Om DSBs nye strategi og betalingsringens selvbedrag

Alle pendlere i hovedstadsområdet kender allerede alt for godt DSB’s mindst 10 år gamle strategi i forhold til forsinkelser. Er et tog forsinket pga. en teknisk fejl, blade, sne, sol, regn eller lignende – jamen så aflyser DSB da bare hvert andet tog resten af dagen, således at ALLE pendlere bliver forsinket (resten af dagen) med 20 minutter, en halv time eller en time afhængig af strækningen. Og dermed bliver de allerede overfyldte tog, hvoraf de fleste pendlere dagligt står op mast sammen som sardiner i en dåse hele vejen på arbejde, så overfyldte, at mange pendlere må vente på det næste tog eller det næste tog igen (fordi de næste tog er lige så overfyldte). Mange danske bilister (heraf sikkert en del danske politikere) lever i en illusion om, at sådan noget kun forekommer i Japan - men det er allerede dagligdag i Københavnsområdet og i flere intercitytog landet over. Det er realiteten nu. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvis mange bilister fremover stadig vælger at beholde bilen på trods af de 14000 kroner de potentielt skal betale årligt for at passere betalingsringen. De eneste mennesker, der vil være tvunget til at ændre deres vaner, er dem som ikke længere vil have råd til en bil. Og jeg tør personligt slet ikke forstille mig, hvordan den offentlige transport vil blive fremover for pendlerne, hvis det endelig skulle lykkes politikerne at få tvunget flere bilister over i den offentlige transport pga. betalingsringen - HVIS der ikke samtidig sker store og dramatiske forbedringer i den offentlige transport! Jeg har også meget svært ved at se, hvad pointen egentlig er med betalingsringen, når undersøgelserne viser at: udgifterne vil være næsten lige så store som indtægterne og at betalingsringen ikke vil reducere antallet af biler eller forureningen i nævneværdig grad. Særligt, når betalingsringen er en ny (og uretfærdig) form for skatteindkrævning uden nogen som helst hensyn til, hvor meget man tjener.

Forleden opdagede jeg så, at DSB havde indført en ny smart strategi til at undgå bøder ved forsinkelser - nemlig ved at forkorte rejsestrækningen. Smart, for på den måde er toget jo ikke aflyst. Jeg er sikker på, at pendlerne er glade for togene der kører mellem Vordingborg og Vordingborg! (Og nej, billedet er ikke manipuleret – men 100 % autentisk fra DSBs webside.)


(Egentlig burde jeg også have skrevet noget omkring det forsatte milliardspild på de forældede og ubrugelige IC-4 tog, men det har der trods alt været lidt mere fokus på.)

Glædelig jul

Inden det er for sent, så vil jeg naturligvis gerne ønske alle på min blog en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Her er en af mine nye yndlingsjulesange - den lidt for pæne Michael Bublé med sin Frank Sinatra lignende udgave af It's Beginning to Look a Lot Like Christmas. Videoen er Disneys Once Upon A Wintertime fra Disney klassikeren Melody Time.

Sammenhængen mellem empati, moral og social forståelse

Ordet empati stammer fra det græske empatheia og er sammensat af ordene en ind og patos følelse, hvilket betyder indføling i en person eller et andet levende væsen. Empati er evnen til at indleve sig i andre menneskers eller væseners følelser og genkende dem, som om følelserne var ens egne. Hvilket ikke skal forveksles med sympati - evnen til at opleve den samme følelse som en anden person. Empati er at sætte sig i den anden persons sted, hvorimod sympati er at føle med den anden person. Empatien fører os ind i det andet menneskets sindstilstand og dermed deltager man i et aktivt forsøg på at identificere sig med den anden person og derigennem forstå vedkommende. Den empatiske evne varierer helt sikkert meget fra person til person og nogle mennesker har slet ikke denne evne eller i en meget begrænset form (Aspergers syndrom og psykopati). Man kan også miste sin empatiske evner ved en ulykke eller gennem sygdom, hvis frontallapperne bliver skadet. Men en manglende empati begrænser ikke bare et menneske i forhold til deres indlevelse i andre mennesker, men også i deres egen selvforståelse. Da menneskets højtudviklet empatiske evner ikke bare danner grundlaget for vores erfaringer af andres tilstande, men også skaber grundlaget for, at vi kan forstå os selv og vores egne følelser. Gennem empatien lærer mennesker nemlig at se sig selv udefra og dermed genkende sig selv i andres mennesker, hvilket er med til at etablere selvforståelsen og evnen til at navigere godt i det sociale landskab. Dermed er empatien også en forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv. Empatien har helt sikkert også haft stor betydning for menneskets oplevelse, hvor det har været vigtigt at kunne aflæse andres udtryk korrekt og derefter reagerer hensigtsmæssigt. Da empatien gør af vi kan skelne mellem mange forskellige simple og komplekse emotionelle udtryk. Man skelner også mellem automatisk og kontrolleret empati, hvor den automatiske empati er en umiddelbar genkendelse af en den andens følelser og kontrolleret empati er en mere bevidst dybdegående kognitivundersøgelse af det andet menneskes sindstilstand.

Ifølge Erich Klawonn er empati den erkendelsesfunktion som gør, at man kan erkende, at andre mennesker også har subjektive mentale oplevelser af smerte og lyst. Empati skal her ikke forstås som hverken sympati eller medfølelse, men som en umiddelbar menneskelig erkendelsesfunktion, hvor man identificerer et andet menneskes første-persons oplevelser. Gennem den empatiske funktion skaber man en oplevelsesmæssig identifikation mellem ens egensfære og den fremmedes egensfære og dermed bliver den andens egensfære nærværende for én selv. Gennem den empatiske identifikation kan et andet menneskets egensfærens værdipres føles lige så primært givet, nærværende og handlingsrelevant, som ens egne værdipres gør. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at mennesket er tvunget til at handle i overensstemmelse med den empatiske identifikation. Mennesket har stadig et valg imellem at foretage gode og slette handlinger. Hvilket betyder, at man, ifølge Klawonns teori, handler moralsk, når man handler ud fra sin empatiske erkendelse af fremmedsfærens værdipres på ens egensfære. Det vil sige, at man handler således, at man selv ville ønske, at man blev behandlet, hvis man var den anden person. Det er netop denne form for identifikation, som der sker i den empatiske proces. Og dermed kan man også definere et menneske som moralsk slet, hvis personen med vilje fremkalder negativ værdi for andre mennesker eller sagt på almindelig dansk behandler andre mennesker dårligt.

