mandag den 28. juni 2010
Og hvem var det der påstod, at filosofi ikke virker?
...og så blev Google Street View også foreviget på et billede!
lørdag den 19. juni 2010
Thomas Hartmann
Thomas Hartmann er uden tvivl en af de sjoveste komikere i Danmark. Desværre er der ikke nogen klip fra mit yndlingsshow Hartmann X på Youtube, men her er et par klip, hvor Hartmann funderer lidt over udtrykket "det ved jeg snart ikke", hvad mulm er, hvorvidt ens interesser kan forandre sig med alderen og hvorfor der ikke findes en lirekasselinje på konservatoriet?
mandag den 14. juni 2010
Om elektronik og brugsvejledninger
Jeg gad godt at vide, hvor mange mennesker der egentlig læser brugsvejledningen, inden at de bruger deres nye produkt? Jeg læser generelt aldrig brugsvejledningen til noget som helst elektronisk. Det er for kedeligt og langtrukkent. Jeg prøver mig frem og hvis alt andet fejler (hvilket det sjældent gør) så kan jeg altid (ikke læse, men) slå op i brugsvejledningen. Ja, det hedder at spare tid. For hvorfor skulle man dog spilde sin tid på at læse en masse selvindlysende pladder? Min kæreste er altid hurtigt til at påpege, hvorledes diverse forskellige elektroniske gadgets først skal lades helt op, før man tager dem i brug. Hvilket også er helt korrekt og hvilket også fremgår ganske tydeligt af brugsvejledningen - hvilket jeg lod mærke til, sidst jeg så i en brugsvejledning. Men nu køber man jo sjældent en ny elektronisk gadget bare for at stirre på den i et par timer, før man tænder for den. For hvad nu, hvis den ikke virker? Så skal man tilbage til butikken og klage – og hvad er mere irriterende end det? Man har jo ikke betalt i dyre domme for at få lov til at diskutere med en eller anden ekspedient omkring, hvorvidt de burde give én en ny, nu hvor man rent faktisk har BETALT for en ny og at det dermed heller ikke kan være rimeligt, at man skal vente i en milliard år på, at de har repareret den såkaldte nye gadget. Så den skal naturligvis testes med det samme – også selvom det muligvis koster lidt af batteriets levetid! Og når man alligevel nogensinde at opleve det mere? Jeg mener i den fart, hvor gadgets nu om dage bliver forældede?
Jeg overvejer for tiden at købe en ny mobil, da jeg testede min nuværende mobils curlingevner for et halvt år siden på Københavns Hovedbanegård. Her satte den en forrygende rekord på minimum 10 meter foran et tydeligt imponeret publikum. Men desværre var skærmen øjensynlig ikke beregnet til curling og derfor blev den ret ridset. Det udseende har jeg så tvunget mig selv til at se på i de sidste 6 - 7 måneder – bare sådan for at jeg kan lære det til en anden gang. Ikke, fordi jeg ikke vidste, at mobiler ikke var egnet til curling - for det var helt klart ikke intentionelt - men fordi jeg mener, at idioti skal straffes! (Hvordan skal man ellers lære af sine fejltagelser?) Det eneste tidspunkt, hvor jeg læser brugsvejledningen først, er, når jeg har købt noget, hvor jeg frygter, at det potentielt kan gå grueligt galt, hvis jeg ikke først læser brugsvejledningen. Hvilket f.eks. var tilfældet med et indkøb af en græsslåmaskine, som var overraskende lidt samlet i den leverede tilstand. Her tænkte jeg, at det muligvis var hensigtsmæssigt at kaste et blik på brugsanvisningen, inden jeg gik i gang med at samle græsslåmaskinen - da skarpe metalklinger, en motor og fejlmontering ikke umiddelbart lød som den bedste cocktail! For det handler vel om en vis form for risikovurdering – hvor man vurderer, hvor meget der kan gå galt og hvor stor viden man har på området. Og det er her, hvor jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv, hvor mange mennesker der laver den risikovurdering og derefter læser brugsvejledningen til deres mobil? For her burde risikoen vel være rimelig lille? Selvom man ifølge enhver brugsvejledning løber en stor risiko, hvis man ikke følger brugsvejledningen nøje. Men risiko for hvad? For hvis der blot er tale omkring batteriets levetid, så er jeg villig