Om networking

En af mine favoritbloggere StineStregen blev forleden spurgt om, hvad networking er. Hertil svarede hun: Det er sådan noget med, at man giver hånd til nogen og siger "jeg vil gerne udnytte vores bekendtskab" - det er meget smukt. Her opsummerede Stine faktisk meget godt mit problem med networking. Jeg syntes generelt, at tanken er rædselsfuld. Jeg hader virkelig antagelsen om, at hver gang man møder nogle nye mennesker, så skulle man udelukkende gøre det for at gavne sig selv eller sin karriere. Jeg er naturligvis ikke så naiv, at jeg ikke kan forestille mig, at andre mennesker kunne tænke således, men det ligger enormt langt væk fra min egen tankegang. Og derfor hader jeg også tanken, da jeg frygter, at nogen kunne finde på at tillægge mig sådanne overvejelser. Det gør jeg, fordi jeg elsker at lære nye mennesker at kende (specielt dem, som jeg deler interesser med) hvilket jeg egentlig også finder meget naturligt. Generelt syntes jeg ikke, at der findes noget mere fascinerende end mennesker på den her klode. Intet andet kan vække min interesse i samme grad som mødet med et spændende menneske. Problemet er bare, at dette møde ikke længere er muligt, da networkingbegrebet automatisk sætter et lighedstegn imellem enhver form for interesse, som man kunne have for et andet menneske, og så det at fremme ens karrieremuligheder. Ifølge networking-tankegangen så er jeg kun interesseret i at lære en ny person at kende for at gavne mine egne karrieremuligheder. Jeg får kvalme af tanken. Specielt, fordi den eneste måde som man reelt kan slippe for denne anklage på er ved enten at blive rigtig gode venner med vedkommende eller lade være med at møde nogen som helst nye mennesker, som potentielt kunne hjælpe ens karriere. Men det virker jo også absurd, da man jo ikke kan blive bedste venner med alle de mennesker, som man møder - det er fuldkommen urealistisk. Og derfor er det vel også rimeligt nok, at man har nogle mere overfladiske relationer, som blot bygger på nogle fælles interesser – uden dette nødvendigvis skal være ensbetydende med at relationerne udelukkende består for at fremme ens karrieremuligheder. Hvad blev der af tanken omkring interessefællesskaber? Hvorfor kan man ikke længere have bekendte, som man deler interesser med? Det er ligesom, at networkingbegrebet har forvandlet den naturlige interesse, som man kan have for et andet menneske, til blot at handle om at fremme ens karriere eller egoistisk selvpromovering. Hvilket går meget imod Kants ide om, at man aldrig skal behandle en anden person blot som et middel. Det er tragisk, for dermed er det ikke længere muligt at møde et andet menneske, som man deler interesser med, på lige fod. Der vil altid være en mistanke om, hvad ens interesse i virkeligheden skyldes. Networkingbegrebet har dermed ødelagt den naturlige menneskelige interesse for et andet menneske og gjort det til en kold og kynisk profitoptimering af ens egne karrieremuligheder. Hvilket er ærgerligt, da networking jo sagtens kunne have været et begreb, der kendetegnede et smukt bekendtskab mellem mennesker med de samme interesser.