10 forklaringer på hvorfor kommunikation mislykkes

Et af de vigtigste aspekter ved kommunikation må være, at man forstår hinanden. Kommunikation er sådan helt banalt set udvekslingen af information mellem mennesker. Derfor må et helt grundlæggende aspekt af vellykket kommunikation også være, at man får en så korrekt forståelse af den andens informationer som overhovedet muligt. For hvis en dialog eller samtale blot ender med, at man har fået et helt forkert indtryk af den andens holdninger, så kan man jo diskutere, hvorvidt der overhovedet er tale om kommunikation. Selvom man naturligvis også kan kalde det for mislykket kommunikation. Men vellykket kommunikation handler også om mere end blot det at få en korrekt forståelse af selve ordene, men også af hvilke holdninger og intentioner der ligger bag ordene. Der er mange forskellige aspekter ved kommunikation som gør, at mennesker misforstår hinanden. Her er 10 af de mest almindelige årsager til, hvorfor mennesker misforstår hinanden.

10. Folk bruger ord på en vidt forskellig måde. Det kan fører til mange forskellige misforståelser, da folk ofte antager jf. sprogets funktion, at andre bruger ord ud fra den samme forståelse som dem selv. Men dette er ikke altid tilfældet og dermed er det også en åbenlys mulighed til potentiel uenighed. Det kan fører til store diskussioner, hvis ingen af partnerne opdager, at uenigheden i virkeligheden skyldes en forskellig brug af ordet (frem for en reel uenighed). Ofte tror folk også, at de har sagt en ting i en diskussion, selvom de i virkeligheden har sagt noget helt andet.

9. Folk har en negativ indstilling til andre mennesker. Hvis man generelt ser andre mennesker, som nogen der bare er ude på at skade én, så kan selv den mindste mistanke om negative intentioner hurtigt skabe uhensigtsmæssigt mange misforståelser og en forbløffende uenighed. Her må rådet være, at man hellere må fremstå lidt naiv end straks at antage det værste om andre mennesker. Hvis man altid bare antager, at folk kun er ude på at skade én i enhver form for samtale, så er det lige før, at man lige så godt kan lade være med at kommunikere andre mennesker. En produktiv samtale forudsætter muligvis en vis positiv indstilling til andre mennesker.

8. Diskussionsniveauet bliver for lavt. Hvis en diskussion ikke helt forløber som ens diskussionspartnere havde forestillet sig, så kan nogle finde på at bruge ufine argumenter (personangreb). Her skal man aldrig synke ned på den andens niveau. Hvis en anden person fornærmer dig i en samtale, så bare lad den andens ord tale for sig selv og dermed kan du beholde din værdighed. Bare fordi en person ikke har nogen form for selvkontrol (og muligvis også mangler selvtillid) så behøver du jo ikke at miste din. Hvis fornærmelserne bliver for grove, så kan du også påpege det fornærmende i den andens udtalelser, så der ikke hersker nogen tvivl omkring, hvad der egentlig blev sagt. Nogle gange viser det sig faktisk også, at folk slet ikke mente noget fornærmende med deres udsagn, men blot formulerede sig særdeles uheldigt.

7. Diskussionen bevæger sig ind på det følelsesmæssige område. Jo mere følelsesmæssig en diskussion bliver, jo sværere kan det også blive med forståelsen. For hvis følelserne tager fuldkommen overhånd, så kan folk hurtigt glemme alt om rationelle argumenter. Og derfor bør man heller aldrig diskutere nogle emner, hvor man ved, at man kan blive for følelsesmæssigt påvirket, netop fordi der her er stor risiko for at miste sin selvkontrol.

6. Fejlagtigt kropssprog. Husk, hvor vigtigt dit kropssprog er, når du taler med andre mennesker. Hvis dit kropssprog ikke matcher det, som du siger, så kan folk meget hurtigt misforstå dig eller få en forkert opfattelse af det, som du siger. Ens kropssprog kan på mange måder også modarbejde ens intentioner og pointer og derfor er det yderst vigtigt, at man er meget bevidst omkring, hvordan man påvirker andre mennesker gennem sit kropssprog, hvis man gerne vil have en vellykket kommunikation.