Hvis du er i tvivl omkring, hvorvidt du mangler empatiske evner, så kan du tage min Test: Er du psykopat?.

10 tegn på at det snart er jul 2011

1. Der bliver lavet julemænd...


2. Overalt bliver sneboldkampens gyldne regel om aldrig at skyde på nogen, som er hurtigere end en selv, overtrådt...


3. Man får kolde fødder i sneen...


4. Alle prøver på at holde varmen...


5. Der bliver pyntet op til jul over det hele...


6. Julepynten er ofte meget original og kreativ...


7. Der er masser af røg i villakvarterne fra alle de hyggelige (men stærkt miljøskadelige) brændeovne...


8.Der er juletræer overalt, hvor man ser...


9.Der er julelys i alle haverne...


10. Julelysene kan dog godt nogle gange virke lidt overvældende ...


Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul! Her kan du se de forrige tegn på jul fra 2008, 2009 og 2010.

Guide: Hvordan undgår du at blive et surt og bittert menneske?

Du har formentlig også godt lagt mærke til, hvor mange sure og bitre mennesker der er i denne verden. Her er det vigtigste naturligvis, at du ikke selv at bliver sur og bitter! Derfor har jeg her formuleret nogle råd til dig, der forsat ønsker at være et rart, empatisk og positivt menneske, hvis ene mission i livet ikke er at ødelægge andre menneskers glæde:

1. Lev dit liv som du ønsker

Regel nr. 1 er at følge dit hjerte. Hvis du ikke gør det, så er der en overvældende stor risiko for, at du vil blive et bittert menneske. Rationelle argumenter findes der mange af, men de beskytter ikke imod bitterhed. Problemet ved at følge sit hjerte er naturligvis, at det ikke altid medføre de mest rationelle valg og dermed kan du også senere komme til at fortryde dine valg. Men de valg kan du for det meste ændre på – her er det ofte langt sværere at ændre bitterheden.

2. Sig din ærlige mening

Sig tingene som de er. Ærlighed varer længst og løgne kommer altid frem i lyset før eller siden. Ærlighed giver også en god selvfølelse, når man er ærlig overfor sig selv og andre. Løgn derimod dræber enhver glæde og tillid til andre. Bare fordi andre lyver og ikke spiller efter reglerne, så betyder det ikke, at det vil være den rigtige løsning for dig – hvis du altså ønsker at være et positivt menneske.

3. Indse at livet ikke altid er retfærdigt her og nu (men ofte vil retfærdigheden sejre på lang sigt)

Du vil opleve mange former for uretfærdighed. Modgang er desværre en helt naturlig del af livet og det må du simpelthen lære at affinde dig med. Også selvom det ofte virker uretfærdigt - specielt i forhold til sygdom så er pointen her at værdsætte livet, mens man har det. Du vil også opleve, hvor ubehagelige andre mennesker kan være - men det skal naturligvis ikke ødelægge dit liv eller din glæde. Glæd dig over de positive ting i dit liv og prøv i stedet at forstå, hvorfor nogle mennesker opfører sig så dårligt, som de gør det. De har garanteret store personlige problemer - for ingen lykkelige mennesker generer andre mennesker med vilje. Det gør kun svage mennesker med store personlige problemer.

4. Giv udtryk for dine følelser

Følelser har det ikke godt med at blive spærret inde. Følg dit hjerte og giv udtryk for følelser! Hjertet er i sandhed dit indre kompas og når du følger det, så vil du sjældent fortryde det senere. Selvom der naturligvis altid er en risiko for at ligne en idiot, når det gælder kærlighed, så er det bedre at ligne en idiot end at fortryde noget, som man ikke fik sagt eller gjort. Så med andre ord: giv udtryk for din glæde, tillad dig at blive sur og husk at sige undskyld, når du har gjort eller sagt noget dumt!

5. Grib mulighederne

Livet byder på rigtig mange muligheder og jo færre du tager, jo mindre oplever du også. Der er tusinder af muligheder, som du fravælger hver dag - måske helt uden at lægge mærke til det? Grib nogle flere!

6. Stop med at dagdrømme og gør noget ved det i virkeligheden

Lad være med at dagdrømme eller misunde andre mennesker deres liv. Spørg i stedet dig selv, hvad du kan gøre for at drømmen bliver til virkelighed? Gør du alt, hvad du kan eller har du i virkeligheden nogle andre prioriteter? Materielle ting kan du spare op til og livssituationer kan ændres ved at tage et valg. Ofte er mennesker misundelige over ting, som de selv kunne have, hvis de blot prioriteret anderledes i livet. Så overvej, hvorvidt du reelt vil lave en omprioritering i dit liv! Og hvis svaret er nej, så har du faktisk ingen ret til at være misundelig, da du jo ikke vil gøre det nødvendige for at opnå det. Hvis svaret er ja, så gå i gang med det samme! Ofte vil du opleve, at du muligvis vil se anderledes på tingene undervejs og få nogle andre prioriteter. Uanset så vil du gå fra at være misundelig til at være et menneske som arbejder på sagen. Husk, at mange mennesker gør et stort nummer ud af at fremstille deres liv langt mere positivt end det reelt er. Derfor skal man altid passe meget på med at sammenligne ens liv med andre, da man reelt ikke ved, hvordan de har det i virkeligheden. Så værdsæt de positive ting i livet – det vil være det, der adskiller dig fra de sure og bitre mennesker.

