Elton John i Parken

Så kom dagen endelig, hvor en af verdens allerbedste sangskrivere giver sin meget anmelderroste koncert The Red Piano i Parken. Jeg ved på forhånd, hvilke sange Elton John formodentlig vil spille og glæder mig derfor enormt meget til at høre nogle af mine egne yndlingssange live, som f.eks. Your Song (Eltons Johns første store hit fra 1970), I'm Still Standing, Don’t Let the Sun Go Down on Me og Daniel - men den sang jeg glæder mig allermest til at høre er Believe:



I believe in love, it's all we got
Love has no boundaries, costs nothing to touch
War makes money, cancer sleeps
Curled up in my father and that means something to me
Churches and dictators, politics and papers
Everything crumbles sooner or later
But love, I believe in love

I believe in love, it's all we got
Love has no boundaries, no borders to cross
Love is simple, hate breeds
Those who think difference is the child of disease
Father and son make love and guns
Families together kill someone
Without love, I believe in love

Without love I wouldn't believe
In anything that lives and breathes
Without love I'd have no anger
I wouldn't believe in the right to stand here
Without love I wouldn't believe
I couldn't believe in you
And I wouldn't believe in me
Without love

I believe in love
I believe in love
I believe in love

(Hvis der var nogen som skulle mene, at Elton John ikke er særlig cool eller street, så vil jeg da gerne lige minde om hans sang Ghetto Gospel med 2pac og hans optræden sammen med Eminem til Grammy Awards i 2001).

Manmade - Menneskets æstetik

Som en slags opfølgning til mit sidste blogindlæg Heaven on Earth - Naturens æstetik, der kommer her nogle flotte billeder fra de mest spektakulære menneskeskabte steder i verden:

Den kinesiske mur
Placering: Kina, Den nordøstlige del af landet langs Mongoliet.

Keopspyramiden og Sfinksen
Placering: Egypten, Kairo.


Taj Mahal
Placering: Indien, Uttar Pradesh, Nær Agra.

Rio de Janeiro og statuen Christ the Redeemer
Placering: Brasilien.


Ris-terrasserne i Banaue
Placering: Filippinerne, Den nordlige del af provinsen Ifugao.


Venezia (Venedig)
Placering: Italien, Venezia.


Inkaernes by Machu Picchu
Placering: Peru, Over Urubambadalen, Nordvest for Cuzco.


Den buddhistiske pagode Shwedagon
Placering: Myanmar, Udenfor hovedstaden Yangon (Rangoon).


Burj Al Arab
Placering: Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Ved stranden Jumeirah.


Akropolis og templet Parthenon
Placering: Grækenland, Athen.


Khmerrigets hovedstad Angkor
Placering: Cambodja, Den nordlige del af landet, Tæt på Siem Reap.


The Petronas Towers
Placering: Malaysia, Kuala Lumpur.


Sankt Basils katedral (Vasilijkatedralen)
Placering: Rusland, Moskva, Den Røde Plads.


Frihedsgudinden og Manhattan
Placering: USA, New York.


Colosseum
Placering: Italien, Rom.


Le Viaduc de Millau
Placering: Frankrig, River Tarn, Tæt på Millau, A75.


Slottet Neuschwanstein
Placering: Tyskland, Tæt på grænsen til Østrig, Sydvest for München.


Det royale slot og det buddhistiske tempel Wat Phra Kaeo
Placering: Thailand, Bangkok.


The Sydney Opera House og Harbour Bridge
Placering: Australien, Sydney.


Kiyomizu Temple
Placering: Japan, Kyoto.


Eiffeltårnet
Placering: Frankrig, Paris.


The Hassan II mosque
Placering: Marokko, Casablanca.


Dalai Lamas palads Potala
Placering: Tibet (Kina), Lhassa.


Mayaernes by Chichen Itza
Placering: Mexico, Den nordlige del af Yucatán-halvøen i det sydøstlige Mexico, Yucatan provinsen.


Las Vegas
Placering: USA, Nevada.

Heaven on Earth - Naturens æstetik

Her er nogle flotte billeder fra de steder, som jeg mener, er de smukkeste i verden. Paradis findes helt klart på jorden:

Vulkanen Kilauea
Placering: USA, Hawii, The Big Island.

Bjergtoppene langs floden Li
Placering: Kina, Den sydlige del af Kina mellem Guilin and Yangshuo.

Isfjorden i Ilulissat
Placering: Grønland, Kitaa/Vestgrønland, Jakobshavn.


Grand Canyon
Placering: USA, Arizona.

