fredag den 25. januar 2013

Guide: 20 tegn på at du er voksen


Her er den lidt kedelige konstatering af, hvad det vil sige at blive voksen i Danmark. Det er nok ikke helt det, som de fleste unge tænker på, når de drømmer om at blive voksne - men her er det sort på hvidt; de 20 tegn på, at du formentlig er blevet et selvstændigt og voksent menneske:

1. Du vasker selv dit tøj/laver mad/gør rent/støvsuger/stryger dit tøj/vækker dig selv.
2. Du betaler selv alle dine regninger.
3. Du har et lån.
4. Du betaler til din pension.
5. Du har en livsforsikring.
6. Du holder middagsselskaber.
7. Du kalder dit job for karriere og du kan ligge vågen om natten for at tænke på dit arbejde.
8. Du beder dine naboer om at skrue ned for høj musik om natten.
9. Du ser eller læser nyheder.
10. Du syntes, at rod er irriterende.
11. Du står op klokken 6 (det er ikke der, hvor du går i seng).
12. Du anser graviditet som en glædelig nyhed - ikke forfærdeligt.
13. Du har børn – eller overvejer, hvornår du skal få børn.
14. Dine venner kommer ikke længere sammen og slår op - men bliver gift og skilt.
15. Du er dybest set ligeglad med, hvorvidt andre mener, at du er cool.
16. Du mener ikke længere, at det er sejt at drikke sig fuld hver weekend - men sørgeligt og trist.
17. Du anser ikke længere udelukkende julen som en vidunderlig ting – men også som noget der medfører hårdt arbejde (og potentielt stress).
18. Du har ikke længere 3-4 måneders ferie – men 5-6 uger ferie.
19. Du får dine planter/blomster til at overleve.
20. Du har skrevet et testamente.

PS: Her skal man naturligvis ikke forveksle "det at blive voksen" med "det at blive gammel" - det er, når man KUN kan lide den musik, som var populær, da man selv var ung!

mandag den 7. januar 2013

Om etik og succes

For et stykke tid siden sagde jeg ja til at holde et foredrag om etik, men da det langsomt gik op for mig, at pointen med foredragene var at konkludere, at der ikke er forskel på at handle godt og ondt, så fik jeg hurtigt en meget dårlig fornemmelse. For er der noget, som jeg ikke ønsker at bidrage til, så er det at ondskabsfulde mennesker skal forsætte med at handle ondskabsfuldt og tankeløst, som om det bare var et spørgsmål om smag. For det, at man bevidst påfører et andet menneske smerte, hvad enten det er fysisk eller psykisk, er moralsk forkasteligt. Og jeg ved ikke, hvad der er mere lavt end bevidst at skade et andet menneske for selv at opnå noget. Det viser i mine øjne, at man enten må have et meget lavt selvværd kombineret med en meget dårlig vurderingsevne eller at man har en meget dårlig social og empatisk forståelse af andre mennesker og et komplet forvrænget, ensidigt og selvoptaget perspektiv af virkeligheden. For sådan ville et velfungerende menneske aldrig handle. Så selvom jeg egentlig var meget interesseret i at holde foredraget for et par hundrede mennesker, så mistede jeg lynhurtigt fuldkommen interessen, da jeg hørte det etiske udgangspunkt. Heldigvis blev jeg af andre årsager forhindret i at deltage i foredraget, for ellers var jeg nok blevet nødt til at argumentere imod de øvrige foredragsholdere. Og selvom jeg normalt aldrig kunne finde på at give mine diskussionsmodstandere retorisk baghjul, når de ikke selv har den samme viden om etik eller den samme filosofiske baggrund som mig - så nægter jeg at skulle forsvare synspunkter, som jeg ikke deler. Der foregår allerede nok ondskabsfulde ting i den her verden til, at jeg vil bidrage til, at ondskabsfulde mennesker ureflekteret kan forsætte deres egoistiske og destruktive adfærd.

Det, der overraskede mig mest var, hvorledes nogle mennesker rent faktisk kan mene helt alvorligt, at det er i orden at behandle andre mennesker dårligt, hvis det blot gavner dem selv lidt. For det er da enormt kynisk og selvoptaget, hvis man f.eks. mener, at det er helt okay at køre en kollega psykisk ned, hvis det blot fremmer ens egen karriere. Sådan en adfærd eller logik har jeg absolut ingen forståelse for og jeg forstår heller ikke, hvordan de mennesker kan leve med sig selv. For hvor stolt kan man lige være af sin karriere, hvis man er kommet frem ved at køre andre mennesker psykisk ned? Ud over det moralske og de mennesker, som man skader, så er det vel også lidt pinligt, at man ikke har bedre evner til at få succes end ved blot at prøve at skade ens konkurrenter/kollegaer. Så jeg mener på ingen måde, at moral er relativ eller blot er et spørgsmål om smag. Til gengæld er det et spørgsmål om valg, hvorvidt mennesket vælger at følge sin empati og opfører sig som et godt menneske. Og selvom der desværre ikke automatisk sker noget dårligt, når et menneske gør noget ondskabsfuldt, så mener jeg også, at der måske kunne være noget om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det kommer til at skade personen selv. Så derfor kan det faktisk kun betale sig at være et godt menneske - særligt, fordi man også selv bliver glad, når man glæder andre. Det er formentlig også derfor Albert Einstein har konkluderet: ”Try not to become a man of success, but rather try to become a man of value.”