Den bedste beslutning man kan tage er at vælge, at man ikke vil være et surt og bittert menneske. For den glæde du giver til andre vil altid komme tilbage til dig – selvom det muligvis ikke er lige med det samme. Derfor gælder det med andre ord om at være tålmodig med de sure og bitre mennesker. Som Aristoteles har sagt:

Ups!

Kender du godt det, at tingene ikke altid går, som du havde forestillet dig? Nej, det sker ikke kun for dig. Det at være uheldig eller at begå fejl er en helt naturlig del af det at være et menneske. Hvis du er i tvivl, så bare se disse gode eksempler nedenfor:

Test: Er du kvalificeret til Folketinget?

Jeg har generelt en totalt naiv forestilling om, at mennesket skal gøre sig fortjent til diverse goder og at man derfor heller ikke opnår noget uden, at man fortjener det. Dermed burde samtlige folketingspolitikerne også besidde de følgende fundamentale egenskaber såsom: rationelle evner, høj moral, flere års erfaring og interesse for politik gerne krydret med lidt erfaring fra arbejdsmarkedet, gode kommunikative evner, demokratisk forståelse og nogle helt grundlæggende velfunderede politiske holdninger. Desværre er det sjældent tilfældet - efter Folketingsvalget kan det konstateres, at de følgende totalt ligegyldige egenskaber øjensynlig i høj grad kvalificerer en til plads i folketinget:

1. Familie: Har en af dine forældre eller en nær bekendt været folketingspolitiker, så er du også klar til at optage en plads i Folketinget. Det kan meget vel være, at du ikke ved noget som helst om noget (men tror det) og aldrig rigtig har interesseret dig for politik - men nu har du brug for et job med en høj løn og derfor kunne du alligevel godt tænke dig at nasse dig til en plads i Folketinget. Det kan du bare gøre – for mange års traditioner gør dine familieaner dig per automatik egnet til Folketinget. (Ironisk nok mener flere folketingspolitikere, som er børn af folketingspolitikere, at kongehuset skal afskaffes ud fra den begrundelse, at det er udemokratisk, at de kongelige har specielle privilegier - bare fordi de er blevet født af deres forældre. Say what? Hvordan tror de selv, at de fik deres nuværende placering? Pga. deres evner?)

2. Ung: Efter valget ved vi nu også, at det at være ung alene kan kvalificere en til en ministerpost. Evner, indsigt og erfaring er øjensynlig so last year.

3. Være rapkæftet: Man behøver ikke at sige noget fornuftigt eller have nogen som helst forståelse af, hvordan verden fungerer – bare man har en mening og tør sige den højt.

4. Lov guld og grønne skove: Kan du love, hvad som helst – uanset, hvor urealistisk det lyder (uden at skamme dig)? Det kræver stemmer for at komme i Folketinget, så hvorfor ikke bare love de dumme vælgere præcis det, som de drømmer om? Hvad som helst. Glem alt om realisme og økonomisk krise. Når valget er overstået, så kan du altid bare ændre mening og henvise til (dem med forstand på politik) økonomernes forklaring på, hvorfor det alligevel ikke kan gennemføres.

5. At være dobbeltmoralsk: Dobbeltmoralske og inkonsekvente holdninger forhindrer ikke nogen politikere i at blive valgt ind i Folketinget igen og igen. Det faktum peger ikke bare tilbage på det tåbelige politiske bagland, men også på de dumme vælgere som øjensynlig bare tigger om at blive bedraget igen og igen.

6. Manglende samvittighed: Kan du sagtens tale om, hvordan du vil kæmpe for de fattigste i samfundet samtidig med, at du hæver afgifterne på helt almindelige forbrugsvarer såsom benzin, offentlig transport og madvarer samtidig med, at du letter topskatten for de rigeste (f.eks. folketingspolitikerne) og bruger din skattebetalte løn på godt en million årligt på at købe designertøj og dyre rejser? Hvis svaret er ja, så er du klar til Folketinget.

7. Udvidet manglende samvittighed: Kan du tage på dyre såkaldte politiske rejser og spise dyre såkaldte politiske middage SAMMEN med din partner på statens regning uden at få dårlig samvittighed? Så er du selvskrevet til Folketinget!

8. Se godt ud: Det har været et kvalificerende træk i mange år af komplet uforståelige årsager.

9. Vundet sportskonkurrencer: Har du vundet nogen sportsmedaljer eller Vild med dans, så er du også en helt oplagt kandidat til Folketinget!?

10. Kunne en masse citater: Det virker altid intelligent, når man kan komme med et rigtig godt og passende citat. Ligesom da Helle Thorning Smith blev spurgt af TV2: ”Hvad betyder det for de kommende forhandlinger, at de Radikale fik et så fantastisk flot valg?” Hvortil hun svarede: "Jeg tror, at det er vigtigt, at vi forstår, at de Radikale er et parti med stor selvtillid. Sådan skal det være. Med stor styrke kommer også stort ansvar, som jeg tror, Superman siger". Gæt igen – Spidermans skaber Stan Lee!

Men jeg er enig med Stan Lee: Med store evner følger også et stort ansvar, hvilket desværre ikke i sig selv tilskriver særlig mange folketingspolitikerne noget ansvar. Men de har stadig et stort ansvar for at bruge såvel deres egen tid som statens penge med stor omtanke, når de er blevet valgt ind i Folketinget. Et ansvar som jeg godt kan frygte, hvor mange af dem reelt kan leve op til - selv hvis de prøver.

Ministerier - et egnet område for besparelser?

Selvom Danmark er i økonomisk krise og der konstant bliver sparet på helt fundamentale velfærdsområder såsom folkeskolerne, dagpengeområdet og sundhedssektoren, så har det ikke stoppet Helle Thorning i at udpege flere ministre end den forrige regering. Det var øjensynlig ikke et område, hvor man kunne se et potentiale for at spare en del penge i form af færre høje (og ikke særligt samfundstilsvarende) ministerlønninger. Men det er nok den pris, som samfundet må betale, når et flertal af samfundet har peget på flere partier, som ikke har særlig meget til fælles, udover at de alle gerne være ministre (dvs. få en løn på minimum 924.850 kroner om året). Jeg stiller meget særligt kritisk overfor:

Har vi virkelig behov for både at have en miljøminister OG en klimaminister? Kunne de to områder mon ikke med fordel varetages af den samme person? Eller er det bare mig som mener, at der godt kunne være en vis sammenhæng mellem miljø- og klimapolitikken?

