mener du ikke, at det er muligt at definerer rationalitet, så den netop tager hensyn til de føromtalte kritikpunkter? Med hensyn til Foucault, så mener jeg bestemt ikke, at viden eller rationalitet bare er en historisk konstruktion. Jeg har også læst den omtalte artikel (igen) men jeg syntes ikke umiddelbart, at det er min egen opgave at finde frem til de (eventuelt) kritiske punkter for min egen tekst. Her må du jo ligesom komme med kritikken!

Henrik: Litteraturvidenskab? Det forstår jeg ikke.

Ja, jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt den tradition du omtaler (hvor en ufilosofisk tekst først bliver filosofisk, når den bliver sat ind i en filosofisk tradition og filosofiske termer) ikke nærmere er en litteraturanalyse end filosofi?

Henrik: Jf. ovenfor er problemet for mig at se at filosofiens eneste genstand enten er netop filosofien selv (traditionen (og så ender den som et rent faginternt anliggende)) eller også de øvrige videnskaber (og så ender den som videnskabsteori).)

Jeg mener bestemt ikke, at filosofi blot er videnskabsteori, selvom det naturligvis afhænger af ens definition af videnskabsteori. Jeg mener f.eks. at den filosofiske forskning indenfor bevidsthedsfilosofi foregår på et enormt højt både fagligt og videnskabeligt plan - netop fordi det er et tværfagligt samarbejde med både neurologien, hjerneforskningen og filosofien. Og her mener jeg bestemt ikke, at man kan definerer den filosofiske forskning som blot at være videnskabsteoretisk. Men igen, afhænger det jo af definitionen af videnskabsteori.

Søren Engelsen sagde ...

En kommentar til debatten om filosofiens afgrænsning fra videnskabe: Eller rettere et spørgsmål til jer begge:

Er det så vigtigt at få draget dette skarpe skel? Problemet med de historiske forsøg på at afskaffe filosofien ift. videnskaben har vel mest af alt været, at man i udgangspunktet har haft et for snævert begreb om (natur)videnskab (eller 'forskning'...). Positivismens enhedsideal, fx, har netop været problematisk, fordi den har reduceret tænkningens genstandsfelt og metodologi i for stor grad.

Det er værd at huske på, at filosofiens principielle afgrænsing fra (anden) videnskab er et moderne skel. Måske det bør genovervejes, om det er berettiget? I stedet for at tale om, hvad der definerer filosofi ift. videnskab, kan man prøve at gå 'omvendt' til værks: Hvad er den moderne filosofis begrundelse for, at filosofien principielt ikke er en videnskab? Skaber filosofien ikke viden?

Bemærk, at 'reduceringen' af filosofi til en videnskab ikke nødvendigvis gør filosofien undværlig, som det ofte antages. Snarere bliver den blot defineret ved sit genstandsfelt, sin sag: Dels (som Henrik påpeger) er feltet sig selv og andre videnskaber generelt, og dels er der felter som moral, bevidsthed (qua fremtrædende), abstrakte genstande, sågar væsensbestemmelser måske... (som begrebsafklaring kan bidrage til) etc.

MVH

Louise sagde ...

@Søren: Tak for endnu en kommentar!:-D

Søren: Er det så vigtigt at få draget dette skarpe skel?

Tja, det er vel et spørgsmål om vurdering? Men det er jo lidt svært at lave et skarpt skel, når jeg mener, at filosofien beskæftiger sig med alle fagvidenskaber!

Søren: Problemet med de historiske forsøg på at afskaffe filosofien ift. videnskaben har vel mest af alt været, at man i udgangspunktet har haft et for snævert begreb om (natur)videnskab (eller 'forskning'...). Positivismens enhedsideal, fx, har netop været problematisk, fordi den har reduceret tænkningens genstandsfelt og metodologi i for stor grad.

Ja, det er jeg helt enig i, selvom vi muligvis ikke er helt enige, hvis vi diskuterede det lidt mere detaljeret.

Søren: Det er værd at huske på, at filosofiens principielle afgrænsning fra (anden) videnskab er et moderne skel. Måske det bør genovervejes, om det er berettiget?

Det faktisk en meget interessant pointe og et rigtig godt spørgsmål, som helt klart er værd at overveje!

Søren: I stedet for at tale om, hvad der definerer filosofi ift. videnskab, kan man prøve at gå 'omvendt' til værks: Hvad er den moderne filosofis begrundelse for, at filosofien principielt ikke er en videnskab? Skaber filosofien ikke viden?

Endnu to gode spørgsmål. Jeg mener naturligvis, at filosofien skaber ny viden - uanset om det så er sammen med en fagvidenskab (enten ved at udvikler nye teorier/hypoteser eller mere som videnskabsteorisk assistance) eller ved at afklare betydningen eller problemstillingerne omkring et givent emne eller begreb.

Søren: Bemærk, at 'reduceringen' af filosofi til en videnskab ikke nødvendigvis gør filosofien undværlig, som det ofte antages.

Nej, faktisk mener jeg, at det fremhæver filosofiens berettigelse og nødvendighed! Og derfor mener jeg heller ikke, at der er tale om en reducering – tværtimod. Nu skal det jo også siges, at man kan definere videnskab meget bredt og dermed er det også en diskussion i sig selv, hvad der er videnskab! Desuden så mener jeg heller ikke, at man kan afskaffe filosofien med nogen form for definition - filosofien vil altid være en del af virkeligheden - uanset, hvad man kalder den!