Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier

Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.

Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.

Om et skib

 

For to uger siden havde jeg en drøm. Jeg kan stadig huske drømmen meget tydeligt i detaljer og genkalde mig følelsen. Drømmen har ligesom sat sig fast i min erindring. Jeg sejler ikke og har heller aldrig været specielt interesseret i skibe. Men i drømmen var jeg ombord på et stort skib. Mit skib. Jeg ved ikke, hvorfra jeg vidste det. Det gjort jeg bare. Jeg kunne mærke det. I drømmen kigger jeg ud over dækket. Skibet er bygget af kraftige solide egeplanker og egestammer. Det er et gammeldags skib, men egeplankerne har hverken den mindste ridse, knast eller råd nogen steder. Skibet befinder sig langt ude på åbent hav. Himlen er mørk som kul og bølgerne kaster aggressivt skibet frem og tilbage. Bølgerne er sorte, oprørte og truende med hvidt skum på toppen. Vinden hyler og blæser kraftigt over dækket. Vinden griber hele tiden fat i mit hår og kaster det rundt. Jeg kan mærke, hvordan skumsprøjtet fra bølgerne konstant rammer mig i ansigtet igen og igen. Salten svier lidt i øjnene. På trods af det frygtelige vejr kan jeg mærke en dyb indre ro har fyldt min krop. Skibet gynger kraftigt frem og tilbage. Alligevel føles mine fødder som naglet fast på dækket. Uvejret kan ikke få mig ud af balance. Intet kan stoppet skibet, der blot skærer sig ubesværet og let igennem bølgernes rasen. Jeg kan mærke, hvordan det bobler indeni af glæde. Det er en følelse af frihed. Det er en følelse af at være til.

Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?

Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:

1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.

Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.

2. Mediter og lyt til dine instinkter.

Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.

3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.

Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.

4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.

Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.

5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?

Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)

6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.

Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.

7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?

Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.

8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?

Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.

9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?

Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.

10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.

De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.

11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.

Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.

12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.

Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.

13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.

Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.

14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.

Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.

15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.

Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?

Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:

In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.

Om det at skrive om sine tanker på bloggen

Mark Twain har engang skrevet: "Life does not consist mainly, or even largely, of facts and happenings. It consists mainly of the storm of thought that is forever flowing through one's head." Nogle af de tanker har jeg nu skrevet om her på min blog i over 7 år. Jeg tænker meget over tingene. Gennem hele mit liv har jeg altid fået at vide, at jeg tænker for meget over tingene. Det gør jeg også. Og selvom at det til tider kan være en forbandelse, så kan jeg nok heller ikke komme udenom, at det også må være en af mine yndlings beskæftigelser. Det er nok også grunden til, at jeg har et stort behov for at komme af med mine tanker. Det gør jeg primært ved at tale med andre mennesker - men også ved at skrive om dem. Jeg har altid skrevet små tekster. Lige fra jeg var 10 – 12 år gammel har jeg skrevet digte og små tekster og gemt dem på min pc. Derfor virkede det også meget logisk at få en blog, da det blev trendy - da den jo egner sig meget bedre til små tekster end min webside. Da jeg startede bloggen, havde jeg egentlig heller ikke nogen forventning om, at andre ville læse min blog. Jeg skriver egentlig bare for min egen skyld. Derfor er det også med stor undren, at jeg har iagttaget, hvorledes min blog de sidste par måneder er kravlet op af Chart.dk, hvor den i dag aktuelt indtager en 7. plads med et gennemsnit på 95 unikke besøg (dvs. den samme pc ikke kan tælle mere end en gang) om dagen og mere end 220.000 besøg samlet set. Ud fra den samme overbevisning mente jeg heller ikke i starten, at det var nødvendigt at have en kommentarfunktion på bloggen. Og selvom jeg gerne vil have flere kommentarer og på ingen måde ønsker at bremse folk i at skrive kommentarer på min blog, så kan jeg heller ikke komme udenom, at det nok forstyrrer min skriveproces mere end de gavner den. Ligeledes kommer det også altid som et chok, når andre mennesker (som jeg kender i det virkelige liv) fortæller mig, at de har set eller læst min blog. For selvom jeg er et udadvendt menneske - så er jeg også et meget privat menneske og derfor påvirker det mig også i en eller anden grad mig til at skrive mindre privat og mindre personligt.