Og er det virkelig nødvendigt med en separat by- og boligminister? Specielt når vi allerede har fået en klima-, energi- og bygningsminister? (Bygningsminister? Bliver der ikke bare tilføjet ord nu for at få det til at lyde mere omfattende end det reelt er?) Og hvorfor har by- og boligministeren ikke ansvaret for bygningerne? Hvordan skal den fordeling af det politiske område helt præcist fungere i praksis? Jeg ved godt, at socialdemokraterne har en lang tradition for et boligministerium, men jeg syntes stadig, at en by- og boligminister mest af alt lyder som en løsning, som politikere er blevet enige om i en sen nattetime efter flere timers uløselige forhandlinger på Crowne Plaza.

Som en hjælp til den nye regering foreslår jeg følgende nye ministerier, hvis forhandlingerne igen skulle gå i hårdknude og der bliver behov for at oprette nogle nye ministerier:

- Ungdomsministeriet: administration af cafepenge og kultur- og fritidstilbud samt forebyggelse af ungdomskriminalitet – kan f.eks. kombineres ved at tilbyde kriminelle gratis drukferier til Sunny Beach. (Er muligvis allerede en realitet i form af den nye Ungdomsminister).

- Idéministeriet: Der mangler altid gode idéer - specielt i krisetider - og derfor kan der også hurtigt blive brug for et idéministerium. Der er naturligvis allerede nogen, som har fået den idé og derfor kan den nye regering sikkert få hjælp til at starte ideministeriet op på Ideministeriet.dk.

- Ministerieministeriet: administration og ansvarsfordeling af de eksisterende ministerier samt lobbyarbejde for oprettelsen af og videreudviklingen af nye ministerier og tilføjelsesministerier.

Guide: Hvordan gør du kedelige møder mere spændende?

Kender du det, at du er til et kedeligt møde uden noget håb for at noget spændende sker undervejs? Og føler du tit, at folk ser dig som helt almindelig? Det kan hurtigt ændres ved blot at bryde med nogle ganske få sociale normer og inden du ved af det, så er møderne langt mindre kedelige. Husk disse forslag næste gang du sidder til et kedeligt møde. Du lever i et frit land og behøver ikke at følge de sociale normer - også selvom der er bred konsensus omkring dem. Der er jo netop ikke tale om love – men blot kedelige stereotype normer. Ingen bremser dig. Fyring er dog en risiko.

• Spørg' de andre om det ikke er meget varmt i lokalet? Tag jakken af. Vift med hånden og hiv i trøjen for at gøre opmærksom på, at du syntes, at det er meget varmt. Tag trøjen og evt. bukserne af. Gør opmærksom på, at det hjalp meget. Forsæt mødet som om alting er helt normalt. Husk at medbringe en jakke og at kolde lokaler ikke er en forhindring!

• Spild kaffe på bordet, fold en båd af papir og lad den sejle ned af bordet. Husk at forhindre andre i at tørre kaffen op, mens du folder båden.

• Medbring en hånddukke - helst et dyr. Bed hånddukken om at redegøre for de svære pointer.

• Når du skal besvare et spørgsmål, læn dig tilbage i stolen og put fødderne op på bordet, mens du smilende siger: "Det er sådan jeg ser det J.B." (eller andre imponerende initialer der lyder godt, men som ikke er din chefs).

• Medbring et bjerg af dokumenter eller papirer til mødet. Gerne den gammeldags printede slags som er sammenhængende og endeløse. Læs i papirerne, hver gang taleren siger en pointe, for tjekke sandheden af det sagte. Nik derefter kraftigt, når du har "fundet" det i papirerne og sig’: "uh huh"!

• Mød op i morgenkåbe til mødet og hvis nogen spørger til din påklædning, så sig’ helt alvorligt, at du havde MEGET travlt til morgen. OBS: Husk trusser eller underbukser, hvis det blæser!

• Hvis nogen falder i søvn til et møde, så få alle andre til at forlade lokalet. Saml en gruppe af totalt fremmede og få dem til at sætte sig i lokalet. Når vedkommende vågner op, så få en af dem til at sige: "(vedkommendes navn), din plan er meget, meget risikabel. Men du giver os ikke noget andet valg end at prøve det. Jeg håber bare for din skyld, at du ved, hvad du går ind til." Derefter forlader alle lokalet.

Filosofisk humor 8

Kommunikation - Kunsten at få andre mennesker til at forstå én

Kommunikation er en proces, hvor mennesker forsøger at formidle betydning for at skabe et grundlag for samarbejde - men kommunikation er en svær kunst, for det forudsætter et stort repertoire af diverse sociale færdigheder såsom at lytte, observere, tale, stille spørgsmål, analysere, gestikulere og evaluere. Derudover er der også mange andre ting, som man skal være opmærksom på. Helt grundlæggende kan man tale om 4 områder, hvor kommunikationen kan gå galt:

1. Det, du tror, du siger.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

3. Det, den anden hører, du siger.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Selvfølgelig skriver jeg ikke bare et blogindlæg for at påpege problemer - uden samtidig at tilbyde dig, som forsøger at kommunikere med dine medmennesker, en masse vejledning:

1. Det, du tror, du siger.

Epiktetos har engang sagt: ”Lær meningen af, hvad du siger, før du taler.” Det er et rigtigt godt råd og en virkelig vigtig forudsætning for enhver form for kommunikation. Overvej hele tiden, hvorvidt du nu også siger det, som du gerne vil fortælle den anden. Goethe har også skrevet: ”... i reglen tror mennesket, at blot han hører ord, må der også være en mening bag”. Det bør der også være god grund til at antage, hvis ikke kan du lige så godt springe direkte til den nederste linje i blogindlægget.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