Ko Phi Phi
Placering: Thailand, Ø ud for Krabi provinsen.

Den hvide sandørken
Placering: USA, New Mexico, White Sands National Monument.


The Niagara Falls
Placering: På grænsen mellem Canada og USA, Niagara, Ontario, The Horseshoe Falls.


Wulingyuans bjergspidser
Placering: Kina, Den sydøstlige del af landet, Hunan provinsen.


Den farverige flod Jiuzhaigou
Placering: Kina, Midt i landet, Nord for Sichuan provinsen.


Mitre Peak og Milford Sound
Placering: New Zealand, Den sydvestlige del af den sydlige ø.


The Great Barrier Reef
Placering: Australien, Havet ud fra den australske nordøst kyst.


The Yellowstone National Park
Placering: USA, Wyoming.


Victoria Falls / Mosi-oa-Tunya
Placering: Afrika, På grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, Zambesi.


De gigantiske sequoia-træer
Placering: USA, Californien, The Sequoia National Park, 80 m i højden, 11 m i diameter, 2500 år.


Bjergformationerne i Kappadokien
Placering: Midt i Tyrkiet.


Saltsletten Salar de Uyuni
Placering: Bolivia, Den sydvestlige del af landet.


Nordlys
Placering: Alaska, Bear Lake.


Efterfølgende skrev jeg dette blogindlæg om de mest storslåede menneskeskabte steder i verden Manmade - Menneskets æstetik.

Hiphop for ligestilling og personlig frihed

Selvom jeg ikke er den største fan af Outlandish, så vil jeg alligevel gerne gøre opmærksom på deres nummer Fatima's Hand fra deres første (og bedste) album Outland's Official. Det vil jeg gerne, fordi det er et fantastisk stærkt nummer, som rører mig dybt, hver gang jeg hører det. Jeg vil aldrig nogensinde kunne forstå, hvad der får mennesker til at udsætte hinanden for den slags ondskab – uanset hvilken dårlig undskyldning de så end bruger.



Fatima is 21.
And around here - when you’re 21,
u gotta start thinking about getting a man,
getting a son - getting it done.
Just like her mom, when she was 21.
But even though Fatima's not ready for it.
She not gonna say some.
She feels - she gotta do this for the parents,
cuz they've been on her for the last 5 years.
A lot of men from motherland came up here,
hoping she say yeah,but she ain't down.
Wants somebody, that can make her feel alive.
Chill - every time she wanna cry
- the one in a million type of guy.
But her mom keeps telling her:
"Compromise, this ain't no fairy tale my child,
do not waste your time,
u'll regret, that u didn't say yes to this guy"
Everyday is the same,
like a battlefield, she gets the blame.
Bringing shame on the family name,
just cuz the streets be babbling.
Like a Bedouin in a dessert storm,
she lays low from all their songs,
try to make'em understand,
but it's like talking to the wall.
Her desire's burning to change her ill state,
it's strange - for the first time
in a long time - she sees the light in the end!

Chorus:
She brings the pain within your brain.
Y'all don't really wanna understand her thang.
Boo, be really strong - enough to maintain,
through your bullshit - it ain't nothing but pain.
But she knows in the name of Fatimas hand,
she don't go wrong.
In the name of Fatimas hand,
she will move on.
Hey, hoping everything will be alright

I see tears in everybody's eyes.
But I don't understand why,
Mama standing in the kitchen,
preparing dinner, while she cries,
as the pain spreads inside,
cuz something that's going on,
denial of my first question,
second time got no respond.
To lose some one, that had always been there.
She always had my back,
and she always did care.
So with these lines right here,
I wanna explain, how much I love u,
no matter what u do,
I will forever stay true.
Until this day - can't nobody tear us apart.
10 years is past, but u are still living in my heart.
Truly no poetry can explain, how much I miss ya,
no matter where u are – u will always be my sister.

Chorus…

There is no such thing as a moral relativist at gunpoint

Ifølge den moralske relativisme så afspejler moralske og etiske udsagn ikke nogen form for moralsk sandhed og er dermed blot et udtryk for enten personlige individuelle præferencer eller diverse sociale, kulturelle eller historiske forhold. Dermed er det heller ikke længere muligt at vurdere, hvorvidt et etisk eller moralsk udsagn er sandt eller falsk. Og dermed giver det heller ikke længere nogen mening at tale om, hvorvidt en handling er moralsk prisværdig eller forkastelig - for der findes ikke simpelthen ikke nogen form for moralsk sandhed. Derfor kan man heller ikke ud fra et relativistisk synspunkt mene, at det skulle være moralsk forkasteligt at slå et andet menneske ihjel - for det er jo relativt. Det vil sige lige indtil, at relativisten selv bliver på truet på livet og dermed bliver tvunget til at bruge den etiske teori i praksis. Her indser de fleste relativister pludselig, at de moralske overvejelser måske alligevel ikke er så relative.