Hvis jeg skal se tilbage på de sidste 7 år, så har jeg altid haft det udgangspunkt, at jeg gerne ville kunne skrive helt frit, ærligt og åbent på min blog. Dvs. om mit eget liv. For jeg mener ikke, at jeg har ret til at skrive om andre på bloggen - så det undlader jeg næsten 100 %. Desværre indsnævrer det også mine muligheder for, hvad jeg kan skrive en hel del. Ligeledes er jeg også meget begrænset i, hvad jeg kan skrive om mit arbejde, da det hurtigt kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for mig. Mere generelt kan det også nogle gange være lidt svært at skrive helt åbent, når man ved, at nogle ubehagelige mennesker kan finde på at bruge det, som jeg skriver, imod mig eller at det kan have andre konsekvenser for mit liv udenfor bloggen. Det er også en ubehagelig tanke, at man bliver dømt på forhånd af nogle mennesker pga. indholdet af ens blog - uden at man har nogen som helst mulighed for at kunne forsvare sig eller forklare sig. Jeg prøver dog stædigt at ignorere disse problemstillinger og forsætte med at skrive præcis, hvad jeg har lyst til. Det gør jeg ud fra den betragtning, at der altid vil findes snæversynede mennesker, der dømmer én på et spinkelt grundlag og hvis jeg går glip af nogle muligheder pga. min blog, så ville jeg nok heller ikke passe ind i de muligheders rammer anyway. Alligevel overvejer jeg altid mine blogindlæg en ekstra gang, inden at jeg trykker på udgiv. Men jeg har flere gange udgivet blogindlæg, hvor jeg var meget i tvivl omkring, hvorvidt det var en god ide og der er også en del blogindlæg, der er blevet arkiveret umiddelbart inden udgivelsen, selvom jeg havde brugt rigtig lang tid på at skrive dem. For det meste ud fra den begrundelse at det var for personligt.

Min blog startede vist nok med at være en overspringshandling i forhold til at skrive på mit speciale. Med tiden har jeg desværre bare fået mindre og mindre tid og overskud til at skrive på bloggen. Det er ærgerligt for jeg ville gerne bruge meget mere tid på bloggen og jeg mener egentlig også, at det optimale ville være, at jeg minimum en gang om ugen skrev et blogindlæg med et reelt indhold. Men det må jeg jo bare konstatere, at jeg ikke længere har tid til. Jeg vil dog forsat forsøge at prioritere tid til bloggen, således at den forsætter. Mange tak for at læse med.

G.U.Y. (Girl Under You) - Lady Gaga feat. Zedd

Greetings from Eros
God of sexual desire, son of Aphrodite
Lay back and feast as this audio guides you through new and exciting positions

I wanna be the Girl Under You (oh yeah)
I wanna be your G.U.Y. (yeah)
I wanna be the grave and unearth you (oh yeah)
Our sexes tell us no lies

I'm gonna wear the tie, want the power to leave you
I'm aiming for full control of this love (of this love)
Touch me, touch me, don't be sweet
Love me, love me, please retweet
Let me be the girl under you that makes you cry

I wanna be that G.U.Y.
I wanna be that G.U.Y.
I wanna be that G.U.Y.
The girl under you, guy...

I don’t need to be on top to know I’m worth it
Cause I'm strong enough to know the truth
I just want it to be hot
Because I’m blessed when I’m in love and I’m in love with you

Touch me, touch me (Mount your goddess)
Touch me, touch me (A summer moon comes into full phase)
Get on top of me (And Mars' warring spirit rams into the atmosphere)
Touch me, touch me, don’t be shy
I'm in charge like a G.U.Y.
I'll lay down face up this time
Under you like a G.U.Y...

Achtzehn, Sechzehn, Fourzehn, Vierzehn, Drei, Eins
Nein - Zedd! x 4

Filosofisk humor 10

Her er nogle af mine tidligere blogindlæg om filosofisk humor:

Filosofisk humor 9

Filosofisk humor 8

Filosofisk humor 7

Tillykke med de 53

Han blev født på verdens mest fantastiske sted Hawaii og er verdens mest magtfulde mand. Han er en ekstrem dygtig retoriker, strategisk klog og virker til at være en meget omsorgsfuld og empatisk mand. Han er uddannet i statskundskab og international politik på Columbia University og har efterfølgende taget en juridisk embedseksamen på Harvard Law School med speciale i borgerlige rettigheder. Jeg taler naturligvis om den amerikanske præsident Barack Hussein Obama II, der havde fødselsdag i mandags.

Hvis man ikke har læst hans bog The Audacity of Hope eller oversat til dansk Mod til at håbe - Tanker om generobringen af den amerikanske drøm, så bør man gøre det. Hans engagement og tankegang er inspirerende uanset, hvad man mener politisk og hvad man gerne vil opnå i livet. Obama har selvfølgelig også selv indtalt lydbogen, der har vundet en Grammy for Best Spoken Word Album. Fra denne bog kommer også mit absolutte yndlings citat af Obama:

If we aren’t willing to pay a price for our values, if we aren’t willing to make some sacrifices in order to realize them, then we should ask ourselves whether we truly believe in them at all. (Audacity of Hope)