til at tage chancen – da de fleste batterier i dag vel holder meget længere end mobilen. Derudover kan brugsvejledninger faktisk også være ganske underholdende, da oversættelserne til dansk tit er meget ringe og derudover advarer de også tit imod de mest tåbelige ting. Hvilket måske også er meget hensigtsmæssigt af flere årsager - måske kan det få flere mennesker til at læse dem? Men hvem er det egentlig, at brugsvejledningerne er skrevet for? For at vejlede forbrugerne? Eller er det i virkeligheden for producenterne, så de kan fraskrive sig ethvert ansvar, uanset hvad der går galt? For fordelen med en brugsvejledning er jo, at jo flere urimelige krav man stiller i brugsvejledningen - jo færre muligheder er der også for erstatning. Og derefter kan man høre forklaringer som: Ja, men du havde jo ikke ladt din mobil op i 48 timer, før du tændte for den og derfor er det jo også klart, at den nu ringer op til en tilfældig i din telefonbog hver anden time og konstant retter dine sms’er på italiensk. Ja, det burde jo være selvindlysende for enhver!
Jeg overvejer for tiden at købe en ny mobil, da jeg testede min nuværende mobils curlingevner for et halvt år siden på Københavns Hovedbanegård. Her satte den en forrygende rekord på minimum 10 meter foran et tydeligt imponeret publikum. Men desværre var skærmen øjensynlig ikke beregnet til curling og derfor blev den ret ridset. Det udseende har jeg så tvunget mig selv til at se på i de sidste 6 - 7 måneder – bare sådan for at jeg kan lære det til en anden gang. Ikke, fordi jeg ikke vidste, at mobiler ikke var egnet til curling - for det var helt klart ikke intentionelt - men fordi jeg mener, at idioti skal straffes! (Hvordan skal man ellers lære af sine fejltagelser?) Det eneste tidspunkt, hvor jeg læser brugsvejledningen først, er, når jeg har købt noget, hvor jeg frygter, at det potentielt kan gå grueligt galt, hvis jeg ikke først læser brugsvejledningen. Hvilket f.eks. var tilfældet med et indkøb af en græsslåmaskine, som var overraskende lidt samlet i den leverede tilstand. Her tænkte jeg, at det muligvis var hensigtsmæssigt at kaste et blik på brugsanvisningen, inden jeg gik i gang med at samle græsslåmaskinen - da skarpe metalklinger, en motor og fejlmontering ikke umiddelbart lød som den bedste cocktail! For det handler vel om en vis form for risikovurdering – hvor man vurderer, hvor meget der kan gå galt og hvor stor viden man har på området. Og det er her, hvor jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv, hvor mange mennesker der laver den risikovurdering og derefter læser brugsvejledningen til deres mobil? For her burde risikoen vel være rimelig lille? Selvom man ifølge enhver brugsvejledning løber en stor risiko, hvis man ikke følger brugsvejledningen nøje. Men risiko for hvad? For hvis der blot er tale omkring batteriets levetid, så er jeg villig til at tage chancen – da de fleste batterier i dag vel holder meget længere end mobilen. Derudover kan brugsvejledninger faktisk også være ganske underholdende, da oversættelserne til dansk tit er meget ringe og derudover advarer de også tit imod de mest tåbelige ting. Hvilket måske også er meget hensigtsmæssigt af flere årsager - måske kan det få flere mennesker til at læse dem? Men hvem er det egentlig, at brugsvejledningerne er skrevet for? For at vejlede forbrugerne? Eller er det i virkeligheden for producenterne, så de kan fraskrive sig ethvert ansvar, uanset hvad der går galt? For fordelen med en brugsvejledning er jo, at jo flere urimelige krav man stiller i brugsvejledningen - jo færre muligheder er der også for erstatning. Og derefter kan man høre forklaringer som: Ja, men du havde jo ikke ladt din mobil op i 48 timer, før du tændte for den og derfor er det jo også klart, at den nu ringer op til en tilfældig i din telefonbog hver anden time og konstant retter dine sms’er på italiensk. Ja, det burde jo være selvindlysende for enhver!
torsdag den 10. juni 2010
Hvor er de sexede mænd?