Filosofiske anekdoter

(De filosofiske anekdoter er fundet på nettet og oversat af undertegnede.)

En filosofiprofessor kommer ind til hans studerende for at give dem deres endelige eksamensopgave. Han placerer sin stol på bordet foran dem og instruerer dem derefter således: ”Brug alt, hvad I har lært i løbet af semesteret til at bevise, at den her stol IKKE eksisterer.”

Så starter prøven og alle de studerende går i gang med at skrive nogle længere udredninger i forsøget på at bevise, at stolen ikke eksisterer – undtagen en enkelt studerende. Han bruger omkring 30 sekunder på at skrive sit svar og afleverer derefter sin eksamensopgave til alle hans medstuderendes store forundring.

Tiden går og dagen kommer, hvor alle de studerende skal have deres endelige karakter. Her får den studerende, som skrev sin eksamensopgave på 30 sekunder, til alles store overraskelse den højeste karakter.

Hans svar var: Hvilken stol?


Der findes også en anden lignende historie, hvor en filosofistuderende får eksamensspørgsmålet: ”Hvad er mod?”

Herefter skriver den studerende blot: ”Det her” og afleverer opgaven.

Mellem menneske og dyr – om bioetik og den kimæreforskning

I går var jeg med til Det Etiske Råds konference omkring bioetik på Christiansborg, hvis hovedformål var at diskutere de forskellige etiske aspekter af den kimæreforskning. Hvilket er forskning, hvor man ikke bare laver en hybrid imellem to arter, men skaber biologiske organismer som består af to separate cellepopulationer. Disse cellepopulationer kan så enten være fra den samme eller to forskellige arter. Her er det mest kontroversielle område naturligvis diskussionen om, hvorvidt og i hvilket omfang det skal være tilladt for forskerne at eksperimentere med at blande menneske- og dyreceller. Altså, hvorvidt man i forskningens hellige navn må skabe humaniserede dyr eller mennesker med dyretræk. Konferencen begyndte med en præsentation af den nyeste kimæreforskning indenfor henholdsvis medicin, biologi og neurologi. Her blev der lagt enorm stor vægt på at fremhæve kimæreforskningens store betydning for både grundforskning og sygdomsbehandling. Ligeledes blev der også skelnet skarpt imellem to forskellige former for kimærer: den ene form for kimære bliver skabt på embryon- eller fostrestadiet, hvor man enten overfører celler eller transplanterer dele af et foster til et andet foster. De tilførte celler eller transplanterede dele bliver derefter en del af fosterudviklingen. Den anden slags kimære skabes efter fødslen, hvor man transplanterer enten celler eller organer fra et individ til et andet. (Her har videnskaben defineret, at en enkelt hel celle er nok til at gøre en organisme til en kimære.) Denne definitionsforskel havde helt klart til formål at pointere, at man burde kunne eksperimentere med fostrer, da disse endnu ikke kan betragtes som et menneske. Hvilket Charlotte Dyremose (MF, Det Konservative Folkeparti, Cand.scient.pol.) også senere understregede, da hun fremhævede, hvordan man f.eks. kunne bruge abortlovgivningen til at skelne et menneske fra et embryon (til fordel for forskningen).

Herefter var det tid til at se nærmere på de etiske aspekter, hvor en meget veloplagt Klemens Kappel (lektor, Filosofi, KU, tidligere medlem af Det Etiske Råd) afviste kimæreforskningen som subversiv. Han afviste begge skrækscenarier med: mennesket, der enten er fanget i dyrekroppen, og dyret, der skal begå sig i menneskeverdenen, som irrelevant for den foreliggende forskning. Selvom Kappel naturligvis har ret i denne betragtning, så må man også huske på, hvad der egentlig ligger bag konferencens titel: Mand eller mus? Overskriften referer nemlig til nogle overvejelser omkring, hvorvidt det vil være muligt for kimærer-mus (med menneskelige celler) at udvikle menneskelige testikler og æggestokke og dermed potentielt skabe et menneske. Selvom det naturligvis ikke er muligt for ægget at overleve i musen, så er mulighedens perspektiver alligevel tankevækkende. Specielt finder jeg eksemplet tankevækkende, når forskerne selv advarer imod det – da man netop ikke kender konsekvenserne af overførslen af menneskelige celler til dyr eller omvendt.

