Kvalitetsudvikling, læringskultur og akkreditering

Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det skyldes overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året - Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter. Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen – Ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed - der har sagt: Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt. Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare. Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem. Alle mennesker begår fejl før eller siden – det er egentlig ikke særlig interessant. Det væsentlige er mere, hvordan man forholder sig til de fejl, som man begår. Erkendelsen af fejl er en vigtig forudsætning for enhver form for læring, udvikling og kvalitetsforbedring. Derfor er det også vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Den manglende vilje til at indrømme fejl eller den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi er nok en af de største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor. Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og deres retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er også vigtigt for personalet at få bearbejdet de utilsigtede hændelser på den bedst mulige måde, så det ikke fremover bliver en psykisk belastning i det daglige arbejde. Som der står på forsiden af Region Sjællands pjece om Patientsikkerhed: Den bedste er ikke fejlfri – men forberedt (James Reason, Air Safety Week, vol. 13, no. 20).

En læringskultur er kendetegnet af:

- At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
- En åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
- At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
- At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

For at skabe bevidsthed omkring vigtigheden af kvalitetsudvikling har Danske Regioner i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet besluttet, at det danske sundhedsvæsen skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodels 104 forskellige standarder. Selvom der ikke findes særlig mange undersøgelser af, hvorvidt akkreditering virker, så lavede det amerikanske analysefirma LTCQ i 2000 en undersøgelse af forskellene mellem akkrediterede og ikke-akkrediterede sygehuse i USA. Undersøgelsen viste, at de akkrediterede sygehuse havde signifikant færre utilsigtede hændelser, færre medicineringsfejl (13 % færre) færre klager og færre retssager i forhold til ikke-akkrediterede sygehuse. LTCQs undersøgelse viste også, at sandsynligheden for, at der opstod en fejl, der medførte direkte skade eller bragte patienten i umiddelbar fare, gennemsnitligt var 21 % lavere på de akkrediterede sygehuse end for de ikke-akkrediterede sygehuse. Undersøgelserne viste også, at selve forberedelserne til akkrediteringen reducerede risikoen for fejl og dermed kan man se selve akkrediteringsprocessen som risikoreducerende i sig selv. For pointen med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering er naturligvis ikke at blive akkrediteret, men at skabe en kvalitetsudvikling i form af færre utilsigtede hændelser (fejl) og dermed en højere patientsikkerhed. Sygehusdirektør Gunnar Johansen har udtrykt det meget præcist efter, at Sønderborg og Tønder Sygehuse var blevet akkrediteret: Man laver ikke en så omfattende kvalitetsorganisation for at blive akkrediteret – for at bestå en eksamen. Man gør det for at få en kvalitetsorganisation, der virker.

Hvilken betydning har tankens kraft?

Tankens kraft eller sammenhængen mellem sjæl og legeme er ikke længere kun et spørgsmål om (over) tro, men et spørgsmål som videnskaben seriøst prøver at finde svar på. Videnskaben har nemlig allerede flere beviser som peger i retningen af, at vores tanker og følelser direkte påvirker vores helbred (se f.eks. videnskab.dks artikel Positive tanker giver bedre helbred). Undersøgelser har også vist, hvordan fattige menneskers helbred i højere grad bliver påvirket af, hvor positivt eller negativt vedkommende tænker. Men tendensen er universel: jo gladere man er, jo bedre er helbredet også. Flere forsøg har vist, at vores egen tro på helbredelsen næsten kan være lige så vigtig som den medicinske behandling. Forskningslæge John Brodersen fra Københavns Universitet fortalte forleden i DR2 programmet Sjæl og videnskab om et eksempel, hvor en ung mand tror, at han har taget en overdosis af psykiatrisk medicin og derefter får alvorlige fysiske symptomer. Det viser sig efterfølgende, at medicinen er ren placebo og dermed har den unge mands altså ved tankens kraft fremkaldt symptomerne. Man har igennem mange år kendt til placeboeffekten og hvordan troen på behandling og bedring alene kan påvirke menneskers sygdom. Men hvordan kan tanker påvirke alvorlige sygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom? Cand. psyk. Lene Vase fra Dansk Smertecenter forklarer i programmet, hvorfor det er vigtigere, at man tror, at man får en effektiv smertebehandling end, at man rent faktisk får en effektiv smertebehandling. Forsøg med smertebehandling viser nemlig, at lægens ord har en større betydning end de smertestillende præparater. Forsøg viser nemlig, at de patienter, som lægen siger vil få en mærkbar forbedring af den smertelindrende placebomedicin, hurtigt oplever en bedring. Hvorimod de patienter, som får stærk smertestillende medicin, men hvor lægen lyver og siger, at det vil forværre smerterne – rent faktisk ikke oplever en forbedring - men en forværring. Det er tankevækkende.