onsdag den 26. december 2012

Kunst af is og sne 4

Traditionen tro hylder jeg endnu et år den smukke kunst i is og sne. Billederne er fra den 63. udgave af Sapporo Snow Festival i Japan i år.

torsdag den 29. november 2012

10 tegn på at det snart er jul 2012

1. Der bliver bagt julekager...





2. Der bliver fundet et stort juletræ...


3. Der bliver pyntet op...


4. Man skal grundigt overveje, hvad man ønsker sig...


5. I det hele taget skal man have styr på mange ting...


6. Nogle gange må man endda stå på hovedet...


7. For at nå det hele til tiden...


8. Derfor må man også nogle gange bruge nogle alternative løsninger...


9. Og selvom at man ikke altid får det, som man ønsker sig...


10. Så skal man huske at værdsætte, hvor godt man har det...

iPhone app fra IKAS med akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel

Så er den her - en app fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) med alle akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel til din iPhone eller iPad. App' en indeholder alle akkrediteringsstandarderne for både apotekerne, det præhospitale område og sygehusene. Du finder den her på iTunes.

Hvis du ikke lige ved, hvad Den Danske Kvalitetmodel er for en størrelse, så beskriver IKAS DDKM således:

"Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et system, der skal være med til at sikre kvaliteten i de sundhedsydelser, vi betaler over skattebilletten. Det er meningen, at DDKM med tiden skal kvalitetssikre alle de opgaver, som hører til under Sundhedsloven. Indtil videre deltager alle offentlige sygehuse, de private hospitaler som udfører behandlinger for det offentlige, de fleste apoteker, alle ambulancetjenester og vagtcentraler samt en række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktiserende speciallæger."

søndag den 18. november 2012

Om forandringsbegrebet – funny how things change



Alt forandrer sig hele tiden. Måske ikke alt. Ikke min moral, mit syn på mennesker eller min kærlighed til dem, som jeg elsker. Men alt andet. Det gælder ikke kun for mig, men for mange mennesker. Forandring er et grundlæggende vilkår ved livet og ikke bare et resultat af krisen. Den græske filosof Heraklit mente, at forandring består af den konstante vekselvirkning mellem modsætninger. Altså er en forandring, når en modsætning efterfølger en anden bestemt modsætning som f.eks. fra varm til kold. Det perspektiv fik en anden græsk filosof Parmenides til at konkludere, at forandring må være logisk umulig. For hvordan kan man tale om, at noget er til eller har eksistens, når det konstant forandrer sig? Som Heraklit beskrev det: ”Man kan ikke gå ned i den samme flod to gange”. Parmenides mente derfor, at forandring måtte være en selvmodsigelse, for når A bliver til B, så eksisterer A jo ikke længere (og B er opstået). Parmenides konkluderede derfor, at forandring og eksistens måtte være modsætninger.

Problemet med førsokratikernes behandling af forandringsbegrebet er naturligvis, at de ikke skelnede mellem mikro- og makrosprog. Makrosprog er det, som danner grundlag for, hvordan vi kan kommunikere med hinanden og makrosproget består af vores fællesbetegnelser. Hvorimod mikrosproget går mere i dybden og ser på de mindre detaljer. Og selvom man ganske rigtig aldrig kan gå ned i den præcis samme fysiske flod to gange, så er floden jo stadig grundlæggende den samme, selvom vandet i vandløbet har forandret sig. Ligeledes gælder det også for verden. Verden har ikke forandret sig særlig meget i løbet af de sidste 30 år i makroperspektiv, men det har den i høj grad set i et mikroperspektiv. Jeg har fundet nogle sjove perspektiver på disse forandringer:




onsdag den 31. oktober 2012

Happy halloween - 5 gode ideer

 
Nu er det endelig halloween (selvom butikkerne for længst er gået over til jul)! Til halloween findes der mange gode traditioner ud over at klæde sig ud og tage i Tivoli - her er nogle ideer fra nettet:
 
1. Skære græskar - kannibalgræskar



2. Pynte op til halloween - flot halloweenpynt i glas fra Ibsen design.
 
3. Bage uhyggelige småkager - med hugtænder


4. Giv aftensmaden et præg af halloween - agurkeskelet


5. Lave en skræmmende kage - haunted house i chokolade