Når man taler omkring forskellen mellem kønnene, så syntes jeg, at det er tankevækkende, at mænd aldrig bliver forarget over andres mænds seksuelle adfærd. I hvert fald ikke i samme grad, som nogle kvinder tit bliver over andres kvinders adfærd. Nogen mænd bliver måske jaloux over andres mænd evne til at tiltrække kvinder, men de er sjældent forarget over deres seksuelle adfærd. (Selvom man naturligvis ikke kan afvise, at det samme gælder for de forargede kvinder.) Og hvad skyldes det så? Måske skyldes den forskel – ikke nogen forskel mellem kønnene - men mere at mændene generelt ikke udviser den samme form for seksuel adfærd, som nogle kvinder gør. Her er det altid belejligt med nogle kendte, som man kan tage udgangspunkt i - hvor f.eks. Britney Spears ved flere lejligheder har givet anledning til offentlig kritik på baggrund af hendes seksuelle tekster og adfærd i hendes musikvideoer. Det ser man ikke i samme grad, at mænd udviser i musikvideoerne – i hvert fald ikke på den samme måde – men det sker dog. Et godt eksempel på det - er den amerikanske R&B sanger og producer D’angelos video til sangen Untitled (How does it feel) fra 2000. Untitled (How does it feel) bestod udelukkende af en helt nøgen D’angelo, der sang Untitled (How does it feel)s stærkt seksuelle tekst. Her vil jeg ikke gennemgå teksten eller de seksuelle referencer, der bliver spillet på under vejs i videoen, men man kan jo selv google teksten og se videoen foroven. Efter videoen blev lanceret, så blev den hurtigt populær på MTV, hvor den senere blev nomineret til 4 MTV Video Music Awards. Derudover modtog D’angelo også i 2001 en Grammy Award for Best Male R&B Performance for den og Untitled (How does it feel) var også nomineret som årets bedste R&B sang. Derudover er Untitled (How does it feel) også ved flere leligheder blevet kåret som en af de bedste sange nogensinde - f.eks. som er den nr. 51 på Rolling Stones liste The 100 Best Songs of the Decade. Så selvom der på et tidspunkt var en del kritik af D’angelos video og han selv var træt af hans image som sexikon i en periode, så er der ingen tvivl om, at det var videoen, der gjorte ham berømt. Men det ville generelt være interessant at se, hvordan mænd ville reagere, hvis der var flere videoer af den slags? Ville der så også være flere forargede mænd? Det tror jeg. Men det er vel det, som man kalder ligestilling og dermed vil der formentlig også kommer flere af den slags videoer i fremtiden. For det er vel uundgåeligt, når mændene ikke gider at uddanne sig i samme grad som kvinderne, at der vil komme fokus på nogle andre områder? Eller hvad, er kvinderne i virkeligheden så anderledes end mændene?
