Despicable Me

Forleden havde jeg den sjældne mulighed for at lave præcis, hvad jeg ville og derfor var jeg inde at se Despicable Me i 3D. Eller det vil sige Grusomme mig, som man har valgt at oversætte titlen til i Danmark, hvor den kun bliver vist med dansk tale. Despicable Me spiller på det klassiske tema omkring, hvordan man overvinder det onde med det gode. Det er måske også netop det tema, som har gjort at de danske oversættere har valgt at kalde filmen for Grusomme mig, frem for den mere korrekte oversættelse Foragtelige mig. Fordelen med titlen er måske, at den er mindre moraliserende og afslører mindre af filmens handling. Despicable Me handler om den ondskabsfulde mesterskurk Hr. Gru, der vil begå den største forbrydelse ved at stjæle månen. Hr. Gru er ikke typen, der er bange for at rydde nogen af vejen for at opnå sine ønsker og adoptere derfor også uden de store overvejelser de tre små søde piger Margo, Edith og Agnes fra det lokale børnehjem til sin mesterplan. Her må Hr. Gru dog hurtigt indse, at selvom han muligvis er verdens største superskurk, så har han måske alligevel fået hænderne lidt for fulde. Grusomme Mig er ikke nogen Pixar film, men den er rigtig godt lavet, er velgennemtænkt, har mange gode detaljer og så kan man næsten ikke andet end at elske filmens charme og dens underfundige humor. Derudover værdsætter jeg også filmens forsøg på at give lidt mere dybde til filmen ved at se på årsagerne til, at Hr. Gru valgte at blive en superskurk. Alt i alt en meget sjov, sød og charmerende film – som bestemt ikke kun er for børn. Det bør det også nævnes, at den tredimensionelle effekt fungerer rigtig godt i filmen, hvilket også bliver rigtig flot illustreret under rulleteksterne, hvis man ikke har tid til at lægge mærke til det undervejs i filmen. Den danske oversættelse fungerer også glimrende - selvom jeg stadig glæder mig til at se filmen i den originale version med stemmer af blandt andet Julie Andrews, Russel Brand og Steve Carell.