Formuler dig så klart, præcist og entydigt som overhovedet muligt. Undgå tvetydige ord og forudsætninger. Vælg dine ord med omhu og undgå at bruge ord som let kan misforstås – f.eks. i sammenhæng (i tale) ”Præstens ged på marken”. Overvej, hvordan den anden person kan misforstå dig. Uddyb din pointe, indtil du er sikker på, at vedkommende forstår din pointe. Se efter de klare fysiske tegn på manglende forståelse såsom panderynker, forundring eller at vedkommende går væk fra dig. Lyt til, hvad den anden siger – det giver en ganske god indikation af, hvorvidt vedkommende har forstået dig korrekt. Derfor har Epiktetos også engang sagt: ”Vi har to ører og en mund således at vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler.” Selvom det kan være særdeles underholdende, så kan det også være farligt at bruge ironi og sarkasme - da det let kan føre til alvorlige misforståelser.

3. Det, den anden hører, du siger.

Vær opmærksom på, hvorvidt den anden person hører ordentligt. Flyt evt. samtalen væk fra diverse støjkilder eller forstyrrelser. Overvej, hvorvidt den anden person kunne have forudfattede holdninger til samtaleemnet eller dig. Har du fornærmet vedkommende før, så er der en god sandsynlighed for, at kommunikationsvejen er ødelagt eller farvet af jeres tidligere kommunikations katastrofe.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Forskning har vist, at størstedelen af vores kommunikation er ikke-verbal (ikke ord) kommunikation. Helt præcist så er fordelingen således: 55 % fysik, 38 % stemmeføring og kun 7 % indholdet af ord. Dvs. kropssprog, holdning, tøj, ansigtsudtryk, øjenkontakt, mimik, gestik, tonefald, intonation (hvordan man lægger trykket på de forskellige ord) talerytme og følelser kan have en langt større betydning for, hvad den anden fortolker ud af det, som du siger. Med andre ord vær bevidst omkring, hvordan du præsenterer dine ord. Øv dig i at kommunikere foran et spejl, så ved du præcis, hvordan andre opfatter dig, når du siger noget. Overvej evt. også, hvorfor du ikke har øvet dig foran spejlet før – har du været bange for den (virkelige) dig? For du vil sandsynligvis hurtigt få en erkendelse af, at du ligner en klovn, når du taler - men bare rolig, sådan ser du ud hver dag! Andre mennesker er helt vant til oplevelsen - det er kun dig har levet i lykkelig uvidenhed.

Hvis du blot følger rådene ovenfor, så skulle du være ganske godt på vej til at få formidlet dit budskab. Skulle du (mod forventning) blot ønske at føre en overfladisk samtale uden noget reelt indhold og uden håb for meningsudveksling, så kan du med fordel læse mit blogindlæg Kunsten at tale uden reelt at sige noget i stedet.

Måske skulle man alligevel overveje det...

Jeg har et perfekt syn og jeg ved også godt, at alle mennesker med briller siger, at det er meget irriterende at gå med briller. Det er også rimelig let at forestille sig, men måske er der alligevel en god grund til at få briller...

Forskellen mellem hunde og katte

Selvom jeg har mødt nogle enkelte katte som umiddelbart virkede til at være god som dagen er lang, så forekommer det mig alligevel at eksemplerne nedenfor meget godt illustrere forskellen mellem katte og hunde og deres forhold til mennesker:

Skab høj kvalitet og reducer udgifterne!

Det lyder måske en smule utopisk at skabe højere kvalitet samtidig med, at man reducerer udgifterne - men det er ikke desto mindre kravet til sundhedsvæsenet i dag! Med en befolkningssammensætning der forandrer sig hen imod, at mennesket lever længere og længere samtidig med at behandlingerne bliver både flere og mere kompliceret. Så skaber videnskaben også hele tiden nye og stigende forventninger hos borgerne i forhold til, hvad de kan blive behandlet for, ventetiden og behandlingens kvalitet. Så det er et meget konkret problem, når der bliver flere brugere og færre til at betale for de stadigt stigende udgifter – det sætter det danske velfærdssamfund under pres. Det har Carl Holst næstformand i Danske Regioner også udtalt følgende om:

"Udgifterne til det danske sundhedsvæsen er steget med 23 procent gennem de seneste 10 år. Det er en udvikling, der næppe kan fortsætte. Løsningen er kvalitet. Ved at behandle rigtigt første gang, kan vi både levere en bedre kvalitet og reducere omkostningerne."

Helt konkret så koster det danske sundhedsvæsen årligt ca. 97 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 17370 kroner per dansker. Heraf går cirka 78 procent (ca. 75 milliarder) til sygehusene, 15 % (14,5 milliarder) til de praktiserende læger og 7 % (7 milliarder) til medicintilskud. Men udgifterne er stadigt stigende med cirka 3-4 % procent hvert år og derfor er udgifterne også steget med 27 milliarder eller 39 % fra 2000 til 2011 samtidig med, at produktiviteten er steget med 19 % fra 2007 til 2010. (Det bør også nævnes her, at væksten i udgifterne var minimal i 2010.) Og her skal man også huske på, hvordan de stigende krav til nyt teknisk udstyr og de stigende udgifter til medicin også spiller en væsentlig faktor i forhold til muligheden for at holde udgifterne nede. Derfor er der nu en massiv opmærksomhed på kvalitetsbegrebet og derfor handler det ikke længere om kvantitet. Som Bent Hansen formanden for Danske Regioner udtalte i februar:

"Sundhedsområdet er et velfærdsområde og ikke et driftsområde. Derfor skal vi væk fra den sygehusmodel, der er bygget op omkring en målsætning om at sikre borgerne mest mulig behandling. Vi skal i stedet sætte nogle konkrete kvalitetsmål, der sikrer, at patienterne får den bedst mulige behandling."