tirsdag den 25. maj 2010
Om medfølelse og meningen med livet
Livets mening har intet at gøre med rigdom og skønhed, men om at have en medfølende og empatisk tilgang til andre mennesker. Medfølelse og empati er den evne, som gør, at mennesket kan føle empati og sympati med andre væsners lidelser. Og derfor er empati og medfølelse også en helt grundlæggende forudsætning for enhver social relation og ethvert samfund. I Dalai Lamas bog The Power of Compassion eller (på dansk) At leve i barmhjertighed forklarer han yderligere, hvorfor medfølelse også er en grundlæggende forudsætning for et lykkeligt liv. Man kan sagtens læse Dalai Lamas bog uanset, hvilken religion man har eller selvom man er ateist. For faktisk går et af mine yndlings citater af Dalai Lama således: "This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple; the philosophy is kindness." Og der kan da slet ikke være nogen tvivl om, at venlighed og medfølelse må være langt mere fundamentale værdier end nogen form for religiøs tradition eller skrift. At kalde sig selv for et godt menneske på baggrund af udøvelsen af en religiøs tradition, sang eller ritual virker fuldkommen tåbeligt og meningsløst, hvis man ikke samtidig som minimum udviser venlighed og medfølelse med andre mennesker. Derfor må det, at man behandler andre mennesker med respekt og venlighed, også være en helt grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kan tale om, hvorvidt man er et godt menneske eller ej. Uanset om man er ateist eller religiøs (og uanset ens religion) så er empati et helt grundlæggende træk ved mennesket. Og derfor har Dalai Lama også sagt således: ”We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.” “Love and compassion are necessities, not luxuries. Without them humanity cannot survive.” For mennesket bliver umenneskeligt uden kærlighed og medfølelse. I videoen forklarer Dalai Lama yderligere, hvorfor medfølelse og empati ikke bare handler om, hvordan vi behandler andre mennesker, men også om, hvordan empati og medfølelse er en helt grundlæggende forudsætning for et lykkeligt og meningsfuldt liv.
søndag den 16. maj 2010
Test: Kender du de danske politiske partier?
Man hører tit folk tale omkring de danske politiske partier, som om de var lette at kategorisere i forhold til de klassiske politiske ideologier såsom konservatisme, marxisme, socialisme og liberalisme. Men det mener jeg ikke er tilfældet i dansk politik, hvor det politiske billede er langt mere kompliceret og nuanceret (eller mudret om man vil) end i andre lande. Og derfor kan man heller ikke bare dele de danske partier op i forhold til de klassiske politiske ideologier, da flere af de danske partier har hentet deres værdier fra flere forskellige politiske ideologier og derfor går deres holdninger også på kryds og tværs af den traditionelle forståelse af ideologierne (hvilket jeg også har påpeget her). Det ser jeg personligt som et udtryk for fornuft og som en af styrkerne ved det danske demokrati. For at bevise denne nuancering indenfor dansk politik har jeg lavet en test bestående af citater fra næsten alle de danske politiske partier, hvor man selv kan teste, hvor let det er at placere de danske partier i forhold til ens egen forståelse af (og fordomme om) partierne: (De rigtige svar står i slutningen af testen.)
1. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. X har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden, og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.”
2. "Det er faktisk en lidt mærkværdig situation, at vi (X) skal bruge meget af vores tid på at forsvare borgernes frihedsrettigheder - noget som alle partier burde stå bag. Det er nødvendigt, at politikerne igen får respekt for individets rettigheder. Og på det punkt har vi intet problem med at være på samme hold som CEPOS.”
3. "Når mennesker er fodboldtrænere i den lokale klub eller har tilmeldt sig som frivillige hjælpere til kiosken på det lokale plejehjem, gør de for det første noget godt for andre mennesker. Derudover er de også med til at afbalancere samfundet, så vi ikke bliver ligeglade med hinanden og tænker om alting, at det må staten eller markedet tage sig af.”
4. "Vi kan ikke gå ind og lovgive om religion, uden at der virkelig er et ønske fra kirken om det... Men jeg synes, det vil være fint, hvis man kan vie homoseksuelle, så nu må vi se...
(Senere) ... eftersom kirken ser ud til at have et overvældende flertal, der vil lave loven om, så er vi med på at lave loven om. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken."