I løbet af diskussionerne blev det klart, at et af de store problemer var en manglende definition af, hvad det vil sige at være et menneske. I starten var der en vis modstand fra den naturvidenskabelige side omkring at få afklaret denne definition. Spørgsmålet blev i starten afvist med den begrundelse, at den nuværende forskning kun beskæftiger sig med at sætte nogle ganske få menneskelige celler ind i dyr og dermed burde der ikke være nogen tvivl omkring, hvorvidt dyret stadig er et dyr. Men da kimæreforskningen jo netop også åbner op for muligheden for, at forskerne kan indsætte mange celler eller transplantere større organer (herunder også hjerneceller og hjernedele) så var det befriende, da Charlotte Dyremose endelig stillede det meget konkrete spørgsmål til forskerne omkring: hvor mange menneskeceller/dele der skal til før, at et dyr bliver til et menneske? Det havde de naturvidenskabelige forskere ikke rigtig noget svar på og derfor måtte de også lidt modvilligt indrømme, at det faktisk ikke er muligt at lave en sådan biologisk definition af et menneske. (Meget interessant!) Her tog Kappel så over og kom med nogle rigtig gode betragtninger omkring, hvordan man ellers kunne kendetegne et menneske.

Personligt, så mener jeg, at det er en meget svær problemstilling. På den ene side, så skal forskningen naturligvis have mulighed for at udvikle sig, men på den anden side, så er det også problematisk, hvis det bliver muligt at skabe en menneskelignende bevidsthed hos dyr. Diskussionen opsummeres meget godt med Thomas G. Jensens ord (Professor i Medicinsk Genetik, Aarhus Universitet, medlem af Det Etiske Råd): "De fleste skræmmescenarier vil ikke kunne lade sig gøre. Men det er f.eks. lykkedes at lave en blanding mellem et får og en ged, så man skal ikke udelukke noget. Og jeg er helt enig i, at man ikke skal kunne skabe en blanding af et menneske og et andet væsen. Men det er slet ikke det, vi vil.” Nej, sikkert ikke, men det er der helt sikkert andre, som gerne vil. Hvilket Klavs Birkholm (mag.art., journalist, medlem af Det Etiske Råd) også advarede imod ved at fremvise et billede af atombomben på storskærmen med Samuel Johnsons citat: "The road to hell is paved with good intentions" som overskrift. Birkholm fremhævede netop med dette, hvordan den meste forskning bliver skabt ud fra nogle rigtig gode intentioner (her sygdomsbekæmpelse) men ofte også ender med at blive misbrugt til andre formål. F.eks. forekommer det mig nærliggende, at man kunne forsøge at lave et blandingsvæsen mellem chimpansen og mennesket, da disse i forvejen er tæt genetisk beslægtede. Og derfor mener jeg også, at det er nødvendigt at overveje, hvilke konsekvenser forskningen kan have. Spørgsmålet er så bare, hvad man egentlig kan bruge de overvejelser til pga. globaliseringen. Som Lone Dybkjær (MF, Det Radikale Venstre, Civilingeniør) også spurgte meget relevant: Hvor mange forbud skal der til, før at I flytter jeres forskning til udlandet? For den forskning, som ikke kan foregå i Danmark eller i Europa, den vil højest sandsynligt bare blive foretaget et andet sted. Men dermed har jeg ikke sagt, at man lige så godt kan lade være med at regulere forskningen. Specielt syntes jeg, at man skal overveje meget nøje, hvorvidt forskningen omkring skabelsen af menneskelignende bevidsthed i dyr er hensigtsmæssig. De føromtalte skrækscenarier er naturligvis stadig science fiction, men med Jensens egne ord, så skal man altså heller ikke udelukke noget. Helt konkret så åbner kimæreforskningen i hvert fald op for en vis smitterisiko – hvilket kan gå begge veje både fra dyr og mennesker. Altså udgør blandingsvæsner en klar potentiel risiko for skabelsen af nye uhelbredelige varianter af ellers velkendte uskadelige sygdomme, selvom det bestemt heller ikke er uproblematisk den anden vej. En meget underholdende Peter Sandøe (dr. phil, professor i bioetik, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU) kom til sidst med en direkte opfodring til politikere om at liberalisere den nuværende lovgivning til fordel for forskningen og afrundende den enormt spændende konference med en rigtig god og nuanceret opsamling på de mange forskellige etiske diskussioner.

Menneskekimærerne er fra Patricia Piccininis fantastiske kunstudstilling We Are Family - man kan også se flere kreative dyrekimærer her.