Kvalitet handler om at undgå fejl og derfor koster god kvalitet heller ikke nødvendigvis ekstra – det gør dårlig kvalitet til gengæld. Man skaber kvalitet ved at skabe en bedre patienttilfredshed vha. patienttilfredshedsundersøgelser og inddragelse af patienterne i tilrettelæggelsen af behandlingerne. Ved at undgå spild og skabe mere effektive arbejdsgange, så man kan undgå uhensigtsmæssige administrative og kliniske arbejdsprocesser. Ved at gå målrettet efter at forebygge fejl og lære af ens egne tidligere og andres fejl og dermed nedbringe dødeligheden.

Hvert år er ca. 9 ud af 10 danskere i kontakt med sundhedsvæsnet enten via egen læge, diverse speciallæger eller sygehusene. I 2010 blev 2,4 millioner danskere behandlet på de offentlige sygehuse og 46.000 blev indlagt på de psykiatriske sygehuse. Derudover var der også 6,6 millioner ambulante besøg på de somatiske og 1 million ambulante besøg på de psykiatriske sygehuse. Det er rigtigt dyrt og med et stigende antal ældre, så skal politikerne i særlig grad overveje, hvordan man bruger borgernes penge bedst muligt, således at man får mest mulig kvalitet for pengene. Kvalitet er ikke nødvendigvis lig med den dyreste, billigste eller den til enhver tid eksisterende behandling, men er den behandling, der giver de bedste resultater og den højeste livskvalitet for patienterne.

Fokus på patientsikkerhed redder liv

I USA dør omkring 96.000 mennesker hvert år af en infektion eller en lægelig fejl på et hospital - og næsten alle disse dødsfald kunne være forebygget. Hospitalet Denver Health har sat fokus på patientsikkerheden og det har nu medført, at Denver Health har den laveste dødelighed blandt de medicinske centre i hele USA. Helt konkret betyder det med CEO for Denver Health Dr. Patricia Gabows egne ord at:

"...last year... 213 people walked out of here alive who would have been expected to die. So, that makes the statistic into a very personal aspect for people who, in fact, lives were saved."

Dr. Patricia Gabow forklarer også, hvad der var udgangspunktet for den øgede fokus på patientsikkerhed:

"It was about seven or eight years ago, and I said to my chief of medicine, you know, I can't stand this anymore. We're doing things just like we did when I was an intern more than 40 years ago. We have new drugs, we have new technologies, but, basically, the way we are delivering health care is pretty much what it was 40 years ago."

I videoen udtaler Donald Berwick chefen for det offentlige sundhedsvæsen i USA Medicare og Medicaid sig også om Denver Healths imponerende resultater:

"They are getting levels of performance that most of the rest of us in health care can only envy. The vast majority of their patients are either uninsured or Medicaid patients. They deal with a very, very stressed population. And they are proving that that kind of care isn't just kind of good enough. It can be the best care -- actually, the best care in the country. They are showing the rest of us what's possible."

Berwick, som også er tidligere leder af Institute for Healthcare Improvemet, ønsker ikke bare at reducere antallet af hospitalsinfektioner over de næste to år, men vil fra 2012 også gå over til at betale og straffe hospitalerne efter, hvor godt de klarer sig i forhold til patientsikkerheden. Og det er muligvis nødvendigt med straf og belønning ifølge
Professor Dr. Mark Earnest fra Denver Health:

"There is a perception that -- that smart, dedicated, and doing the things the way I have been trained to do it is as good as it can be. And, so, sometimes, it takes -- it takes us being pushed."

Earnest giver også et glimrende eksempel på, hvorfor det er problematisk, at hospitalerne bliver betalt for at udbedre hospitalsinfektionerne:

"If you took your car in and somebody repaired the car, and it broke down again next week, and the garage got paid to fix it the second time just the way they got it the first time, there is not a lot of incentive to get it right the first time."

Så det bliver rigtig spændende at se, hvad de politiske forandringer vil medføre af resultater.

Videnspredning for at skabe bedre kvalitet uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) har skabt et forum for videnspredning i Sundhedsvæsenet, hvor:

"...fagprofessionelle fra sundhedsvæsenet kan udveksle erfaringer og gode idéer. Målet er at skabe bedre kvalitet i behandlingerne og mere tilfredse patienter uden at opfinde den dybe tallerken forfra hver gang!"

Det syntes jeg i sig selv er en rigtig ide, så derfor har jeg også tilmeldt mig sitet og forleden udgav jeg også mit indlæg "Hvad er kvalitet?"(som jeg også tidligere har udgivet her på bloggen). Hvis du har lyst til at diskutere kvalitetsudvikling, så bliv en del af mit netværk om Kvalitetsudvikling på ViS.dk.

ViS har for øvrigt også bloggen Hovederne på bloggen.

10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes (og undgår dårlig ledelse)

De 10 regler nedenfor kan virke enormt selvindlysende – nærmest håbløst selvindlysende. Alligevel er brud på reglerne nedenfor formentlig den primære årsag til, hvorfor flere virksomheder ikke opnår den ønskede succes. Dette bortforklares tit med ordene dårlig ledelse, men hvad mener man egentlig, når man taler om dårlig ledelse? Det vil jeg forsøge at præcisere ved at formulere 10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes. Dårlig ledelse vil ofte være et resultat af brud på flere af disse regler. Selvom der findes mange forskellige perspektiver på ledelse, så mener jeg ikke, at der vil være særlig mange mennesker, som vil være uenige i de nedenstående regler.

1. Virksomhedens økonomi er helt essentiel! Dårlig ledelse i forhold til styring af omkostningerne er den mest væsentlige årsag til, at en virksomhed lukker. Derfor skal der altid være en meget effektiv omkostningskontrol og her skal ledelsen være hurtig til at reagere i forhold til enhver negativ tendens.

