tirsdag den 23. april 2013

Heaven on Earth - Naturens æstetik 3 - Jorden (Den blå planet)


I går var det Earth Day - og der er ikke nogen smukkere planet end Jorden. Bare se de her billeder af Jorden taget fra rummet af NASA. Jorden er den tredje planet fra Solen og den femte største af de otte planeter i vores solsystem. Jorden blev dannet for cirka 4540 millioner år siden. Jordens biosfære, ozonlag og magnetfelt gør det muligt for organismer og mennesker at bebo planeten. Man regner med, at Jorden forsat vil være beboelig for liv (men ikke nødvendigvis for mennesker) i cirka 500 -2300 millioner år. 71 % af Jordens overflade er dækket af oceaner med saltvand og polerne er primært dækket af is (både indlandsis, havis og Antarktis). Jordens kredsløb om solen tager 365 dage (eller 366,26 gange at roterer rundt om sig selv). Jordens rotationsakse hælder 23,4 grader væk fra sin baneplan. Månen er Jordens eneste naturlige satellit og månen påvirker både jordens tidevand, stabilisere den aksiale hældning og sænker gradvist jordens rotation. Månen begyndte at kredse rundt om jorden for 4530 millioner år siden.

søndag den 14. april 2013

Om den virkelighedsfjerne opfattelse af robotter og kunstig intelligens



Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man altid bruger så virkelighedsfjern retorik omkring robotter og kunstig intelligens? Lad os slå det helt fast: robotter har ikke kunstig intelligens. Med mindre man med kunstig intelligens mener en (potentielt) meget avanceret robot der kan efterligne mennesket (hvilket indtil videre kun har kunne lade sig gøre på nogle ganske få områder). Det virker nærmest komisk at tale omkring robotter med bevidsthed, når man ved, hvor svært forskerne har det med bare at få computere til at imitere noget, som kunne minde lidt om et menneske. Bare prøv at se den lidt manipuleret video ovenfor med en af de førende menneskerobotter iCub. Jeg tror, at alle robotforskere for 30 år siden havde regnet med, at man i dag ville have haft svært ved at skelne en robot fra almindelige mennesker. Det er ikke sket. Bare se på iCub - der er MEGET lang vej. Men det sker nok en dag – det er nok bare ikke lige foreløbig. Men selv, når det engang sker, så betyder det stadig ikke, at robotterne har fået bevidsthed, blot fordi de (computerne) nu ligner mennesker. Der er stadig bare tale omkring en meget avanceret computer med en menneskelignende krop og bevægelser. Robotten har ingen refleksion eller bevidsthed - den udfører blot de programmer, som man har programmeret den til. Og blot, fordi man kan lave nogle meget avancerede robotter, der f.eks. kan lære af sine egne fejl, så betyder det stadig ikke, at robotten har nogen form for bevidsthed eller erkendelse af sine fejl. Den har bare et meget avanceret computerprogram. End of story. At benægte denne åbenlyse forskel mellem computere (robotter) og mennesker er absurd. Og det kan vel kun skyldes, at man ønsker at holde science fiction-drømmen i live. De simple programmer på min bærbare pc får jo heller ikke mig til at overveje, hvorvidt min bærbare pc skulle have bevidsthed og derved have et stort kendskab til sprog og matematik. Det er programmer lavet af mennesker med viden omkring disse områder. Hvorfor skulle man lige pludselig antage noget andet, blot fordi man giver computeren en menneskelig form og menneskelignende bevægelser?

Jeg syntes, at robotvidenskaben er enormt spændende og fascinerende, men lad os dog holde os til virkeligheden - frem for den virkelighedsfjerne science fiction retorik omkring robotter med bevidsthed. Robotter har ikke bevidsthed eller refleksion - de har programmer. Robotter ser ikke - de har kameraer. Robotter undersøger ikke ting - de vender ting, som de er programmeret til at gøre det. Robotter leger ikke - de laver variationer over diverse programmeringer. Så simpelt er det.

mandag den 8. april 2013

Om den anden slags træhuse

Da man var barn - ville alle børn gerne have et træhus. Som voksen vil de fleste hellere have et murstenshus og de fleste bruger ordet træhus om huse af træ. Men der er stadig nogle voksne, som ikke har glemt den anden betydning af ordet. Bare se de her fantasifulde træhuse...