5. "For de, der ikke kan forsørge sig selv, skal der være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer en rimelig levestandard og forebygger fattigdom og social marginalisering. Borgere, der gerne vil, men ikke er i stand til at klare sig selv, skal have den nødvendige hjælp... Socialpolitikken skal sikre folk i nød en mulighed for at trives og fungere i sociale sammenhænge. X ønsker, at samfundet skal tilbyde et økonomisk sikkerhedsnet, der skal sikre alle danskere i nød en mulighed for leve en tryg tilværelse."
6. "Samfundet skal reagere i form af straf og andre sanktioner, fordi den kriminelle ikke skal gentage kriminaliteten, og for at andre ikke skal begå lignende kriminelle handlinger. Men samfundet skal også reagere overfor kriminelle for at vise respekt overfor ofrene og deres pårørende, samt for at undgå, at andre borgere reagerer i form af selvtægt."
7. "Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner... Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder... I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre."
1. Dansk Folkeparti, 2. Enhedslisten, 3. Venstre, 4. Konservative, 5. Liberal Alliance, 6. SF, 7. Socialdemokraterne. Hvis du fik få korrekte svar, så har du en meget traditionel forståelse af, hvorledes de danske partier fordeler sig i forhold til de klassiske ideologier. Hvis du fik mange korrekte svar, så har du formentlig en stor bevidsthed omkring, at man ikke bare kan kategorisere de danske partier ud fra deres fortidige historiske politiske placering, men at de skal placeres politisk ud fra deres nuværende politiske holdninger.
1. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. X har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden, og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.”
2. "Det er faktisk en lidt mærkværdig situation, at vi (X) skal bruge meget af vores tid på at forsvare borgernes frihedsrettigheder - noget som alle partier burde stå bag. Det er nødvendigt, at politikerne igen får respekt for individets rettigheder. Og på det punkt har vi intet problem med at være på samme hold som CEPOS.”
3. "Når mennesker er fodboldtrænere i den lokale klub eller har tilmeldt sig som frivillige hjælpere til kiosken på det lokale plejehjem, gør de for det første noget godt for andre mennesker. Derudover er de også med til at afbalancere samfundet, så vi ikke bliver ligeglade med hinanden og tænker om alting, at det må staten eller markedet tage sig af.”
4. "Vi kan ikke gå ind og lovgive om religion, uden at der virkelig er et ønske fra kirken om det... Men jeg synes, det vil være fint, hvis man kan vie homoseksuelle, så nu må vi se...
(Senere) ... eftersom kirken ser ud til at have et overvældende flertal, der vil lave loven om, så er vi med på at lave loven om. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken."
5. "For de, der ikke kan forsørge sig selv, skal der være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer en rimelig levestandard og forebygger fattigdom og social marginalisering. Borgere, der gerne vil, men ikke er i stand til at klare sig selv, skal have den nødvendige hjælp... Socialpolitikken skal sikre folk i nød en mulighed for at trives og fungere i sociale sammenhænge. X ønsker, at samfundet skal tilbyde et økonomisk sikkerhedsnet, der skal sikre alle danskere i nød en mulighed for leve en tryg tilværelse."
6. "Samfundet skal reagere i form af straf og andre sanktioner, fordi den kriminelle ikke skal gentage kriminaliteten, og for at andre ikke skal begå lignende kriminelle handlinger. Men samfundet skal også reagere overfor kriminelle for at vise respekt overfor ofrene og deres pårørende, samt for at undgå, at andre borgere reagerer i form af selvtægt."
7. "Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner... Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder... I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre."
1. Dansk Folkeparti, 2. Enhedslisten, 3. Venstre, 4. Konservative, 5. Liberal Alliance, 6. SF, 7. Socialdemokraterne. Hvis du fik få korrekte svar, så har du en meget traditionel forståelse af, hvorledes de danske partier fordeler sig i forhold til de klassiske ideologier. Hvis du fik mange korrekte svar, så har du formentlig en stor bevidsthed omkring, at man ikke bare kan kategorisere de danske partier ud fra deres fortidige historiske politiske placering, men at de skal placeres politisk ud fra deres nuværende politiske holdninger.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)