Flere undersøgelser har også vist, at placeboeffekten kan påvirke både immunsystemet, endokrinsystemet og de fysiologiske funktioner. Fabrizio Benedetti professor i klinisk psykologi fortæller blandt andet om, hvordan hjernescanninger har vist, at placebobehandling kan påvirke hjernecellerne i en positiv retning, når patienterne tror på behandlingen. Derfor kan forskellige former for placebobehandling også have forskellig effekt f.eks. har forsøg vist, at placeboindsprøjtninger virker bedre end placebopiller og placebooperationer virker bedre end placeboindsprøjtninger. Andre forsøg har ligefrem vist, at nogle placebooperationer giver det samme resultat som ikke-placebo operationer. Her vil jeg gerne give Lene Vase ret i, at den manglende forskel må gøre det svært at skelne placebooperationen fra ikke-placebooperationer. Her må der da for alvor være brug for yderligere forskning – det lyder som et potentielt område for nogle besparelser. (Staten eller lægerne skal bare ikke fortælle om besparelserne?) Omvendt har forsøg også vist, at mennesket kan påvirke sit helbred i negativ retning ved tankens kraft – den såkaldte noceboeffekt. Her har undersøgelser vist, at en negativ selvvurdering af ens helbred er langt farligere end både overvægt, rygning og alkohol. I gennemsnit dør et menneske med en negativ selvvurdering 10 år tidligere end en person med en positiv selvvurdering. Det handler altså i høj grad om at tænke positivt omkring ens helbred. Hvilket Bruce Lipton, der er forsker i cellebiologi, kan forklare ud fra tankernes påvirkning af ens cellesammensætning. Til sidst i programmet bliver der fokuseret på den manglende effekt af antidepressive midler. Her er det tankevækkende at høre overlæge Jens Heisterberg fra Lægemiddelstyrelsen medgive, at antidepressive midler har en minimal effekt – når man tænker på, hvor mange danskere der tager dem. Helt præcist er effekten knapt nok klinisk signifikant, da placeboeffekten af pillerne ligger på omkring 75-82 %. Altså er det troen på pillerne som virker – ikke pillerne i sig selv. Men hvor meget glæde får danskerne så overhovedet af pillerne, når man ser på listen over bivirkninger? Eller er bivirkningerne også bare nocebo? Uanset, hvad så vil jeg gerne støtte op om professor Irving Kirchs anbefaling om at prøve andre alternativer som motion og kognitiv terapi, før man propper sig med dyre og risikable piller. Som Lene Vase så korrekt påpeger, så har placeboeffekten for alvor sat fokus på sammenhængen mellem sjæl og legeme og som cellebiolog Bruce Lipton afslutningsvis siger: Vi er dynamiske væsener og vores liv påvirkes af vores tanker. Hvis vi indser det og hvis vi forstår det, så kan vi mestre vores liv frem for at være slaver af vores kemi.

Overvejelser - mens bloggen nærmer sig de 50.000 besøgende...

Jeg vil gerne begynde med at sige tak til alle de mange besøgende igennem årene. Eller dvs. for min blog mange besøgende. Jeg ved godt, at andre blogs har mange flere besøgende - men det har jeg nu aldrig haft nogen hverken forestilling eller håb om, at min blog skulle have. For jeg tror slet ikke, at jeg ville vide, hvad jeg skulle stille op med alle de kommentarer, som jeg kan se, at andre blogs får. Hvordan kan de have et liv ved siden af bloggen? Jeg har dårligt nok tid til at besvare de få kommentarer, som jeg får nu, så det virker ærlig talt som lidt af et mareridt. Jeg håber ikke, at kommentarmængden kommer til at vokse i samme tempo som mine besøgs- og abonnementstal har gjort det sidste stykke tid (på trods af min ellers moderate produktion af nye blogindlæg). Men en særlig tak til dig, som alligevel har valgt at læse med og en endnu større tak til dig, som har abonnement på min blog. Hvorfor I læser med – det aner jeg virkelig ikke. Jeg prøver ellers at skrive så tilpas afvekslende, at enhver fast læser burde være skræmt væk. Jeg skifter konstant i skrivestil, emner og niveauet af blogindlæggene. Det eneste, der ikke forandrer sig, er det minimale ene nye blogindlæg samt citat hver uge (selvom jeg godt ved, at det nogle gange glipper). Det er også forklaringen på, hvorfor jeg har valgt undertitlen Om lidt af hvert. Kun én med samtlige af mine interesseområder kan finde min blog spændende i en længere periode og den person findes ikke. Enhver fast læser burde derfor være afskrevet på forhånd, men I er alligevel nogle (kan jeg konstatere) som følger med. Hmm... gad vide om det er mennesker jeg kender? Det er okay med min bedste veninde (Hej - hvis du læser med!!) for hun ved alligevel alt, men ellers... Nej, det tror jeg ikke, at jeg skal overveje nærmere.