 
Japanerne har naturligvis også en trærestaurant.

søndag den 10. marts 2013

Læringskultur er en forudsætning for kvalitetsudvikling


 
Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det gør jeg pga. overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året med undertitlen: "Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter". Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen, der er ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun har videre udtalt: "Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt." Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur og en vilje til at gøre det bedre. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: "Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare". Eller på dansk: "Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem". Alle mennesker begår fejl før eller siden - det er egentlig ikke særlig interessant. Det er langt mere væsentligt, hvordan man forholder sig til sine fejl – end at man begår fejl. Desværre er mennesker heller ikke fejlfri blot, fordi de arbejder indenfor nogle fag, hvor det kan have store samfundsmæssige eller menneskelige konsekvenser at begå en fejl. Det gælder både indenfor politik, domstolene, beredskabet og sundhedsvæsenet. Her er det bare endnu mere vigtigt, at man gør alt, hvad man kan for at undgå, at man gentager de samme fejl. Derfor er det også enormt vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Selve erkendelsen af fejl er også en vigtig forudsætning for, at et menneske kan udvikle sig og lære og at det er muligt at skabe en reel kvalitetsforbedring. Den manglende vilje til at indrømme fejl og den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi (den manglende evne eller vilje til forandring) er formentlig de to største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor.

Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og borgernes retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er mindst lige så vigtigt for personalet at få bearbejdet en utilsigtet hændelse på den bedst mulige måde, så hændelsen ikke bliver til en psykisk belastning. Og det er vigtigt for alle såvel borgerne som personalet at vide, at alle arbejder for at forhindre at noget lignende sker en anden gang. I en læringskultur handler det ikke om, at man skal være bange for eller være ligeglad med at begå en fejl, men om at skabe opmærksom omkring de fejl, der bliver begået og dermed skabe en fælles forståelse af, hvordan man sammen kan undgå dem i fremtiden.

En læringskultur er kendetegnet af:

• At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
• At man er åben overfor forandring og det at man altid kan blive klogere og dygtigere.
• At man har en åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
• At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
• At man forsøger at finde en løsning som forhindrer at fejlen kan opstå igen.
• At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

I den ideelle verden har man derfor en åben og ærlig dialog på tværs af faggrupper, hvor man har tillid til hinanden og ingen er bange for at indrømme deres fejl eller se kritisk på dem selv. Det forudsætter naturligvis, at man ikke bare peger fingre af hinanden og at man er opmærksom på, at det er et følsomt område for alle de berørte parter, når man giver konstruktiv kritik eller feedback. Derefter analyserer man, hvorfor fejlen er opstået og forsøger at udtænke en løsning som kan forhindre, at lignende fejl sker igen. Nu lever vi desværre ikke i den ideelle verden, men derfor kan man alligevel godt forsøge at efterstræbe idealet. Det er en opgave, som alle i den offentlige sektor har et ansvar for at bidrage til. For som James Reason en gang har sagt: "Den bedste er ikke fejlfri - men forberedt" (Air Safety Week, vol. 13, no. 20).


tirsdag den 12. februar 2013

Sjov gør verden et bedre sted

Hverdagen kan godt nogle gange virke lidt grå og kedelig - så hvorfor forsøger man ikke i højere grad at skabe en mere sjov hverdag/verden? Fun Theory har lavet nogle forsøg med, hvordan man kan ændre menneskers adfærd i en mere positiv retning. Her er de to sjoveste ideer:

Pianotrapper



66 % flere tog trappen frem for rulletrappen end normalt!