2. Virksomheden skal fastholde de mest hårdtarbejdende og talentfulde medarbejdere.

3. Særligt de medarbejdere med stort engagement bør fastholdes. Engagement handler ikke bare om, at man bruger nogle ekstra timer på arbejdet, men i langt højere grad om vilje og lyst til at opnå et bestemt mål, om at tage ansvar for sit arbejde og sit arbejdsområde og ikke bare skubbe opgaven og dermed ansvaret videre til andre. Den slags dedikation til arbejdet er af stor værdi for enhver virksomhed.

4. Virksomhedens produkter eller serviceydelser skal være i overensstemmelse med markedet og med fokus på kundernes behov og ønsker.

5. Virksomheden skal have en fælles vision – et klart mål. Alle medarbejdere fra top til bund skal vide, hvor virksomheden er på vej hen og arbejde derefter.

6. Virksomhedens ledelse skal sikre en konstant kvalitetsudvikling og læring. Forbedring er ikke kun et mål, men et af de allervigtigste elementer i ledelse.

7. Virksomhedens ledelse skal have et højt kompetenceniveau, en høj troværdighed samt en høj moral, således at medarbejderne kan have tillid til ledelsen. Dette sikres bedst gennem en nærværende og synlig ledelse med god indlevelsesevne.

8. Samarbejdet i virksomheden skal bygge på tre kerneværdier: loyalitet, respekt og ærlighed. Loyalitet, respekt og ærlighed (=tillid) er tre helt grundlæggende forudsætninger for enhver positiv relation. Derfor er det også værd at huske på, at tillid tager tid at opbygge – men kan ødelægges på et splitsekund! Tillid er også det bedste udgangspunkt for enhver anerkendelse og anerkendelse er en meget væsentlig del af god ledelse.

9. Virksomhedens kommunikation bør bygge på åbenhed og ærlighed. Åben tovejs kommunikation er de eneste effektive og frugtbare kommunikation og derfor også en væsentlig forudsætning for succes. Det, at kunne lytte og forstå er også en meget væsentlig forudsætning for god ledelse i forhold til at kunne afhjælpe problemer og skabe konsensus. Derudover kan enhver ledelse også lære meget bare af at lytte til medarbejdere – også dem der er nederst i hierarkiet.

10. Virksomhedens medarbejdere skal konstant være forandringsparate. Dette vil være en kæmpe fordel for virksomheden, da en manglende vilje til forandring ganske ofte er den største indre trussel mod virksomhedens mulighed for succes.

Videnskabelig forklaring på, hvorfor man ikke læser en ph.d.

Der står på side 31 i Vækstfondens rapport: Hvad skaber en succes?:

"Der er således en svag tendens til, at stiftere med en uddannelse på kandidatniveau outperformer stiftere med en PHD grad. Det kan derfor ikke afvises, at det optimale uddannelsesniveau for den samlede stiftergruppe følger en inverteret U-kurve, hvor performance er stigende med niveauet af uddannelse op til et vist niveau, hvorefter performance falder med øget uddannelse, jf. figur 5.3.1.

Roberts (1991) understreger, at det ikke er den ekstra uddannelse i sig selv, der er ”skadende”, men at PHD uddannelsen ofte tiltrækker persontyper med mindre risikovillighed og en konservativ indstilling, hvilket ikke harmonerer med de kompetencer, der er brug for som iværksætter."

Figur 5.3.1: sammenhæng mellem succes og niveauet for uddannelse



Tabel 5.3.2: Repræsentation af forskellige uddannelser i stiftergruppen

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde stifterne? (pct.)

Kilde: Vækstfonden: Hvad skaber en succes?

Det rette perspektiv

Noget af det vigtigste her i livet er at have det rette perspektiv. Det kan godt være lidt problematisk, når man er super kritisk, konstant ser på, hvordan man kan forbedre sig selv og samtidig gerne vil fastholde et super positivt syn på livet. Men det kan sagtens lade sig gøre, hvis man blot husker at se tingene i det rette perspektiv. Mange negative oplevelser og erfaringer kan let gøres til værdifulde erfaringer og gode oplevelser. Det afhænger mest af alt af ens eget perspektiv. Dr. Phillip McGraw har dog ret, når han siger, at man ikke skal tro, at negative erfaringer i sig selv er positivt og at det eneste positive ved negative erfaringer er, hvis man kan vende dem til noget positivt. Altså påpeger han, hvorledes at man ikke skal fastholde negative mønstre i ens liv ud fra den betragtning, at man altid bare kan lære noget af dem eller vende dem til noget positivt. For det kan man muligvis ikke altid gøre. Derfor giver det også ganske god mening, at man konstant overvejer, hvorvidt der er noget i ens liv, som man burde ændre – også selvom man generelt ikke føler sig ulykkelig eller noget lignende. Dette er specielt vigtigt for mennesker som mig - som nægter at være negative. Pga. min brors død så føler jeg, at jeg ikke værdsætter mit liv, hvis jeg er negativ. At jeg spilder mine muligheder. Men den positive indstilling til livet skulle heller ikke blive til en fortrængning af de reelle problemer eller negative mønstre. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorvidt man er tilfreds med sit nuværende liv. Det er en lidt besværlig øvelse, når man generelt mener, at man skal være super taknemlig for bare at være i live. Det er en svær balancegang mellem at være kritisk og taknemlig. Det virker dog til at være lettere jo mere man har set døden i øjnene. Døden sætter livet i det rette perspektiv. Døden er den ultimative konsekvens af livet og sætter alt andet i livet i det rette perspektiv. Men jeg vil dog ikke anbefale at man venter med at værdsætte livet til døden. Derfor handler det vel mere om, at man skal kunne sætte sit liv i det rette perspektiv lige nu. For når man først har sat livet i det rette perspektiv, så giver alt andet egentlig sig selv. Først der kan man virkelig leve i nuet og tage de rigtige beslutninger. Så, hvad venter du på - find det rette perspektiv!

Ubesvarede filosofiske spørgsmål 2

Selvom jeg har enormt travlt på mit arbejde for tiden, så har jeg stadig tid til at overveje diverse ubesvarede filosofiske spørgsmål fra tid til anden. I må gerne hjælpe til, hvis I har nogle løsninger. (Se mine tidligere Ubesvarede filosofiske spørgsmål her.)