5. Folk ved ikke selv, hvad de mener om det givne emne. Det er utroligt, men sandt. Rigtig mange uenigheder skyldes, at folk ikke selv er helt klar over, hvad de selv mener omkring et givnet emne. Derfor er det naturligvis meget vigtigt, at man selv ved, hvad man mener om et emne, inden at man udtaler sig om det. Med andre ord: tænk dig om, inden at du åbner munden!

4. Folk bruger alt for lange og indviklede forklaringer. Dette har ofte den betydning, at folk reelt ikke hører halvdelen af, hvad man siger. Derfor er det vigtigt, at man kan udtrykke sin pointe eller holdning så kort og præcist som overhovedet muligt og ikke overlader alt for meget til fortolkning. Det er vigtigt, for at samtalen ikke skal blive til en ren gættekonkorrence, men en klar udveksling af synspunkter og argumenter. Nogle gange kan det også hjælpe lidt på forståelsen, hvis man selv stiller en række opklarende spørgsmål.

3. Folk blander forskellige diskussioner sammen. Det sker rigtig ofte, at folk blander flere forskellige diskussioner sammen, når man diskuterer et givent emne. Derfor er det enormt vigtigt, at man holder sig til et diskussionsemne af gangen. Det gør også diskussionen meget lettere, hvis du nøjes med at præsentere et argument af gangen og derefter bygger din argumentation logisk op. Hvilket også gør det meget lettere for andre mennesker at følge dit ræsonnement. Dermed bliver det også meget lettere at udpege en eventuel uenighed, så tiden kan bruges meget mere konstruktivt på at diskutere det væsentlige.

2. Folk misforstår intentionen bag udsagnet. Det vigtigste ved kommunikation er ikke kun, hvad man siger, men også i lige så høj grad, hvordan man siger det og hvilke intentioner man har med sine udsagn. Når en person f.eks. råber: ”Jeg drukner”, så er personens hensigt heller ikke, bare at gøre de andre strandgæster opmærksomme på et personligt problem, men et råb om hjælp. Det fremgår ikke tydeligt af udsagnet, men bygger på en implicit forforståelse af, at det at drukne ikke er nogen rar eller ønskelig situation og at personen derfor har brug for hjælp. Selvom dette eksempel måske virker ret selvindlysende, så er det faktisk et meget godt eksempel på, hvad der reelt foregår i rigtig mange diskussioner og samtaler. Her er det nemlig ofte en essentiel del af kommunikationen, at man forstår de intentioner, der ligger ”skjult” bag ordene, for at man kan forstå dem korrekt - for ellers så mislykkes kommunikationen.

1. Manglende åbenhed og forståelse. Den meste udbredte grund til at kommunikation fejler er en manglende åbenhed overfor den andens argumenter. Uanset, hvilke argumenter den anden part har, så er det altid en fordel at være så åben og forstående som overhovedet muligt. Hvis den ene part allerede har en bestemt agenda eller et bestemt formål med diskussionen, så er der reelt lukket for enhver form for dialog. Så for at kommunikationen skal være frugtbar, så må man også være villig til at forstå den andens argumenter. Forstå, hvorfor den anden person har de argumenter og argumentere, som personen gør. Uanset, hvilke argumenter der er tale om. Kommunikation kræver en bestemt form for villighed til at sætte sig ind i den andens situation. Det er enormt vigtigt at lytte til den anden. Derfor er skænderier for det meste heller ikke særlig produktive, da folk lynhurtigt begynder at grave skyttegrave og dermed stopper med at lytte og forstå. Og når man stopper med at lytte, så hører man faktisk KUN sig selv og dermed er kommunikationen reelt også ophørt. Kommunikation handler ikke nødvendigvis om at blive enige eller om at overbevise den anden, men mere om at skabe en forståelse af, hvorfor den anden har de holdninger, som personen har og hvilke begrundelser, der ligger bag. Altså er kommunikations ideal, at man får en så korrekt forståelse af den andens holdninger som overhovedet muligt – også selvom den andens holdninger er fejlagtige. For tit bliver det fejlagtige meget nemmere at påpege og forstå, når begge synspunkter bliver holdt oppe imod hinanden ud fra de korrekte begrundelser og antagelser.