Verdens dybeste skraldespand



Der blev indsamlet 72 kg affald i skraldespanden den dag - mod normalt kun 41 kg!

Verden har brug for mere sjov teori!

mandag den 4. februar 2013

De største rovdyr blandt dinosaurerne

Måske er det meget godt, at dinosaurerne uddøde før homo sapiens kom til…

Spinosaurus (rygsøjleøgle)

Spinosaurus i den meget undervurderede Jurassic Park 3
Spinosaurus er den største dinosaur (mennesket indtil videre har fundet) på to ben og det største landlevende rovdyr, som der nogensinde har levet.

Tid: Kridttid (100 millioner år siden).
Længde: 16 - 18 meter.
Vægt: 7 - 21 tons.
Knoglerester fundet i: Egypten og Niger.
Kendetegn: 1,65 meter højt skjold på rygsøjlen og krokodillelignede kranium på minimum 1,75 meter.


Pliosaurus funkei (Meget øgle)


Pliosaurus funkei (tidligere med navnet Predator X) er det største rovdyr, som der nogensinde har levet i havet og dets bid var 4 gange kraftigere end en T-rex.

Tid: Jura (145 millioner år siden).
Længde: 10 - 12 meter.
Vægt: 45 tons.
Knoglerester fundet i: Svalbard, Norge.
Kendetegn: 3 meter stort gab og 30 cm lange tænder.


Hatzegopteryx


Hatzegopteryx (eller Quetzalcoatlus) er det største flyvende dyr nogensinde med det største kranium nogensinde (blandt de dyr som ikke lever i havet).

Tid: Sen Kridttid (65 millioner år siden).
Længde: 10 - 11 meter i vingefang.
Vægt: 200 - 250 kg.
Knoglerester fundet i: Transsylvanien, Rumænien.
Kendetegn: Vingefang på 10 - 11 meter, et kranium på 2,5 meter og 5 meter høj stående på jorden.

fredag den 25. januar 2013

Guide: 20 tegn på at du er voksen


Her er den lidt kedelige konstatering af, hvad det vil sige at blive voksen i Danmark. Det er nok ikke helt det, som de fleste unge tænker på, når de drømmer om at blive voksne - men her er det sort på hvidt; de 20 tegn på, at du formentlig er blevet et selvstændigt og voksent menneske:

1. Du vasker selv dit tøj/laver mad/gør rent/støvsuger/stryger dit tøj/vækker dig selv.
2. Du betaler selv alle dine regninger.
3. Du har et lån.
4. Du betaler til din pension.
5. Du har en livsforsikring.
6. Du holder middagsselskaber.
7. Du kalder dit job for karriere og du kan ligge vågen om natten for at tænke på dit arbejde.
8. Du beder dine naboer om at skrue ned for høj musik om natten.
9. Du ser eller læser nyheder.
10. Du syntes, at rod er irriterende.
11. Du står op klokken 6 (det er ikke der, hvor du går i seng).
12. Du anser graviditet som en glædelig nyhed - ikke forfærdeligt.
13. Du har børn – eller overvejer, hvornår du skal få børn.
14. Dine venner kommer ikke længere sammen og slår op - men bliver gift og skilt.
15. Du er dybest set ligeglad med, hvorvidt andre mener, at du er cool.
16. Du mener ikke længere, at det er sejt at drikke sig fuld hver weekend - men sørgeligt og trist.
17. Du anser ikke længere udelukkende julen som en vidunderlig ting – men også som noget der medfører hårdt arbejde (og potentielt stress).
18. Du har ikke længere 3-4 måneders ferie – men 5-6 uger ferie.
19. Du får dine planter/blomster til at overleve.
20. Du har skrevet et testamente.

PS: Her skal man naturligvis ikke forveksle "det at blive voksen" med "det at blive gammel" - det er, når man KUN kan lide den musik, som var populær, da man selv var ung!