• Hvad ville der ske med havets vandstand, hvis man tog samtlige både op af vandet på samme tid?
  

• Hvis svesker er tørrede blommer - hvor kommer sveskejuice så fra?
  

• Hvis en person med personlighedsspaltning truer med at begå selvmord - er det så en gidselsituation?
  

• Hvorfor er tallene på en lommeregner og en telefon omvendt placeret?
  

• Hvad er mørkets hastighed?
  

• Hvorfor har kamikazepiloter hjelme?
  

• Hvorfor bruger man steriliserede nåle ved en dødelig indsprøjtning?
  

• Havde Adam og Eva navler?
  

• Hvad er en gratis gave? Er alle gaver ikke gratis?
  

• Hvor langt skal man rejse mod øst for at man rejser mod vest?
  

• Får kinesere tatoveret engelske ordsprog?
  

• Hvis man ikke ønsker, at børn skal modtage slik fra fremmede - hvorfor holder man så Halloween?
  

• Hvorfor er der tomme sider i en bog?
  

• Hvorfor trykker man hårdere på en fjernbetjening, når man ved, at den ikke virker, fordi batterierne er flade?
  

• Kan sommerfugle huske livet som en larve?

De 10 bedste sange om sex

Er der en ting, som man helst ikke skal skrive om på sin blog, så er det sex. Det gælder uanset, om man er mand eller kvinde. (Måske er det endnu værre, hvis man er mand?) Problemet er bare, at når man helst ikke skal skrive om noget – så bliver det næsten umuligt ikke at skrive om det. Specielt - når der findes rabiate (såkaldte) feminister, som mener, at kvinders seksualitet helst skal være ikke-eksisterende (undertrykt) - for ellers er det bare et udtryk for, at kvinderne er undertrykt af mændenes seksualitet. Men hvorfor skal de såkaldte feminister diktere, hvordan andre kvinders seksualitet skal være? Inspireret af dette blogindlæg på Prosex-Feminisme, så har jeg udvalgt de 10 bedste sange om sex - dvs. hvor teksten handler om sex (videoen gør det ikke nødvendigvis). I ligestillingens navn har jeg også valgt sange af begge køn. Hvilket heldigvis ikke var særlig svært, da fordelingen af frække sange ikke er forbeholdt hverken det ene eller det andet køn - i hvert fald så længe man taler om kendte sange. Sex kan defineres på mange forskellige måder – lige fra begær til romantik. Jeg har udvalgt sangene ud fra flere perspektiver og udelukkende valgt sange udgivet efter januar 2000. Jeg vil undlade at skrive teksterne - dem må I selv google. (Det er meget svært at få præcise tal for antallet af solgte eksemplarer og derfor fremgår det ikke ved alle sangene. I nogle af videoerne er teksten censureret.)

1. Lil’ Wayne feat. Static Major: Lollipop (2008)

Lollipop var den mest solgte digitale single i 2008 og er solgt i mere end 9 millioner eksemplarer. Static Major døde to uger efter udgivelsen af singlen.



2. Snoop Dogg feat. David Guetta: Wet (Sweat)(2010/2011)

Snoop Doggs nye hit Wet er skrevet helt specielt til Prins Williams bachelorparty. Den censurerede udgave af sangen hedder Sweat.



3. Lil Kim feat Sisqo: How Many Licks (2000)

Man kan vist ikke rigtig komme udenom Lil Kim på den her liste. Her er et af hendes største hit med Sisqo – hvor hun naturligvis smider lidt tøj. Det kan man mene, hvad man vil om – men rappe det kan hun i hvert fald!



4. Kelly Rowland feat. Lil Wayne: Motivation (2011)

Kelly Rowlands helt nye single Motivation med (ikke overraskende) Lil Wayne. Sangen er ligesom Rowlands øvrige nyere hits elektronisk – men adskiller sig ved at være en slowjam.



5. 50 Cent feat. Olivia: Candy Shop (2005)

50 Cents andet album The Massacre solgte mere end 5 millioner eksemplarer - primært pga. singlen Candy Shops store popularitet. Flere sange med dette tema kunne dog let nævnes som f.eks. Lil Kim og 50 cents to singler Magic Stick og Wanna Lick? (Magic Stick 2).



6. Akon feat. Snoop Dogg: I Wanna Fuck You (2006)

Den censureret version af sangen hedder I Wanna Love You. Akons album Konvicted er solgt i mere end 4 millioner eksemplarer.



7. Britney Spears: Phonography (2008)

Britney afslører, at hun er rigtig glad for sin mobil. Albummet Circus er blevet solgt i mere end 8 millioner eksemplarer.



Britney Spears har mange andre sange med dette tema som f.eks. Heaven on Earth (2007)Touch of My Hand og Breathe on Me (2003).



8. Medina: Rick Ross (2009)

Medina må også helt klart med på listen med sangen Rick Ross. Rick Ross er på dansk og det kan undrer en, hvorfor sangen er opkaldt efter den amerikanske rapper Rick Ross? Mere naturligt er det måske, at Lil Wayne bliver nævnt undervejs. Det undrer mig også, hvorfor Rick Ross ikke er blevet udgivet som single og derfor kan jeg heller ikke lade være med at spørge; hvorvidt det kunne skyldes indholdet af teksten og det faktum, at Medina er en kvinde? Albummet Velkommen til Medina er blevet solgt i mere end 60.000 eksemplarer i Danmark.



9. Ne-Yo: Sexy Love (2006)

Den mest romantiske sang på listen kommer fra Ne-Yo. Sangen må uden tvivl være 00’ernes bud på Boys 2 Mens I’ll Make Love To You. Ne-Yos debutalbum In My Own Words har solgt mere end 2 millioner eksemplarer.



10. Katy Perry feat. Kanye West: E.T. (2011)

Katy Perrys og Kanye West hitter for tiden med E.T. og har allerede solgt næsten 4 millioner eksemplarer af singlen alene i USA.

Situationsbestemt ironi 2