Rihanna - for fræk og dyster til Youtube?

Egentlig så havde jeg den opfattelse, at Rihanna bare var endnu en kedelig popsanger. Hendes første album Music of the Sun virkede mest af alt som kedelig dancepop, selvom Pon de Replay da havde lidt potentiale med nogle gode beats. Rihannas næste album A Girl Like Me havde også nogle fede beats (som f.eks. SOS) og Unfaithful viste da også, at Rihanna muligvis havde lidt mere dybde. Sidste år udkom så hendes tredje album Good Girl Gone Bad, hvor jeg for alvor lagde mærke til singlen Shut Up and Drive og den lidt pudsige kærlighedsballade Hate That I Love You. Men det var først med genudgivelsen af Rihannas tredje album og singlen Disturbia, at Rihanna for alvor fangede min opmærksomhed. For Disturbia er langt fra nogen almindelig popsang og derfor er den også meget omdiskuteret på nettet. Her diskuterer folk både forskellige alternative tolkninger af sangen og selve ordet disturbia. Da disturbia ikke er noget rigtigt ord, så ser jeg umiddelbart ordet som en sammensætning af ordene suburbia og emotional disturbance. Og da Rihanna selv begynder sangen med ordene: “What's wrong with me? Why do I feel like this? I'm going crazy now” og derefter forsætter med: “Nothing heard, nothing said, Can't even speak about it, All my life out my head, Don't want to think about it, Feels like I'm going insane”. Så mener jeg, at disturbia må referere til en psykologisk tilstand. Rihanna forklarer også i sangen, hvordan den psykologiske tilstand føles: ”It's a thief in the night, To come and grab you, It can creep up inside you, And consume you, A disease of the mind, It can control you, I feel like a monster.” Desværre så fremgår det ikke særlig klart af teksten, hvilken form for psykologisk forstyrrelse Rihanna egentlig beskriver, men til gengæld så gør hun hensigten med sangen meget klar med ordene: ”I gotta get out, Or figure this shit out, It's too close for comfort”.

Derfor var jeg også meget fascineret, da videoen til Disturbia blev udgivet den. 24. juli. Ligesom Steinkog, så mener jeg nemlig også, at videoen har en fantastisk sammenhæng mellem både musik, tekst og video. Steinkog har også tidligere påpeget, hvordan videoen meget fornemt understreger tekstens betydning igennem flere forskellige visuelle virkemidler og dermed overfører stemningen til publikum. Hvilket er en enorm intens og dyster stemning som både er præget af sindsforvirring og utryghed. Den mentale sindsforvirring fremstilles meget overbevisende gennem scenografien som spiller på flere forskellige elementer fra gyserfilm. Rihannas advarsel fra slutningen af sangen: ”Put on your brake lights, We're in the city of wonder, Ain't gonna play nice, Watch out, you might just go under, Better think twice, Your train of thought will be altered, So if you must faulter, be wise.” Hvilket til sidst fører frem til Rihannas lidt truende spørgsmål: ”Am I scaring you tonight?” I videoen har man understreget det farlige aspekt ved at give Rihanna ensfarvede øjne og fremstille hende som sindssyg. Derudover viser man hende også undervejs i videoen i selskab med en fugleedderkop, hvor hun kysser en udstoppet hund og rører intimt ved en mannequindukke. En af de mest geniale ideer i videoen er den konstante fremstilling af Rihanna som værende holdt fanget. Den visuelle fremstilling af Rihannas tilfangetagen, ved enten at være bundet eller bag tremmer, virker nemlig på to vidt forskellige planer optimalt i forhold til teksten. For det første, så understreger det følelsen af den mentale sindsforvirring og for det andet, så kan man også se tilfangetagelsen som et udtryk for, at Rihanna er fanget i sin psykologiske tilstand. Rihanna bliver også flere gange i videoen løftet op af flere forskellige mennesker, hvilket også er med til at understrege følelsen af manglende kontrol. Yderligere hiver Rihanna også undervejs i en tyk tung jernkæde, som hun har omkring halsen, for visuelt at illustrere den psykologiske tilstands følelse. Derudover spiller videoen også på en lang række forskellige seksuelle undertoner, hvilket måske også er begrundelsen for, at det for tiden er svært at finde videoer med Rihanna på Youtube. Hvad folk så finder mest provokerende - det er jeg ikke helt klar over. Er det den dystre stemning eller de seksuelle undertoner? Eller evt. kombinationen? Men det er da heldigvis ikke helt umuligt at finde Disturbia videoen i superb kvalitet.