Nogle gange kan jeg næsten glemme, at andre mennesker også læser min blog. Min blog er en slags scrapbog over de forskellige emner, som har fanget min interesse igennem årene. Jeg skriver stort set, hvad jeg har lyst til (eller det vil sige) med nogle ret store undtagelser. F.eks. skriver jeg ikke særlig meget om min omgangskreds af hensyn til deres privatliv. Men hvis du skulle være i tvivl, så har jeg faktisk både mand, venner og familie. Ligeledes kan jeg heller ikke bare skrive om alt fra mit arbejde. DESVÆRRE med endnu større D. Det savner jeg meget fra min tid som studerende. Jeg ville rigtig gerne fortælle omkring nogle af de sjove, alvorlige, triste, spændende og irriterende oplevelser, som jeg har i forbindelse med mit arbejde. Men for det første så har jeg tavshedspligt og for det andet så ville det heller ikke altid være lige rationelt. Og når man først har valgt at være rationel, så er man tvunget til at være rationel i al evighed. Det er virkelig en ond ond forbandelse. Hvem der dog bare havde været mindre intelligent? Sagde nogen manglende frihed? Ja, manglende ytringsfrihed! Den har man øjensynlig solgt i det øjeblik, hvor man er tvunget ud på arbejdsmarkedet - jeg skal nu nok prøve på at få skrevet noget mere – alligevel!

Den manglende ligeløn ER en fornærmelse

"Der er stor forskel mellem lønnen til kvinder og mænd i Danmark. Nye tal viser, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder. Og forskellen har stort set ikke ændret sig i løbet af de sidste 10 år." Ikke overraskende får kvinder også endnu mindre i løn, hvis kvinder (udover at tillade sig at være af hunkøn) også får børn (selvom noget tilsvarende ikke gælder for mænd). Citatet stammer fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside LigeLøn – Viden om lige løn mellem køn, hvor man heldigvis også kan læse nogle positive historier fra det danske arbejdsmarked. Her vil jeg gerne lige opfodre til, at man kaster et blik på listen over nogle af de moderne firmaer i Danmark. Ligeløn udspringer af EUs projekt Gender Pay Gap som har ført til en lang række projekter i EU. Blandt andet den hollandske video ovenfor Equal Pay (som dog har engelsk tale) lavet til Equal Pay Day den 31. marts. Videoen formår på bedste måde at illustrere det krænkende i manglende ligestilling og kønsbestemt mindre løn. Hvis du skulle være i tvivl om, hvor slemt det står til i Danmark med ligelønnen, så kan du her læse SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærds sidste rapport Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006.

Hvor effektivt får du brugt din fritid?

Personligt har jeg ikke særlig meget fritid (og for ikke at bruge alt for meget tid (og energi) på bloggen, så bliver I endnu en gang spist af med nogle videoer) men her har jeg fundet nogle klip af nogen, som har fået en del ud af deres fritid:

Den 29 årige Christoph Rehages gik 4646 km gennem Kina, hvor han undervejs fik en kæreste og lod sit hår og skæg gro - her er et år klippet sammen til en film på 6 minutter...



Man kan også lære samtlige danse fra Elvis til i dag...



Hvilket de øjensynlig også gør i fængslerne - her er det en opførsel af Thriller fra fængslet i Manila...



Man kan også lære det seje trick fra Matrix...



Eller lave permanente 3D-illusioner i ens hus...



Eller bygge et korthus - her Capitol Hill af 22000 kort...



Politikerne ser gerne, at vi arbejder mere - så måske er fritid alligevel også stærkt overvurderet?